AM 187 8vo – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Håndskrifttyper > Lægebøger > AM 187 8vo

AM 187 8vo: Den arnamagnæanske lægebog

Eksempler på lægeråd i transskription og oversættelse til nudansk.  Udvalget følger lægebogens rækkefølge.

Indholdsfortegnelse

Om lidelser i hovedet:

Om lidelser i resten af kroppen:

Herefter er sygdommene ikke organiseret efter hvor i kroppen de forekommer. Midler mod nogle af de nævnte sygdomme gengives herunder:

Indledning

Iæk hygger thær vm, at manghæ takær til at wære lækæ, thæn thær æy kan. forthi hauer iæk leet sæn lækædom, oc hanum hauer iæk skreuet.

Jeg mener at mange giver sig til at være læge, som ikke kan. Derfor har jeg opsøgt sand lægekunst og skrevet om den. (bl. 1r)

Om lidelser i hovedet

Mod hovedpine

Hær byries af howæth wærk, hwat thær skal gøres fore.

Her begyndes med hovedpine og hvad der skal gøres mod den. (bl. 1r)

Qui patitur dolorem in capite uel amittit sensum

Thæn man, hauer houæth wærk æller myster sijt wit, takæ hunægh oc wijn, bathæ iæfnt samæn, oc lat i een leer grydæ, the ny ær, oc lat thær mæth camiliatam, swa myket som thek thykkær, oc siuth thæt om al en dagh, oc gijf hanum thæt at drikke, oc se, at han sofwær æy om twa daghæ oc tua nættær, oc tha frælsæs han af thæn sot.

Til dem der lider af hovedpine eller besvimer
(Hvis) en mand har hovedpine eller besvimer, tag honning og vin, lige meget af begge dele, og kom det ind i en lergryde som er ny. Tilsæt camiliatam, så meget som du synes, og kog det i en hel dag. Giv ham det at drikke, og sørg for at han ikke sover i to dage og to nætter, da bliver han fri for den sygdom. (bl. 5v)

Mod øjensygdomme

For wi hauæ talet oc sagt oc screuæt oc kiænt thæt, sum tharflekt ær for alskøns houæth wærk. Nu wilæ wi sighæ oc scriuæ af thæn læghædom, thær ær for øghæn. Forthi at øghæn æræ all lechæmæns æræ oc fæghrendæ. 

Før har vi talt og sagt og skrevet og lært det som er nyttigt for al slags hovedpine. Nu vil vi tale og skrive om den lægedom som behandler øjnene. For øjnene er hele legemets ære og pryd. (bl. 7r)

Ad eos qui pulchros oculos habent et non vident
Om thu hauer faghræ øghæn oc seer æy mæth thøm, Tac tormentillum oc siuth i hwit win swa længæ, at halft ær af wælt, oc thæt wijn skal han drikkæ, oc the samæ yrt, thær thu hauer wælt, sua sum plaster læg hwæriæ nat upa hans øghæn, al til thæs han ma see.

Til dem der har smukke øjne og ikke kan se
Hvis du har smukke øjne og ikke kan se med dem, tag noget tormentil oc kog det i hvidvin så længe at det er kogt ind til halvdelen. Den vin skal han drikke, og den samme urt som du har kogt, skal du lægge som plaster på hans øjne hver nat indtil han kan se. (bl. 8r)

Item si oculi lacrimantur
Om watn oc taar løpær af thinæ øghæn, Tac hwitæ bønær oc thæt hwitæ af æg, oc støt bathe samen, oc smør anletæt, tha flytæ æy taar af øghæn.

Fremdeles: Hvis øjnene græder
Hvis der løber vand og tårer fra dine øjne, tag hvide bønner og noget æggehvide og stød begge dele sammen og smør ansigtet med det, så flyder der ikke tårer fra øjnene. (bl. 9v)

Item Tac feniculs rot oc siuth i watn, tel thæs thæt ær thiøct, oc lat thær mæth thæn bæstæ ædike, oc lat thæt i øghæn thrænnæ sinnæ om daghen.

Tag også fennikelknold og kog den i vand indtil det er tykt, og tilsæt den bedste eddike, og dryp det i øjnene tre gange om dagen. (bl. 9v)

Mod næse-, øre- og mundsygdomme

Nu hær tel hauæ wi sagt af, hwat læghædom thær goth ær for alskøns øgnæ sot. Nu wilæ wi sighæ oc kænnæ, huat got ær for alskøns næsæ sot. 

Indtil videre har vi fortalt om hvilke lægemidler der er gode mod alskens øjensygdomme. Nu vil vi fortælle og lære hvad der er godt for alle mulige slags næsesygdomme. ( bl. 15v)

Item Ad eos, qui sanguinant per os uel per nares
Om bloth løpær af næsæ æller mun, Tac osæn af purløk, eet kar, oc gijf hanum at drikkæ, tha worthær han heel. osæn aff paritariæ gør oc thæt sammæ.

Fremdeles: Til dem der bløder gennem munden eller næsen
Hvis der løber blod ud af næsen eller munden, tag afkog af purløg, et kar, og giv ham det at drikke, så bliver han rask. Afkog af parietaria har den samme virkning. (bl. 16v)

Ad aures
Hær sighæ wi af douæ øren, hwat lægedom thær hører tel.

Til ørerne.
Her taler vi om døve ører og hvilken behandling der hører til. (bl. 18v)

Ad sonitum capitis
Om thek thyckær, at thæt dyn oc lythes at øren, oc thit houæth ær thunct thær af, Tac absinthium oc siuth i ædikæ, oc smør anletæ thær mæth.
Item Tac hiortæ horn oc bræn oc blandæ mæth salt, oc smør houæth thær mæth.

Mod øresusen
Hvis du synes at det suser og synger for ørene, og dit hoved er tungt deraf, tag noget absinthium (malurt) og kog det i eddike og smør ansigtet med det.
Fremdeles: Tag et hjortehorn, brænd det og bland det med salt, og smør hovedet med det. (bl. 19v)

Mod hoste og andre lidelser i brystet

Item qui vocem amittit
Om thu mister thijn røst, Tac thæt gulæ af æg oc hunugh, blandæ thæt i eet kar, oc gijf thæt supæ mæth een sketh.

Fremdeles: Til den der mister stemmen
Hvis du mister din stemme, tag det gule af et æg og honning, bland det i et kar og giv det at søbe med en ske. (bl. 25v)

Om lidelser i resten af kroppen

Quia igitur de principali membro, quod est caput hominis, et eius placgalibus superiora compendiose digessimus, iam ad inferiora gradatim descendentes de secunda parte corporis et eius curacione aliqua subiungamus. 

Indtil videre har vi behandlet lidelser i den vigtigste kropsdel, det vils sige menneskets hoved, og samlet råd mod dets sygdomme. Nu vil vi fortsætte med kroppens anden del og dens helbredelse fra oven og nedefter. (bl. 26r)

Mod hjerteproblemer

Item Ad cordis coctionem
Om hiærtet ær siukt, Tac puluer af costi oc wijn oc salt oc swærthæn af flæsk oc quinquefolia, rutam oc pipær oc wijn oc flæsk, blandæ alt samen, oc nøt thæt.

Fremdeles: Til fordøjelse/næring for hjertet
Hvis hjertet er sygt, tag noget costus-pulver (rod af lægeplanten Saussurea costus fra Himalaya, indført), vin, salt, flæskesvær, klatre-vildvin, rude, peber, vin og flæsk. Bland det hele sammen og nyd det. (bl. 27v)

Mod lammelse og psykiske lidelser (og diverse)

Hec de curacione fleumaticorum et tisicorum diximus. Iam de paraliticis, freneticis, caducis aliqua subiciamus. 

Indtil videre har vi talt om behandlingen af flegmatiske og svage. Nu vil vi omtale lammede, sindssyge, epileptikere og andre. (bl. 27v)

Item Om thu wilt at, at thec kommer aldræ ilt tel
I grecland sighæ the swa, at een yrt, hetær asterion, han ær swa lius om nat sua sum een stiærnæ, oc the hauæ thæn sammæ dygth, thær pionia hauer, oc thæn, hænnæ hauer a sic, ma aldræ ilt tel kommæ. Oc hwa sum hænnæ hauer i sijn hand upa skip, tha forwinder han alskøns storm oc wathæ.

Fremdeles: Hvis du vil at der aldrig sker dig noget ondt
I Grækenland siger man at der en urt der hedder asterion, som om natten er så lys som en stjerne, og den har de samme gode egenskaber som pæonen har. Den der har hende (dvs. urten) på sig, vil der aldrig ske noget ondt. Og enhver der har hende (dvs. urten) i sin hånd på et skib, overvinder alskens storm og ulykke. (bl. 29r)

Mod lever- og lungeproblemer

Item Ad ydropicos
Om thu hauer thæn sot, thær watn sot hetær, Tac en watn orm, oc hænc hanum up mæth eet lanct rep, oc lat (lat) houæthet hængæ nethær a hanum om siu nætær. Oc gak in tel hanum fæmtæ timæ anatæn mæth lius, oc sigh swa mæth thessæ orth: Iæk ær thæn adam, skabeth war i paradijs, Oc biuther iæk thek, oc iæk swær thek mæth guth oc guz nafn. at thu gijf mek stenen, thær thu hauer i thek. Oc thættæ skalt thu sighæ siu sinnæ om uckæn vm fæmtæ timæ anatæn. Oc sæt undær ormæn eet kar mæth skært keldæ watn fult, Oc tha caster ormæn af sek stenæn. Oc thæn steen hetær sindicetus, oc bint thæn sten ahans hals, thæn thær ydropicus ær oc watnsot hauer, om thre daghæ æller æn længer, Oc tha thyrckæs al watn sot af mannen. oc wil han hauæ stenæn i sijn hand, tha hauæ. Wilt thu prøuæ, at thættæ ær sæt, Tac eet kar oc fyl mæth watn, oc læg thær stenæn i, oc stenæn drickær alt watnæt, swa at alt karet ær thiurt. Oc thæt ær sæt, Alexander konung han prøuæthæ thæt.

Fremdeles: Mod vattersot
Hvis du har den sygdom der hedder vattersot, tag en vandorm og hæng den op i et langt reb og lad hovedet hænge nedad i syv nætter. Gå ind til den med lys i nattens femte time og sig så disse ord: 'Jeg er den Adam der blev skabt i Paradis. Jeg beder dig, og jeg sværger det med Gud og Guds navn, at du giver mig stenen som du har i dig.' Dette skal du sige syv gange om ugen i nattens femte time. Og sæt under ormen et kar fyldt med rent kildevand, så kaster ormen stenen af sig. Den sten der hedder sindicetus, den skal du binde om halsen på den som lider af vattersot i tre dage eller længere, og så vil vattersoten tørres af manden, og vil han have stenen i sin hånd, skal han have det. Vil du tjekke om dette er sandt, så tag et kar og fyld det med vand og læg stenen deri, og stenen suger al vandet indtil hele karet er tørt. Og det er rigtigt, kong Alexander han prøvede det. (bl. 30v-31r)

Mod problemer i nyrer, urinveje og tarme

De calculosis
De calculosis et urine difficultate. Forthi at steen waxer i man oc han ma æy mighæ, Tac fæm clofløcx houæth mæth sijn rot oc lat i een leer grydæ oc siuth mæth wijn, oc dric thry kar thær af om thre daghæ, tha bryz stenæn. Oc tha, om thu mat æy mighæ, tha tac puscam oc læg i sol, oc thør hænnæ oc gør puluer af, oc blandæ samæn bothæ wijn oc watn, oc thæt puluer gijf hanum at drickæ thær han hauer bathæt, oc thættæ brytær wt alle stenæ utæn dual oc utæn saar lægh.

Om sten
Om sten og problemer med vandladning. Hvis der dannes blæresten i en mand, og han ikke kan urinere på grund af det, tag fem fed hvidløg med rod og kom det i en lergryde og kog det med vin, og drik tre kar deraf i tre dage. Da går stenene i stykker. Derefter, hvis du ikke kan urinere, tag så puscam (?) og læg i solen, tør hende og gør et pulver deraf og bland det sammen med både vin og vand. Giv ham det at drikke når han har været i bad, og det vil straks nedbryde alle sten og uden sår. (bl. 32r)

Mod problemer i fødderne

Item ad grauem dolorem pedum
Om thu hauer mikæl wærc i thinæ føtær, Tac artemesia tangentis radicem oc hunugh, oc gijf thæt ætæ, oc thæt renser bort all sot oc wærc af føtær. at thu trot thæt.

Fremdeles: Mod stærk smerte i fødderne
Hvis du har stor smerte i dine fødder, tag roden af en bynke og honning og giv det at spise. Det renser bort al sygdom og værk i fødderne, således at du kan træde på fødderne. (bl. 35r)

Om andre lidelser

Hec interim dicta sufficiunt. Nunc ad maiora explicando accingamur.

Her er indtil videre blevet sagt tilstrækkeligt. Nu vil vi tage fat på forklaringer af større sager. (bl. 35r)

De leprosis
Om thu hauer spitæls sot, Tac lifændæ myrær oc myræ høghæn, muld oc alt samen, oc lat thæt i warmt watn, oc i bastouæ writh leprosum thær mæth, oc thæt dughær.

Om spedalskhed
Hvis du har spedalskhed, tag levende myrer og myrehøjen med muld og det hele, og læg det i varmt vand. I [når du er i] badstueen, smør spedalskheden med det og det virker. (bl. 35r)

Ad claudendam plagam
Om thu wilt lykkæ ater saret, Tac uermes terrenos, oc writh thøm, oc læg thøm i saret, oc thæt dragher samen saret. Oc tha, om thu thørrer them i sol oc urithær thøm i ædikæ, oc læg asaret, oc thæt helær saret.

Om at lukke sår
Hvis du vil lukke såret, tag jordorme og vrid dem, og læg dem på såret, og det vil trække såret sammen. Derefter, hvis du tørrer dem i solen, vrider dem i eddike og lægger dem på såret, vil det hele såret. (bl. 39v-40r)

Item ungentum adpediculos
Om thu wilt smørielsæ gøre at dræpæ løs mæth Tac quic sølf oc lit af askæ oc blandæ mæth oleo. oc smør en ullæn thrat thær mæth oc bint thæn thrath om thin hals. oc hafæ thæt i fyrætiwæ daghæ oc tha dø allæ løssenæ.

Fremdeles. Salve mod lus
Hvis du vil fremstille en smørelse til at slå lus ihjel med, tag kviksølv og lidt aske og bland det med olie, og smør en ulden tråd med det [blandingen] og bind tråden om din hals, og hav den på dig i fyrre dage, da dør alle lusene. (bl. 53v)