AM 544 4to, bl. 19r

Lærde håndskrifter indeholder for eksempel oplysningslitteratur og didaktiske tekster og lægebøger.

Oplysningslitteratur og didaktiske tekster

I middelalderen havde man ikke nationalencyklopædier eller konverationsleksika, som formidlede oversigt over viden inden for en række fagområder. Der fandtes dog mange enkelte værker, enten oversættelser af latinske værker eller værker på nationalsprogene, som havde et (folke)oplysende eller didaktisk formål. Lucidarius (Oplyseren) giver en bibelhistorisk og kosmografisk oversigt over verdens skabelse og indretning samt en forklaring af gudstjenesten beregnet for et bredere publikum. Kongespejlet (Speculum regale/Konungs skuggsjá) indeholder kundskab beregnet for uddannelse af konge- og fyrstesønner, bl.a. om købmandsskab og krigsførelse. Begger værker er udformet som dialoger mellem lærer/fader og elev/søn.

Håndskrifter kan betegnes som oplysningsværker eller lærebøger, når deres formål er oplysning/information eller undervisning/uddannelse. 

AM 242 fol., Codex Wormianus, en lærd lærebog fra midten af 1300-tallet

AM 242 fol., også kaldet Codex Wormianus efter en tidligere ejer, lægen og runologen Ole Worm (1558-1654), dateres til ca. 1350. Det indeholder bl.a. didaktiske tekster om nordisk mytologi, digtekunst og grammatik. Håndskriftet indeholder Snorres Edda, en lærebog i digtekunst hvor emnet er den nordiske mytologi, og fire grammatiske afhandlinger om det islandske sprog. På s. 90 præsenteres et forslag til det skrevne islandske alfabet med grafiske varianter og forkortelsestegn. Klik på billedet for at bladre i bogen AM 242 fol.

Håndskriftets indhold kan i grove træk ses herunder, og der linkes til de tilsvarende sider i bladrebogen:

AM 242 fol. Klik her for at bladre i bogen.

AM 243 b alfa fol., det norske Kongespejlet fra midten af 1200-tallet

AM 243 b alfa fol. er et norsk håndskrift fra omkring 1275. Håndskriftet indeholder Kongespejlet (Konungs skuggsjá), en lærebog for kongesønner, skrevet som en samtale mellem far og søn. Teksten blev foranlediget af Håkon Håkonsson (konge fra 1217-1263) og havde til formål at opdrage og uddanne hans to sønner, Håkon Håkonsson den Unge og Magnus Lagabøte (konge fra 1263-1280).

AM 243 b alfa fol. Klik her for at bladre i bogen.

AM 544 4to. Hauksbók

AM 544 4to, også kaldet Hauksbók, er et blandingshåndskrift, der både indeholder sagaer og tekster af oplysende natur. De første 38 sider optages af forskellige tekster om geografi (se f.eks. dette kort af Jerusalem på bl. 19v), historie, fysik og teologi. Klik på billedet for at bladre i bogen AM 544 4to.

AM 544 4to; 'Hauksbók'. Klik her for at bladre i bogen.

AM 1056 4to

AM 1056 er en samling af fragmenter (brudstykker) af forskellige middelalderlige håndskrifter. Fragmenterne er arrangeret under dette arkivnummer i 1800-tallet. Der er fragmenter af lovtekster, religiøse tekster (bønner) m.m. Det niende fragment i håndskriftet indeholder to blade fra ca. 1300 af Kongespejlet (Konungs skuggsjá/Speculum regale) som er en didaktisk dialog mellem fader og søn om en fyrstes rette adfærd og nødvendige kundskaber fra midten af 1200-tallet.

AM 76 8vo. Lucidarius fra 1400-tallet

AM 76 8vo fra ca. 1470-1500 indeholder bl.a. den gammeldanske Lucidarius, en middelalderlig encyklopædi i dialogform, Pseudo-Matthæusevangeliet på latin samt salmer og digte på latin og dansk med melodier noteret med noder.

AM 76 8vo

AM 194 8vo

Dette islandske håndskrift fra 1387 indeholder tekster om geografi, historie og medicin. I den første del er der bl.a. et afsnit om beregning af kalenderen, en beskrivelse af paradiset samt en vejviser for pilgrimme (Leiðarvísir) til det hellige land Palæstina og Jerusalem, forfattet omkring 1150 af den islandske gejstlige, abbed Nikolás. Efterfølgende afsnit optages af tekster om verdens oprindelse, menneskets skabelse og lægeråd.

AM 194 8vo, 14v-15r

AM 187 8vo, bl. 1r

Overskriften på et kapitel med lægeråd mod hovedpine: Hær byries af howæth wærk. hwat thær skal gøres fore, dvs. Her begyndes med hovedpine, og hvad der skal gøres mod den.

Lægebøger

Lægebøgerne forbindes ofte med Henrik Harpestrengs skrifter, der består af en urtebog, en stenbog og en kogebog. Harpestrengs lægeråd er baseret på humatoralpatalogi, en teori om de fire legemsvæsker (kardinalvæsker): blod, slim, sort galde og gul galde. En overvægt af en af disse væsker medfører ubalance og sygdom der kan helbredes med lægemidler som har modsatte egenskaber: tør, våd, varm eller kold. Andre lægebøger er præget af overtroiske råd (se fx tekst om salve mod lus i AM 187 8vo).

AM 187 8vo. Den Arnamagnæanske lægebog 

Lægebogen AM 187 8vo fra første halvdel af 1400-tallet. Se en hel side om håndskriftet med indholdsfortegnelse og transskriptioner eller klik på billedet for at gå direkte ind i bladrebogen.AM 187 8vo. Klik her for at bladre i bogen.

AM 188 8vo. Blandingshåndskrift med lægeråd fra 1500-tallet

AM 188 8vo er et såkaldt blandingshåndskrift fra den første halvdel af 1500-tallet. De sidste sider af håndskriftet indeholder lægeråd for mennesker og dyr på dansk, plattysk og latin. Se en bladrebog af håndskriftet eller se billeder af dets restaurering.

AM 188 8vo. Klik her for at bladre i bogen.