Skrifttyper – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Fremstilling > Skrift

Skrift 

Det latinske alfabet kom til Norden med kristendommen. De bevarede håndskrifter fra den ældste periode fra midten af 1000-tallet til midten af 1200-tallet er skrevet med karolingisk skrift. I løbet af 1200-tallet afløstes karolingisk skrift af gotisk skrift som florererede frem til midten af 1500-tallet. Den gotiske bogskrift fortsatte som trykskrift (fraktur/krøllede bogstaver ), mens den gotiske kursiv udvikledes til nygotisk kursiv der i 1800-tallet erstattedes af den latinske skrift.

Karolingisk skrift

Danmark: 1050-1250;  Sverige: 1150-1250;  Norge: 1150-1225;  Island: 1115-1225

Den karolingiske minuskel blev indført under Karl den Stores (768-814) regeringstid i Frankerriget hvorfra den også spredte sig til Norden. Denne skrift er karakteriseret ved brede og runde bogstavformer og i den tidlige periode få abbreviaturer og ligaturer. Skrifttypen findes især i håndskrifter skrevet på latin, fx Dalbybogen (GKS 1325 4o) fra anden halvdel af 1000-tallet. Bogen indeholder de fire evangelier og er antagelig den ældste bevarede bog der er fremstillet i Norden. Opslaget viser begyndelsen af Johannesevangeliet. På billedet er evangelisten i færd med at tegne begyndelsesbogstavet I dekoreret med båndslyngninger. Bemærk også evangelistsymbolet ørnen og Vorherres medvirkende hånd.

Karolingisk-insulær skrift

I Norge og Island fandt en videreudvikling af den karolingiske skrift sted. Denne skrift kaldes karolingisk-insulær på grund af forekomsten af særlige engelske (insulære) former af bogstaverne f og v. Billedet til højre viser en norsk homiliebog (AM 619 4to) fra begyndelsen af 1200-tallet. Bogen indeholder en samling prædikener oversat fra latin til norsk og er den ældste bevarede bog på norsk.

Gotisk skrift

Den gotiske skrift er kendetegnet ved kantede bogstaver og spidse buer. Der er mange abbreviaturer og ligaturer. Udformningen af bogstaverne i, u, m og n ved hjælp af identiske streger (skafter) gjorde det vanskeligt at skelne mellem disse i kombinationer med hinanden, fx i ordet 'min', og man forsynede derfor bogstavet i med en diakritisk streg eller prik.

Ældre gotisk bogskrift

Danmark: 1250-1350; Sverige: 1250-1370; Norge: 1300-1550;  Island: 1300-1550

Et eksempel på gotisk bogskrift i dens ældre udformning er Skånske Kirkelov i AM 37 4to fra 1200-tallets anden halvdel. Bogstaver og buer er brudte, og der er følgende gamle træk: lodret/lige d, t hvor skaftet ikke gennemskærer tværstregen og kapitæl-r (R).

Yngre gotisk bogskrift

Danmark: 1350-1550;  Sverige: 1370-1526

I lægebogen AM 187 8vo ses gotisk bogskrift i en yngre udformning. Skriften, som er dateret til begyndelsen af 1400-tallet, er spids og kantet med kløvede skafter på b, h, k og l samt hårstreger som pynt på fx t og x. Særlig karakteristik for denne skriver er det s-lignende ø og æ der er en ligatur af a og v.

Du kan øve dig i at læse yngre botisk bogskrift på vores side om lægebogen AM 187 8vo med brudstykker af håndskriftet med transskriptioner og den tilsvarende oversættelse.

Gotisk hybrid eller halvkursiv

Hen imod midten af 1400-tallet fortrænges bogskriften gradvist af hybridskriften som er en kombination af gotisk bogskrift og gotisk kursiv. Karakteristisk for hybridskrift er enkeltbuet a, forlængelse af f og det lange s under linjen, og skafterne på b, h, k og l har løkker.

Fremkomsten af hybridskriften forbindes med et borgerskab der havde brug for en ny bogskrift som var hurtigere at skrive og krævede mindre færdighed af skriveren end den gotiske bogskrift.

Gotisk kursiv

Fra midten af 1200-tallet udvikledes den 'løbende' eller sammenbundne skrift der skrives med spids pen, og som er hurtigere og lettere at skrive end bogskriften der skrives med en bred pen. Bogstaverne kædes sammen ved hjælp af forlængelser under linjen og indgangs- og udgangsstreger. Bogstaverne blev rundere, og der kom løkker på b, h, k og l. Efterhånden blev skriften mere tæt og utydelig hvilket ofte medførte sammenfald af flere bogstaver, fx blev n og u skrevet ens, og man tydeliggjorde derfor u ved at skrive en hage ovenover. Skrifttypen blev især benyttet i breve og dokumenter (diplomer).

Nygotisk skrift

Danmark: 1550-1875;  Sverige: 1526-1800;  Norge: 1550-1870;  Island: 1550-1880

Den nygotiske kursiv udvikledes i Tyskland og blev taget i brug i Danmark i forbindelse med reformationen. Bogstaverne har ensartede træk, og de skrives i et drag. Karakteristisk for skriften er de kløvede bogstaver, det vil sige at bogstaverne er spaltet i to dele som er forbundet med en lille tynd streg (hårstreg), fx r, y, v og a. Skrivekyndigheden blev mere udbredt i 15-1600-tallet, og den gotiske kursiv blev hverdagsskrift.

AM 79 4to fra begyndelsen af 1600-tallet indeholder bl.a. afskrifter af lovbestemmelser givet af Frederik 2. og Christian 4. Bemærk midt på siden overskriften Forordning om Handskrifter (håndskrift betyder her et gældsbevis), skrevet med såkaldt kancellifraktur, og de enkeltstående ord Haffniæ (København), Aprilis, Anno og Christianus quartus som er latin og derfor er skrevet med latinsk skrift.

Latinsk skrift

Den latinske skrift opstod i renæssancens Italien på grundlag af den karolingiske minuskelskrift. Der er to hovedformer: bogskrift og kursivskrift. Skrifttypen kaldes også humanistskrift fordi den blev udviklet i forbindelse med skrivningen af lærde skrifter og blev udbredt med den humanistiske bevægelse i renæssancen. Som bogskrift og trykt skrift betegnes latinsk skrift ofte antikva. I Norden kom humanistskriften i brug i reformationstiden. Et eksempel er Poul Helgesens historiske skrift Chronicon Skibyense (Skibykrøniken, AM 858 4to) skrevet omkring 1534.

Fra 1800-tallet blev latinsk skrift den almindelige skriveskrift: I Danmark blev skoleundervisningen i nygotisk skrift afløst af undervisning i latinsk skrift i 1875.