1. december 2017

1. december - Håndskriftsjulekalender

Julekalender

Vi indleder håndskriftsjulekalenderen på passende vis med AM 249 a fol, en kalender fremstillet i England omkring år 1300.

Klik på billedet for en større version.

Kalendere spillede en vigtig rolle i middelalderens religiøse liv, da de var en slags årshjul for det kirkelige år. De findes ofte i messebøger, brevarier, tidebøger og psaltere. De fleste middelalderlige kalendere skriver datoer efter romersk model, hvor hver måned har tre faste punkter: kalends, der normalt forkortes KL, nones, forkortet N eller Nos, og ides, som forkortes Id. Kalends er månedens første dag, nones er den femte dag i månederne januar, februar, april, juni, august, september, november og december, men den syvende dag i marts, maj, juli og oktober. Hvis nones ligger den 5. i en måned, er ides den 13., og hvis nones ligger den 7. i en måned, er ides den 15. Ordet ides kendes i dag måske bedst fra Shakespeare, hvor Ides Martiae, altså den 15. marts, er Julius Cæsars dødsdag. Man regner tilbage fra disse tre faste punkter, når man vil skrive en dato, så f.eks. den 24. december var derfor IX Kalendas Ianuarias, altså ni dage før den 1. januar. 

Mange middelalderlige kalendere er dekorerede med miniaturebilleder, der afbilder månedens arbejder, dvs. de almindelige landlige gøremål, der hørte til på de forskellige tider af året. I AM 249 a fol. er disse miniaturer at finde ved initialerne "KL", altså kalends, øverst på siden. I december ses en mand, der gør klar til at slagte en okse. Hvis du vil kigge på de øvrige miniaturebilleder, kan du bladre i håndskriftet på handrit.org

Under hvert illumineret billede finder man en liste over de helgenfester og andre religiøse mærkedage, som falder i den pågældende måned. Nogle af dagene markerer vi stadig, f.eks. Luciadag (den 13. december eller ides Decembris) eller Juledag (Nativitas domini altså Herrens fødsel), men andre kan være gamle katolske mærkedage, f.eks. Jomfru Marias undfangelse (Conceptio sancte marie, den 8. december), eller de kan være for lokale helgener eller andre dage af særlig betydning for klosteret, hvor kalenderen er lavet. Værd at bemærke er, at indførslen den 29. december for Thomas af Canterbury er slettet i overensstemmelse med en bekendtgørelse udstedt af kong Henrik 8. i 1538.