Chronicon Skibyense - En samtidshistorie på latin fra den danske reformationstid – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Højrebokse > Månedens håndskrift > Chronicon Skibyense

15. februar 2017

Chronicon Skibyense - En samtidshistorie på latin fra den danske reformationstid

Månedens håndskrift, Reformation

Reformationsjubilæet 2017 er skudt i gang og markeres i mange lande. En af skattene i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling er en vigtig kilde til den tidlige reformationsbevægelses historie i Danmark nedskrevet af karmelitermunken Poul Helgesen.

Notits foran i bogen om findestedet og anledningen til fundet. (Klik på billedet for at se en større version)

I 1650 fandt man ved en tilfældighed et manuskript indmuret i et hulrum i korvæggen bag alteret i Skibby Kirke på Sjælland. Manuskriptet indeholdt en Danmarkshistorie på latin forfattet og nedskrevet af den reformkatolske teolog, humanist og historiker Poul Helgesen (ca. 1485-1534), hvis latiniserede navn var Paulus Helie. Skriftet har senere fået titlen Chronicon Skibyense efter findestedet, og Skibykrøniken handler om politiske og kirkelige begivenheder fra 1448 til efteråret 1534 hvor optegnelserne slutter midt i en sætning: ”Dum hec agunt ur …” (Mens disse ting skete…).

Luthers skrifter på dansk

Poul Helgesen arbejdede på at fremme den bibelhumanistiske retning inden for teologien som Erasmus af Rotterdam repræsenterede, og samtidig lancerede han Martin Luthers tidlige skrifter i Danmark. Han oversatte Erasmus’ Institutio principis christianum (1516) til dansk i 1522 – En kristen fyrstes undervisning og lære udkom dog først i trykt, revideret udgave i 1534 – og i 1426 forelå hans oversættelse af Luthers instruktionsbog i bøn Betbüchlein (1522), En kristelig Undervisning, på tryk.

Hård kritik af den de lutherske reformatorer i Danmark

Poul Helgesen skrev både på dansk og latin. Det teologiske forfatterskab på dansk blev trykt i samtiden, mens hans historiske skrifter på latin alle er håndskrevne. I Skibykrøniken giver han en meget personlig fremstilling af begivenhederne op til reformationen i Danmark og dens centrale aktører, og hans synspunkter om de lutherske reformatorer får frit løb. Frederik I (konge fra 1523 til 1533) betegnes med epitetet ”sacrilegus”, det vil sige en kirkerøver, en ugudelig. Under årstallet 1529 skildres det hvordan kongen kaldte den reformatoriske leder og prædikant Hans Tausen (1494-1561) fra Viborg til København ”ut pestifera sua predicatione Hafniam seduceret” (for at han kunne forføre København med sin pestbringende prædiken), og i marginen ud for teksten er det sammenfattende noteret: ”Ioannes Taussøn apostata fit seductor Haffnensium” (Hans Tausen frafalden, bliver Københavnernes forfører).

Forfatterens senere skæbne er ukendt

Optegnelserne fra/om året 1534 er det sidste vidnesbyrd om Poul Helgesen. Måske gik han under jorden på grund af sine synspunkter, måske forlod han landet da det med kirkeordinansens udstedelse på latin af Christian III i 1537 var blevet forbudt tiggerordenerne at virke i Danmark. Poul Helgesen kæmpede hverken på reformatorernes eller de reaktionæres side. Han ønskede en tredje vej hvor ”det som er kristeligt og redeligt må stadfæstes, blive bestandigt og have magt”. Den 29. oktober 1534 udkom hans sidste skrift, En kristelig forligelse, en bearbejdet oversættelse af Erasmus’ Liber de sarcienda ecclesiæ concordia (1533) og et forsøg på at bevare den kristne kirke som en enhed.

Et mysterium: et manuskript gemt i en kirkevæg

Efter 1534 har håndskriftet en tid befundet sig i Roskilde idet historikeren Peder Olsen (lat. Petrus Olai), der var forhenværende franciskaner i Roskilde, har benyttet optegnelserne som kilde til sine egne historiske samlinger, og i den forbindelse har han tilføjet enkelte marginalnoter i håndskriftet. Hvorfor og hvornår manuskriptet blev gemt i korvæggen i Skibby Kirke, vides ikke, og hvorledes det er blevet en del af Arne Magnussons samlinger, er heller ikke kendt. Det er en mulighed at Arne Magnusson har fået det som gave af biskop og bogsamler Christen Worm (1672-1737), for i en fortegnelse fra 1714 over biskoppens håndskriftsamling omtales ”En Dansk historisk Krøniche, (…) fundet udj Sælland udj Skibbye-Kirche-muur bag alteret, indmuuret med adskillige andre brefve.” Christen Worm forærede Arne Magnusson flere kostbare håndskrifter, bl.a. Codex Wormianus (AM 242 fol.) fra midten af 1300-tallet, der er hovedkilden til den nordiske mytologi. I dag er håndskriftet, med signaturen AM 858 4to, indbundet i et helbind af pergament med gennemtrukne stropper fra Arne Magnussons tid.

Opslaget bl. 45v-46r/s. 90-91 (Klik på billedet for en større version.)