Inde i indbindingen af AM 779 c 4to

AM 779 c 4to er et papirhåndskrift fra 1600-tallet, der hovedsageligt består af rimkrøniker om Grønland. Helt specifikt indeholder det fem afskrifter af Claus Lyschanders (1558-1623/4) Den Grønlandske Chronica i to forskellige islandske oversættelser. (Originalen er på dansk og blev udgivet i 1608.) Foruden dette er der i håndskriftet et lille tekstfragment, som skiller sig ud fra det øvrige både hvad angår stil og indhold.

En blind passager?

Håndskriftets 130 blade er bundet i en halvbindning. Permerne (dvs. for- og bagsiden) er overtrukket med marmoreret papir, mens hjørnerne og ryggen er af grønblåt lærred. På ryggen er gyldne indprægninger: Vandrette linjer, der ligner forhøjede bånd, deler ryggens overflade i fem felter, og i det næst øverste felt er følgende titel indgraveret: „Varia Exscripta Chronici Grönlandici cum tïtulis manu A. MAGNÄI adscriptis“ (Forskellige afskrifter af Den Grønlandske Chronica med titler skrevet i hånden af A. Magnæus [=Árni Magnússon]). Denne inskription hentyder til håndskriftets hovedsagelige indhold, nemlig de fem afskrifter af krøniken. Den nævner ikke en sjette tekst, som også befinder sig i samme bind. Lige efter den første afskrift af Den Grønlandske Chronica er der fire, noget mindre, blade, som indeholder et fragment af en samtale mellem to kvinder om hustruens pligter. Karakterens navne er forkortet til ”A:” og ”B:”, hvilke er blevet fortolket som Agatha og Barbara (muligvis Sankt Agatha og Sankt Barbara) i Kålunds katalog (1889-1894, II, s. 200). Teksten er på islandsk og dens oprindelse er endnu ikke blevet efterforsket. Dette lader til at være den eneste bevarede afskrift af denne tekst, hvilket kun bidrager til forundringen om, hvordan den er havnet i det samme håndskrift som Den Grønlandske Chronica.

Forsynet med Árni Magnússons egne noter

Som teksten på håndskriftets ryg indikerer, er der foruden de fem afskrifter af Den Grønlandske Chronica indlagt sedler med Árni Magnússons egne noter om afskrifternes oprindelsessted. På alle sedlerne, bortset fra den første, identificerer han også, hvilket værk noten hører til ved at notere samme tekst, som er indgraveret på manuskriptets ryg. Ifølge disse notesedler modtog Árni afskrifterne fra fem forskellige steder i Island. Men der er ikke vedlagt en note til fragmentet, hvorfor der ikke vides noget om dets oprindelse. Det eneste spor at gå efter er, at de fire blade er skrevet af den samme uidentificerede skriver, som den første afskrift af krøniken. Det er derfor en mulighed, at de to dele kom til Árni sammen, og dermed kunne formodes at have samme oprindelsessted. Eftersom den noteseddel, som lå sammen med den første afskrift, ikke identificerer, hvilken tekst eller tekster den hører til, kan den meget vel høre til begge. Dog efterlod Árni som sagt ikke nogen eksplicit bemærkning om de fire ekstra blade, og det kan ikke udelukkes, at fragmentet er blevet tilføjet til de større blade baseret på en senere tids gængse skrivelære.

Hvem har samlet håndskriftet?

Håndskriftet AM 779 c 4to fik sin nuværende indbinding på et tidspunkt mellem 1730 og 1894, altså efter Árni Magnússons død. Denne information kan, blandt andre, udledes ud fra ryggens karakteristiske forgyldte dekoration. Foruden den føromtalte titel og de vandrette linjer findes Danmarks rigsvåben på ryggens nederste del. I rigsvåbenet er der tre løver og det støttes af to vildmænd med køller. Nederst hænger Elefantordenen, som associeres med det danske kongehus. Derfor kan denne indbinding kædes sammen med Det kongelige bibliotek i København, hvor håndskriftet blev opbevaret i en tid. Her var det registreret som Nks 1961 4to, og blev opstillet sammen med de kongelige håndskrifter i stedet for at være sammen med resten af de Arnamagnæanske håndskrifter på universitetsbiblioteket. I april 1888 blev det endelig returneret til sin plads mellem Árnis håndskrifter (se Kålund 1900, s. 263).

Eftersom den nuværende indbinding er produceret efter Árni Magnússons død, er det muligt at håndskriftet kunne have haft et lidt anderledes indhold, mens han endnu levede. Da hele samlingen første gang skulle katalogiseres efter Árnis død i 1730, blev der faktisk registreret yderligere to afskrifter af Den Grønlandske Chronica i håndskrifterne. (Disse to håndskrifter hedder i dag AM779 a og b 4to.) Fragmentet om Agathe og Barbara er ikke nævnt deri. Potentielt kunne dette betyde, at det på daværende tidspunkt endnu ikke hørte til det store håndskrift. På den anden side er det også tænkeligt, at fragmentets tekst er blevet overset under katalogiseringen. Dette kunne let være sket da håndskriften er den samme som på de forgående blade, og der er ingen tydelig rubrik på fragmentet, ej heller en fremtrædende slutning på det sidste blad af krønikens første afskrift, og dertil kommer en mangelfuld slutning. Ved en hurtig bladren igennem kan de to dele godt fejltages for at være én tekst. I det mindste kan det antages, at dette er det, som skete da håndskriftet indbundet til sin nuværende indbinding, hvilket også kunne forklare, hvorfor den indgraverede titel ikke vidner om den ekstra tekst.