En hollandsk tidebog

Private bønnebøger blev i det 14.-16. århundrede en bestseller i hele Europa blandt aristokrati og borgerskab. Indholdet i en tidebog består bl.a. af et kalendarium med kirkens højtider, fester og mindedage, tidebønner og litani. Disse var skrevet enten på latin eller på folkesproget – i tilfældet AM 71 8vo på middelnederlandsk.

Hjertet i tidebogen er Vor Frues lille tidebøn (Officium Parvum Beatae Mariae Virginis). Vor Frues tider består af otte adskilte afdelinger/tider, der skulle læses otte gange om dagen. Hver tidebøn indeholder forskellige kombinationer af salmer, hymner og bønner.

Matutin

Matutin betyder bogstaveligt ‘ved morgenstunden’ (lat. matutinus), men den første tidebøn læstes egentlig midt om natten. Ifølge Den hellige Benedikts Regel for klosterlivet, nedskrevet i 529, skulle denne bøn om vinteren (fra den 1. november til påske) bedes i nattens ottende time, nemlig kl. 02. Efter det andet vaticankoncil (1962-65) har bønnen fået et nyt navn, Læsningernes tidebøn (Officium lectionis), og kan nu bedes når som helst.

Billederne

Vor Frues tider illustreres af en række billeder der forestiller de glædelige begivenheder i Jomfru Marias liv som er knyttet til Jesu barndomshistorie. Til tidebønnen matutin hører motivet Bebudelsen, og i AM 71 8vo er bønnen yderligere ledsaget af et billede af Jesu fødsel, der sædvanligvis hører til morgenbønnen prim.

Den traditionelle billedcyklus er:

• Matutin (nattens tidebøn): Bebudelsen
• Laudes (morgensang ved daggry): Besøgelsen
• Prim (morgenbøn): Jesu fødsel
• Terts (formiddagsbøn): Forkyndelsen for hyrderne
• Sext (middagsbøn): Kongernes tilbedelse
• Non (eftermiddagsbøn): Fremstiullingen i templet (evt. Omskærelsen)
• Vesper (aftensang): Flugten til Ægypten
• Completorium (bønnen for natten): Marias himmelkroning

Teksten

Der kunne være lokalt betinget variation i teksterne i Vor Frues tider, men de fleste tidebøger følger en standardmodel. Matutin-bønnen i AM 71 8vo er en hollandsk oversættelse tilskrevet teologen Geert Groote fra 1300-tallet.

Matutin-bønnen åbner med to vers fra Davids salmer, fremført som vekselsang (versikel og responsorium).

V: HEre du salste opdoen mijn lippen

                      Herre, åbn mine læber

                      R: ende mijn mond sel voertkundigen dijn lof

                      så min mund kan forkynde din pris

                                                                 (Sl 51,17)

                      V: God wilt dencken in mijn hulpe

                      Vær nådig, Gud, og red mig

                      R: Here mi te helpen haeste

                      Skynd dig til hjælp, herre!

                                                                 (Sl 70,2)

Herefter læses Gloria patri i fælleskab

                      Gloria si den vader ende den soen ende den heilighen gheest.

                      Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden

                      Alst was inten beghinne ende nu ende altoes ende ewilic sonder eynde. Amen.

                      Som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Invitatoriet eller ‘opfordring til lovprisning’ er fra salme 95 (opført som Sl 94 i Vulgata). Hvert vers afsluttes med en del af Ave Maria som respons.

                      V: INder eerlicheit der alre salichster ioncfrouwe maria

                      Til ære for den allersaligste Jomfru Maria

                      R: Laet ons volhertelike blijscap hebben ten here

                      Lad os helhjertet have fryd til Herren.

 

                      COemt laet ons seer vuruechden ten here

                      Kom, lad os juble for Herren

                      Laet ons iubilieren gode onsen heylgheuer

                      bryde ud i frydesråb for vor frelses klippe.

                      sijn aensichte laet ons te voren begripen mit belien      

                      Lad os træde frem for ham med takkesang

                      ende laet ons mit psalmen tot hem volhertelike blijscap hebben ten here

                      bryde ud i lovsang til ham

                      Inder eerlicheit…

                      Til ære for…

 

                      Want god is een groot heer

                      For Herren er en stor Gud

                      ende en groot coninc op alle die ghene die godlic sijn

                      en mægtig konge over aller guder.

                      want die here en verdrijft niet sijn volc

                      [[Teksten mangler!]]

                      want in sinen handen sijn alle eynden van eertrike

                      I hans hånd er jorden dybder

                      ende die hoecheit der berghen siet hi

                      bjergenes tinder tilhører ham.

                      Laet ons vol…

                      Lad os hel…

En hollandsk tidebog i Danmark?

Mange håndskrifter befinder sig nu langt fra de steder, hvor de oprindelig blev fremstillet og brugt, og AM 71 8vo er ingen undtagelse. I Den Arnamagnæanske Samling findes flere hollandsk- og tysksprogede bønnebøger, og Arne Magnusson købte en del af dem ved embedsmanden og bogsamleren Frederik Rostgaards bogauktion i 1726. Rostgaards bibliotek indeholdt tusindvis af trykte bøger og håndskrifter, bl.a. klassiske værker på græsk og latin, Bibelen, krøniker fra oldtiden og nordiske lovtekster. Blandt danske sjældenheder kan nævnes Gotfred af Ghemens to tryk: Den Danske Riim-Krønicke (1495) og Selandske Lov (1505).