Jyske Lov forsynet med lidt hjælp til læseren – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Højrebokse > Månedens håndskrift > Jyske Lov forsynet med...

15. marts 2017

Jyske Lov forsynet med lidt hjælp til læseren

Månedens håndskrift

En middelalderlig lovtekst kan være svær for os i nutiden at forstå, og dette synes også at have gjort sig gældende for samtidige læsere. Heldigvis for begge parter, er der i AM 16 8vo hjælp at hente i form af forklarende gloser forfattet af biskop Knud Mikkelsen i slutningen af 1400-tallet.

AM 16 8vo indeholder Jyske Lov med latinske gloser. Her ses den berømte prolog til loven, som begynder med ordene "Meth logh scal man landh bygge". (Klik på billedet for en større version.)

AM 16 8vo er et lille pergamenthåndskrift med 247 blade, der rummer Jyske Lov og andet lovmateriale med oprindelse i middelalderen. Det meste af håndskriftet er skrevet i sidste fjerdedel af 1400-tallet, mens det resterende er tilføjet i løbet af 1500-tallet. Der findes mange danske lovhåndskrifter fra denne periode, men AM 16 8vo adskiller sig de andre, idet det ikke kun rummer Jyske Lov, men også forklarende gloser til teksten.

Opslag i AM 16 8vo. (Klik på billedet for en større version.)

Opsætningen af indholdet på den enkelte side er også i et ganske anderledes layout, end man ser i de fleste lovhåndskrifter, da selve lovteksten indrammes af disse forklarende gloser. Dette anderledes layout er bevidst tilrettelagt, da rammegloserne er tænkt som en hjælpende hånd til læsning og forståelse af lovteksten. Denne måde at arrangere teksten på er inspireret af tidligere europæiske håndskrifter med romersk lovgivning eller kristent indhold, og et sådant layout anvendes oftest med et didaktisk formål, altså til brug ved studiet af et emne. Layoutet forbindes også i samtiden med en særlig form for autoritet, blandt andet fordi det ses i håndskrifter med bibelsk indhold produceret ved de store europæiske katedralskoler. 

Lovtekst med gloser til

Foruden Jyske Lov på dansk rummer håndskriftet de såkaldte Thords Artikler (Articuli Thordonis legiferi), som omfatter latinske ordforklaringer, nogle lovbestemmelser og en beskrivelse af retspraksissen. Derudover er der Biskop Knuds Gloser, som er latinske kommentarer til håndskriftets forskellige kapitler om, hvordan disse er blevet ændret eller udvidet samt anvisninger om, hvordan retspraksis har været i samtiden. Kommentarerne rummer endvidere ordforklaringer og sammenligninger mellem de forskellige lovbestemmelser, ligesom den refererer generelle juridiske grundsætninger. Det er selvsagt, at hvis man vil opnå en grundig forståelse af lovteksten, er disse gloser en uvurderlig hjælp både for datidens og nutidens læser. Forfatteren bag gloserne er Knud Mikkelsen, som var biskop i Viborg og desuden uddannet doctor juris utriusque, dvs. doktor både i romersk og kanonisk ret. Under dette studium har han givetvis selv studeret lovtekster med rammegloser, og det er muligt, at det er herfra, han har fået ideen til at udfærdige sådanne gloser på latin til Jyske Lov. Han var altså i datidens forstand en lærd mand, og han er i dag lige så kendt for sit virke som jurist og statsmand som for sit gejstlige hverv.

En del af gloserne findes også i håndskriftet AM 12 8vo, hvor de dog ikke ledsager loven, men står som en særskilt tekst. Dette håndskrift kaldes Biskop Knuds Kladdebog, fordi det netop giver et indtryk af, at gloserne hurtigt er nedskrevet heri, uden at der er lagt særlig energi i de dekorative elementer ved layout. 

Opsætningen af indholdet på den enkelte side i AM 16 8vo er et ganske anderledes layout, end man ser i de fleste lovhåndskrifter, da selve lovteksten indrammes af disse forklarende gloser. (Klik på billdedet for en større version.)

Håndskriftets mange ejere

Takket være flere indskrifter på de første og sidste blade i håndskriftet vides en del om, hvem har ejet dette håndskrift i begyndelsen af 1600-tallet. Ud fra notitserne kan man nemlig læse sig frem til, at håndskriftet med et par års mellemrum er givet videre fra en person til en anden, nogle gange et familiemedlem, eksempelvis en bror eller en svoger. Indimellem er der endda anført lidt ekstra information om de skiftende ejere, og man kan derfor aflede, at håndskriftet både har tilhørt en ridefoged, en herredsfoged, en borger i København og en skriver samme sted.

Anne Ladefoged