Tidslinje – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Højrebokse > Tidslinje > Tidslinje

5. århundrede:

- Pergamentkodeksen er blevet almindelig i det romerske kejserdømme og fortrænger papyrusruller.
- Irland stifter bekendskab til det latinske sprog gennem indførelsen af bibelske og liturgiske håndskrifter.
- Irland tager den skriftlige kultur til sig og udvilker sin egen særlige type skrift - den insulære minuskelskrift.
- Det romerske kejserdømmes nedfald efter de barbariske invasioner betyder at de få resterende litterære værker varetages af kirken.

6. århundrede:

- 529: benediktinerordenen stiftes af skt. Benedikt af Nurcia med Montecassino som moderkloster.
- Bogproduktionens interesse retter sig mod samfundets kirkelige behov og bogfremstillingen bliver dermed almindelig i de europæiske klostre med såvel irske som benediktinske munke. Derfra udvikler konceptet sciptorium sig.
- De irske munke begynder at sprede kristendommen gennem England ved at bosætte sig på øen nord for England Iona (ca. 563).

7. århundrede:

- ca. 635: klosteret Lindisfarne stiftes på en nordøstlig engelsk ø af irske munke.
- De engelske munke, under indflydelse fra både irske munke og benediktinerordenen, fortsætter med kristningen mod øst.
- Mange litterære værker importeres fra kontinentet til den angelsaksiske verden.
- udvikling af den første minuskelskrift i Franken.

8. århundrede:

- 724: benediktinerklosteret Reichenau stiftes af en benediktinsk munk. Dette var et vigtigt centrum for rejsende pilgrimme, hvis navneregister senere viser mange nordiske navne.
- 744: benediktinerklosteret Fulda i Sachsen stiftes af engelske munke.
- 793: Klosteret Lindisfarne på den engelske kyst bliver ødelagt og plyndret af danske vikinger, hvor blandt kostbarhederne befandt sig en stor samling af bøger.
- 768-877: kunstnerisk blomstring af håndskrifter med begyndelsen af Karl Den Stores kejserherredømme (800-814), den karolingiske renæssance, indtil Karl den Skaldedes død i 877.
- den karolingiske minuskel udvikles. Bogstaverne er rundede og regulære og kursiverne fjernes. De klassiske latinske værker skrevet i majuskler (store bogstaver) genskrives under kejserherredømmen i de mere pladsbesparende minuskler og bliver således mere udbredte. På den måde begynder bogkulturen at gøres mere tilgængelig for folket i det vestlige Europa.
- udsmykningen af håndskrifterne hentes fra ældre tiders kunst og bliver mere udbredt. Blandt disse genoplivninger kan nævnes borterne.
- 795: kirken ved Lambey i Irland plyndres af vikingerne og markerer begyndelsen af flere vikingetogter til øen.

9. århundrede:

- 826: den danske konge Harald Klak lader sig døbe i Mainz. Blandt de gaver han modtager
af Kejser Ludvig findes der mange liturgiske bøger som han tager med sig hjem til Danmark.
- 848: den første kirke bygges i Hedeby af munken Ansgar (801-865) hvorfra han fortsættermed flere kristne missioner i Norden. Han kaldes derfor for 'Nordens apostel'.
- 853
: vikingerne angriber Nantes i Frankrigs vestkyst og røver adskillige bøger fra kirker og klostre.
- 865
: vikingerne lander i England og markerer dermed begyndelsen af Danelagen, det danske rige. Krigen om at besejre hele landet varer hele århundredet.
- 874: Nordmændene begynder at kolonisere Island.
- 871-99: Kong Alfred den Stores regeringstid i England markerer en genoplivning af religionen, med bogkulturen som middel for denne, for at bekæmpe vikingernes invasion.

10. århundrede:

- gennem hele århundredet genoprejser kontinental Europa sine klostre og kirker efter mange års plyndringer fra bl.a. vikinger, saracener og hungarer og bogkulturen begynder dermed igen at florere.
- 960: Harald Blåtand dåbes og kristendommen bliver dermed Danmarks officielle religion.

11. århundrede:

- 1000: kristendommen bliver vedtaget på Islands Alþingi som landets officielle religion.
- Gissur den hvide, en af forgængerne i Islands kristning, sender sin søn Ísleifr (1006-1081) til Saxland for at blive uddannet til præst, hvorefter Ísleifr bosætter sig som præst i Skálholt.
- 1000: Olaf Tryggvason, konge af Norge, dør. Hans liv fortælles meget præcist i Snorri Sturlusons Heimskringla.
- 1050: den karolingiske skrift bliver indført i Danmark.
- 1056: Skálholt og Hólar på Island bliver valgt som landets bispesæder. Ísleifr Gissurssøn viges dermed til biskop.
- 1050-1100: Dalbybogen, Danmarks (og Nordens) ældste bevarede håndskrift, bliver skrevet i Dalby i Skåne.
- 1060: Lund bliver bispesæde for Skåne.
- ca. 1080: benediktinerklostret i Ringsted bliver stifted.
- 1085: Knud den Hellige afslutter den ældste domkirkes opførelse.
- 1095: Erik Ejegod henter benediktinermunke fra det engelske kloster Evesham til oprettelsen af St. Knuds kloster i Odense.

12. århundrede:

- 1100: udbredelse af klosterbevægelsen i Norden.
- 1100-1110
: Det ældste bevarede håndskrift i Lund, Thott 22 4to, bliver skrevet i Lund og indeholder de fire evangelier.
- 1115: den karolingiske skrift kommer til Island.
- værket Landnámabók samt Íslendingabók om Islands tidligste historie skrives i begyndelsen af det 12. århundrede af Ari fróði.
- 1133: det første kloster på Island bliver stiftet i Þingeyri og følger benediktinerordenen.
- 1135: benediktinerkloster stiftes i Næstved.
- 1150: den karolingiske skrift kommer til Sverige og Norge.
- 1150: opblomstring af åndslivet med Absalon.
- ca. 1150: med den første islandske grammatiske værk fortrænges 'bókmál'et, altså latin, og skrivningen af værker på islandsk bliver mere udbredt.

13. århundrede:

- ca. 1200: udvikling af den gotiske skrift i Frankrig. I Norden begynder dennes fremtræden fra efter omkring 1250, dog først i 1300 når dens udbredelse til Island. Blad- og blomstornamentikken i randen er også en del af denne nye udvikling. Se f.eks. her.
- 1200-1210
: fire folii (NKS 869 g 4to) der anses at have været en del af Saxos originalkopi af Gesta Danorum dateres tilbage til denne periode.
- 1222: første dominikanerkloster i Lund.
- 1232: større udbredelse af Franciskanerne.
- 1250: første håndskrifter på dansk, især lovhåndskrifter. Derudover bliver de første lægebøger samt deres kogebøger og bønnebøger på modersmålet skrevet.
- 1250: I Danmark og Sverige udvikler den gotiske skrift sig i to forskellige faser. Den første er den ældre gotiske skrift og varer ved til ca. 1350 (Danmark) / 1370 (Sverige). Senere udvikler skriften sig til den yngre gotiske skrift.
- ca. 1250: den gotiske kursiv begynder at træde frem i Norden.
- 1255. Hamborgbiblen (GKS 4 fol.) bliver skrevet i Hamborg.

14. århundrede:

- 1300: indførelse af fleuronné-initialer.
- ca. 1300: AM 4 4to, et håndskrift af Jyske Lov, stammer fra ca. denne dato. Håndskriftet kan læses i dets helhed ved at klikke på linket ovenfor.
- ca. 1300: AM 28 8vo, også kendt som Codex Runicus, der indeholder Skånske Lov og andre tekster stammer fra ca. denne dato.
- ca. 1350: Möðruvallabók (AM 132 fol.) bliver skrevet på Island og indeholder mange islændingesagaer, bl.a. Njáls saga og Egils saga.
- 1359: dato for det første kendte danske håndskrift lavet af papir.
- 1363: Lovbogen Skarðsbók (AM 350 fol.) skrives i Skarð på Island.
- 1350/1370: I Danmark og Sverige bliver den ældre gotiske skrift til den nye gotiske skrift. Denne type skrift varer ved til midten af det 16. århundrede.
- ca. 1350-1400: Henrik Harpestrengs lægeboghåndskrift, AM 187 8vo , dateres til ca. denne periode. Dette må være en kopi af et ældre, i dag ukendt håndskrift. Håndskriftet kan læses i det helhed ved at klikke på linket ovenfor.
- 1387-1394.: Flateyjarbók (GKS 1005 fol.), et af de største og vigtigste islandske håndskrifter, bliver skrevet på Island. Håndskriftet indeholder bl.a. Heimskringla og sagaerne om opdagelsen af Grønland og Færøerne (Grœnlendinga saga og Færeyinga saga).

15. århundrede:

1465-1475: AM 76 8vo, også kendt som Per Rævs håndskrift, der indeholder teksten Lucidarius bliver skrevet i Danmark i denne periode.
1482
: den første trykte bog bliver trykt i Odense.

16. århundrede:

- beg. af det 16. årh.: AM 421 12mo, også kaldet Marine Jespersdatters bønnebog, stammer fra denne periode. Håndskriftet kan læses i dets helhed ved at klikke på linket ovenfor.
- ca. 1550: den nygotiske skrift udvikler sig i Norden. I Sverige kommer den allerede i 1526.
- Dansker og svensker kæmper om at tilegne sig de islandske håndskrifter.
- slutningen af det 16. årh.: Island udvikler en særlig for Island type skrift: den islandske skrift. Den bruges frem til det 18. århundrede.

17. århundrede:

- 1660: biskoppen Brynjólfur Sveinsson sender kongen Frederik 3. islandske håndskrifter, bl.a. Flateyjarbók (GKS 1005 fol.), lovbogen Grágás og Codex Regius (GKS 2365 4to).
- 13. november 1663: Árni Magnússon bliver født.
- 1683: Árni Magnússon bliver student ved Skálholtsskóli og rejser til København. Den 25. september bliver han indskrevet på Københavns Universitet.
- 1685: Árni Magnússon begynder sin samling af håndskrifter i København straks efter han afslutter sin præsteuddannelse. Dette sker i forbindelse med hans arbejde for professoren og samleren Thomas Bartholin.
- august 1689: Árni Magnússon rejser til Norge for at lede efter gamle håndskrifter.
- 5. november 1689: Thomas Bartholin dør og dermed tilegner Árni Magnússon sig hans håndskriftsamling.
- 1694-1696: Árni Magnússon rejser til Tyskland, bl.a. til Stettin og Leipzig, hvor han studerer håndskriftsamlingerne.
- 1697: præsten Jón Vídalín i Skálholt sender Árni Magnússon adskillige håndskrifter, blandt hvilke var det meget vigtige håndskrift AM 227 fol., kaldet Stjórn, nu opbevaret på Island, der indeholder det gamle testament på islandsk.

18. århundrede:

- efterår 1720: Árni Magnússons samling af håndskrifter i Skálholt, samlet under hans arbejde på Island fra 1702-1712, bliver sendt til København. Samlingen når frem til Árni først i 1721.
20.- 23. oktober 1728: Københavns brand ødelægger store dele af byen, og dermed adskillige uerstatelige håndskrifter.
7. januar 1730: Árni Magnússon dør og forærer sin bogsamling til Københavns Universitet.
- 10. september 1785: Otto Thott, ejeren af Danmarks største privatsamling af håndskrifter, dør og hans ca. 4000 håndskrifter bliver dermed foræret til Det Kongelige Bibliotek i København.

19. århundrede:

- den latinske skrift bliver den almindelige skrifttype i Norden.

20. - 21. århundrede:

1907: Island beder om at få de islandske håndskrifter afleveret til Island.
1956: Det Arnamagnæanske Institut oprettes i København.
1961: Danmark aftaler med Island at sende 1666 håndskrifter fra samlingen samt 141 fra Det Kongelige bibliotek.
1962: Handritastofnun Íslands (Islands Håndskriftinstitut) oprettes.
21. april 1971: de første håndskrifter ankommer i Reykjavík.
1972: Handritastofnun Íslands' navn ændres til Stofnun Árna Magnússonar (Arne Magnussons Institut).
19. juni 1997: de sidste håndskrifter bliver sendt til Island.