Marginalia – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Illustrationer > Marginalia

Marginalia

Marginaler er tekst, tegninger, løst nedkradsede figurer m.m. som befinder sig i marginerne, de tomme kanter rundt om teksten. De kan være samtidige med håndskriftets tilblivelse og tekstens nedskrivning eller være fremstillet af senere brugere. Disse såkaldte marginalia kan både forholde sig direkte til tekstens indhold og være vilkårlige tilføjelser.

AM 4 4to

Dansk lovbog fra ca. 1300 der indeholder Jyske lov.

AM 66 fol. Hulda

Sagahåndskrift fra det 14. århundrede som indeholder de norske kongesagaer.

AM 429 12mo

Samling af legender om hellige kvinder på islandsk fra ca. 1500, også kendt som Kirkjubæjarbók (bogen fra Kirkeby).



AM 242 fol.

Lærebog fra ca. 1350 med forskellige didaktiske tekster, bla. en vejledning i den digteriske kunst og grammatiske afhandlinger. Også kendt som 'Codex Wormianus'.



AM 595 a-b 4to

AM 595 a-b 4to fra tidsrummet 1325-1350 indeholder mange tegninger i marginen, især nederst på siderne. Nogle af illustrationerne er samtidige med tekstens nedskrivning, mens andre er tilføjet af læsere i 1600-tallet.

En metatekstuel reference til teksten: En mand sluger bogstavet s i ordet "skaut" (skød) - eller spytter det ud - samtidig med at han peger på ordet med venstre hånd. Med højre hånd peger han på ordet "braut" (væk) og viser således læseren at ordene rimer (indrim).

En senere bruger har til højre kopieret hovedet på figuren i midten.

Ridder med sværd og hjelm.

Tegningen af borgen forholder sig direkte til tekstens indhold. Kapitlet har overskriften "Unninn kastali af Metello" (Metello indtager en borg).

Tegninger af to mænd: manden til højre urinerer.

En tegning af en hest: "Equus" (latin).

Her er skrevet "ave maria" (latin), begyndelsen af bønnen Hil dig, Maria.

En senere bruger har til venstre tilføjet en figur, som med de tilføjede ord ser ud til at være i dialog med kvinden i midten. De skrevne ord er "madur" (mand), navnet "hakon" og "madur minn" ('min mand').

Tegningen illustrerer teksten hvor en heks genopliver en død krop ved at piske den med en orm.

Her ses to personer som er nævnt i teksten. Kvinden længst til venstre er draget i land med båden til højre for at brænde sin afdøde mands våben og tøj.