10. november 2017

Olie flød fra portrættet af Vor Frue

Ugens mirakel

Sommerskolen i skandinaviske håndskriftstudier er ikke bare sjov og ballade med middelalderbøger. Når de to uger er omme, har de studerende faktisk ydet et stort bidrag til forskningen, og intet sted er det mere tydeligt end hos Masterklassen. Hver fredag vil vi bringe frugterne af deres arbejde i en serie, som vi kalder Ugens Mirakel.

“Oleum flaut af líkneski vorrar frú” (Oile flød fra portrættet af Vor Frue) markerer begyndelsen på denne uges mirakel (Klik på billedet for en større version.)

Ugens Mirakel kendes internationalt som ”Sardenay” of “The Image of Sardenay” (Poncelet nr. 554) og findes i bl.a. en latinsk og en fransk udgave samt på flere forskellige europæiske sprog. I de flere af disse udgaver er historien lidt anderledes og mere indviklet end i denne version. En velbåren kvinde, der bor i en eremitage nær Damaskus, beder en forbipasserende munk fra Konstantinopel, som er på pilgrimsfærd til Det hellige land, tage et portræt af Jomfru Maria med hjem til sig fra Jerusalem. Dette lover han at gøre, men idet han forlader Jerusalem har han glemt sit løfte. En guddommelig stemme befaler ham dog at vende om, hvilket han gør, og i Jerusalem køber han en smuk tavle med et portræt af Maria. På tilbagevejen redder tavlen hans liv tre gange. Efter at have opdaget tavlens magiske kræfter beslutter han sig for at beholde den, men portrættet kommer i vejen for dette på forskellige måder. Han har intet andet valg end at efterlade tavlen hos eremitinden, hvorefter en mirakuløs olie begynder at flyde fra den.

På oldislandsk findes denne historie kun i vores håndskrift, AM 635 4to, s. 316-317, hvor det er forsynet med rubrikken “Oleum flaut af líkneski vorrar frú” (Olie flød fra portrættet af Vor Frue).

En transskriberet og normaliseret udgave lyder således:

Her ses teksten i en faksimiletransskription, dvs. at man bogstav for bogstav gengiver håndskriftets tekst uden nogen ændringer. (Klik på billedet for en større version.)

Nær átta milur frá Damasco er sá staðr sem heitir Sardenay. Á einu fjalli þar er kirkja sællar jungfrú MARIE. Þar eru tólf nunnur ok átta munkar. Í þessi kirkju er skrifat á einni tabula líkneski sællar Guðs móður MARIE á þann hátt sem vant er at skrifa í Constantinopoli. Var þessi tabula í Jherusalem áðr patriarcha gaf hana einni abbadísi, en hún flutti til fyrsagðs staðar. Af þessi líkneskju rennr þat oleum sem sætara er en balsamus, af hverju sjúkir menn verða heilir ef þeir eru smurðir með. Kristnir menn varðveita þetta oleum. Sjá sami staðr er mjök vegsamaðr af saracenis. Sækja margir af þeim saracenis er þar byggja nær tveim sinnum á hverju ári, á hátíð uppnumningar várar frú, ok hennar burðardegi. Þeim sem þreifa um þessa líkneskju kennizt at hún hafi kjöt ok líkam sem lifandi maðr um brjóstin ok upp þaðan.

Som i en nogenlunde direkte oversættelse er:

Omkring otte mil fra Damaskus er det sted, som hedder Sardenay. På et bjerg der, er den velsignede Jomfru Marias kirke. Der er tolv nonner og otte munke. I denne kirke er der på en tavle afbilledet den velsignede Guds moder Marias skikkelse på den måde, som vanen er at afbillede på i Konstantinopel. Denne tavle var i Jerusalem, før patriarken gav den til en abbedisse, og den flyttede til det føromtalte sted. Fra dette billede render der en olie, som er sødere end balsam, og hvert sygt menneske bliver raskt, hvis de bliver smurt med den. Kristne mennesker tager vare på denne olie. Dette samme sted er æret af saracener, mange af de saracenere, som er bosat I nærheden, søger dertil to gange hvert år ved højtiden for Vor Frues himmelfartsdag og hendes fødselsdag. Dem, som rører ved dette billede, mærker at hun har kød og legeme som et levende menneske om brystet og op derfra.