En håndskreven kopi af en trykt bog

AM Acc. 61 er et unikt håndskrift i overleveringen af Hrómundar saga Gripssonar, da det indeholder en tekst, som er en meget troværdig kopi af forbilledet – noget som ikke forekommer særlig ofte i den islandske afskrivningstradition. (Klik på billedet for en større version)

Instituttet modtog disse håndskrifter som en gave i 2007 fra Nykøbing Katedralskole. Et af håndskrifterne i denne samling, AM Acc. 61, er en beskeden bog i kvartformat, som indeholder fire fornaldersagaer kopieret af en dansk forfatter, Frederik Julius Schaldemose, omkring år 1816.

Et håndskrift baseret på en trykt bog

Næsten firehundrede år efter publikationen af Gutenbergbibelen, da skikken med at kopiere bøger i hånden for længst burde være gået i glemmebogen, blev der fremstillet endnu en håndskrevet kopi af fire islandske sagaer. Alle de fire tekster, som er bevaret i dette håndskrift, tilhører gruppen af fornaldersagaer, der er historier, som beskæftiger sig med legendariske helte fra den sene jernalder og fra vikingetiden i Skandinavien. Sagaerne i bindet inkluderer Hálfs saga og Hálfsrekka (bevaret på folio 1r-17v), Hrómundar saga Gripssonar (18r-29r), Hálfdanar saga Brönufóstra (30r-49v) og Hrólfs saga kraka (51r-134r), som alle fokuserer på de legendariske helte fra Danmark og Norge. Nogle af dem indeholder også litterære paralleller til det velkendte oldengelske episke digt Beowulf. Overraskende nok er teksterne i AM Acc. 61 ikke skrevet på dansk eller latin, men på oldislandsk, det originale sprog som teksterne blev forfattet på i middelalderen. Det virker dog mindre usædvanligt, hvis man tager i betragtning, at ingen af disse tekster eksisterede i en dansk oversættelse på tidspunktet, hvor AM Acc. 61 blev skrevet.

Disse håndskrifter var en gave fra Katedralskolen i Nykøbing Falster i 2007. (Klik på billedet for en større version.)

Forbillederne for de andre sagaer er stadig ukendte, men mindst én af teksterne bevaret i AM Acc. 61, Hrómundar saga Gripssonar, er afledt af en trykt version, nemlig Eric Julius Björners Nordiska kämpa dater, i en sagoflock samlade om forna kongar och hjältar, en kompilation af tekster, som beskæftiger sig med Skandinaviens forhistorie, der blev udgivet i Stockholm i 1737. Forholdet mellem den trykte bog og håndskriftet er tydeligt, da håndskriftet reproducerer alle de tekstlige fejl og mærkværdige læsninger fra den trykte udgave. AM Acc. 61 er et unikt håndskrift i overleveringen af Hrómundar saga Gripssonar, da det indeholder en tekst, som er en meget troværdig kopi af forbilledet – noget der ikke forekommer særlig ofte i den islandske afskrivningstradition, hvor skrivere jævnligt og ret frit ændrede de kopierede tekster. Skriveren introducerede ikke nogen tekstlige varianter i sagateksten, og de ortografiske varianter er meget begrænsede. Selv tegnsætningen og de store bogstaver i den trykete tekst er til en vis grænse bevaret i håndskriftet. 

Skriveren

Skriveren af AM Acc. 61 er Frederik Julius Schaldemose, en dansk forfatter, oversætter og digter, hvis litterære produktion kun er blevet diskuteret sparsomt i den moderne litteraturvidenskab. Schaldemose blev født den 15. februar 1783 i Wedellsborg og døde den 22. februar 1853 i København. Han var søn af Niels Schaldemose (1742-1789), en skovarbejder, og Cathrine Marie Schmidt (1756-1799). Efter sin faders død boede Frederik med sin moder i Horsens, hvor han gik i gymnasiet. Han var i militærtjeneste som sekondløjtnant og blev bragt til England som krigsfange i 1808. Kort efter at han kom tilbage til Danmark og blev lærer på Nykøbing Katedralskole, hvor han virkede i årene 1816-1825 (Dansk Biografisk Lexikon, Tillige Omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814, 1901, 15:48-50). I løbet af denne periode gav han sine håndskrifter til skolens bibliotek. Håndskriftet AM Acc. 61 indeholder en note om håndskriftets herkomst på folio 1r, hvor der står “Skjenket skolebibliotheket af Hr. Schaldemose”. (Se billedet nedenfor.)

Frederik Julius Schaldemose (1783-1853)

Schaldemose er blevet kaldt “en stor og glemt forfatter” (Storm 2002), hvilket præcist er udtryk for, hvor lidt vi ved om hans litterære aktiviteter. Han oversatte adskillige værker til dansk fra latin, russisk, spansk, fransk, tysk, engelsk, italiensk, svensk og hollandsk. For eksempel publicerede Schaldemose i 1847 en oversættelse af Beowulf og Widsith inklusiv introduktion og kommentar med titlen “Beo-wulf og Scopes widsid: to angelsaxiske Digte, med Oversaettelse og oplysende Anmaerkninger” (Schaldemose 1847). Hans interesse for historie og folklore manifesterede sig også i publikationen af “Krønnike-Lises Æventyr, Eller Fyenske Sagn” (1844), en samling af gamle historier og legender fra Fyn. Vi ved dog ikke meget om hans interesse for oldislandsk litteratur og endnu mindre om hans aktivitet som skriver. Islandsk er ikke engang inkluderet på listen over sprog, som han arbejdede med, ifølge Storm (2002,61,69), hvilket gør hans håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling til en vigtig kilde for viden om Schaldemoses litterære interesser.

Håndskriftet AM Acc. 61 indeholder en note om håndskriftets herkomst på folio 1r, hvor der står “Skjenket skolebibliotheket af Hr. Schaldemose”. (Klik på billedet for en større version.)