15. april 2017

Genvej til fastlæggelse af påsken

Månedens håndskrift, Påske

Kalendere udgør en af hovedgrupperne inden for middelalderhåndskrifter idet de spillede en vigtig rolle i middelalderens liturgi som optegnelser af det kirkelige års opbygning.

Korsfæstelsesgruppe og påskeudregninger i Calendarium Latinum (AM 249 d fol.) (Klik på billedet for en større version)

Kalendere var ofte en del af liturgiske håndskrifter, som også indeholdt messebøger, brevarier, tidebøger og – som AM 249 d fol. – psaltere. De kun otte blade af kalenderen AM 249 d fol. er næsten alt, hvad der er tilbage af et pragtfuldt og rigt illustreret liturgisk håndskrift.

Kalenderen ville være kommet før psalteren, der kan findes under opstillingssignaturen AM Access 7d, Hs 112 (også kendt som Psalter VII), som i dag består af blot 11 blade: tre tvind og fem enkelte blade. Bladene er blevet skåret ned til forskellige størrelser, da de tidligere blev brugt som omslag til andre håndskrifter i den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, fra store folianter til bittesmå duodecimi (AM 180d fol., AM 252 4to, AM 176 8vo, AM 177 8vo, AM 474 12mo) (Andersen 2008).

En korsfæstelsesgruppe

En helsides miniature på blad 8v af kalenderen viser Jesu korsfæstelse. Den forestiller Jesus på korset med Jomfru Maria og apostlen Johannes på hver sin side af ham. Øverst i billedet ses solen og månen. Enkelte stilistiske træk ved denne miniature såsom de spiraler, som blomstrer frem fra korset, en række små cirkler, som dekorerer Maria og Johannes’ glorier, og Johannes’ frisure kan også findes i illuminerede engelske psaltere. Miniaturen må derfor være kommet umiddelbart inden psalteren, der nu, som sagt, er adskilt fra kalenderen (Halldór Hermannsson 1935, 11; Liepe 2009, 199–202, 217). 

Udregninger om påsken

Påskeudregningstabel, som giver datoerne for påske i årene 1140-1671. (Klik på billedet for en større version.)

På kalenderens blad 7v ses en tabel med sparsomme blomsterdekorationer i hvert hjørne, som ligner de ”find ordet”-opgaver, som man ser i kryds og tværs-blade. Den indeholder to kolonner markeret med rødt i venstre side efterfulgt af 19 kolonner á 28 rækker. Det er en påsketabel, som fungerede som et hjælpemiddel til at regne ud, hvornår påsken ville falde et givent år. Den giver datoerne for påske i årene 1140-1671. 

Árni Magnússons kommentar

Tilhørende håndskriftet er en papirslap skrevet af Árni Magnússon, som beskriver håndskriftets proveniens: 

Þetta hefur Mag. Biorn Þorleifsſon gefid mier. Var framan vid Ψalterium Latinum 1703. Mun vera komid fra Skinnastödum.
Björn Þorleifsson gav mig denne [bog]. Den kom før en latinsk psalter. 1703. Sandsynligvis fra Skinnastaðir

 Árni Magnússon modtog altså håndskriftet i 1703 fra Björn Þorleifsson, biskop i Hólar 1697-1710. Da Árni erhvervede sig det, indeholdt det både psalteren og kalenderen. Det er sandsynligvis derfor håndskriftsamleren selv, der adskilte de to dele og benyttede psalterens blade som bogbind til andre håndskrifter i sin samling (Overgaard 2003).

Tilføjelser og anmærkninger

Der har været flere tilføjelser til håndskriftet, som giver os mulighed for at spore håndskriftets færden tilbage til anden halvdel af 1400-tallet. En note på bl. 8r, som er mere eller mindre ulæselig i dag, fortæller for eksempel, at håndskriftet var doneret af Eiríkur Loptsson fra Grund til klosteret på Munkaþverá i 1469. 

Flere senere tilføjelser indeholder nekrologer, som binder håndskriftet til to gårde i det nordøstlige Island (Reykjahlíð og Skinnastaðir). På 2r, for eksempel, den side, som omhandler februar, ved datoen XIIII Kal. Mar (16. februar), er der en tilføjelse i en yngre hånd, hvor der står:

Af gangur Nikulasar Þorsteinssonar 1591
Nikulás Þorsteinssons død 1591 (Jón Þorkelsson 1893)

Nikulás Þorsteinsson var forpagter (klausturhaldari) i klosteret i Munkaþverá i Nordisland; selvsamme kloster, som Eiríkur Loptsson donerede håndskriftet til i 1469. Navne og dødsår for mange af hans familiemedlemmer kan findes i kalenderen, og dette kan være en af grundene til, at Árni Magnússon besluttede sig for at gemme kalenderen, da den kunne bruges som kilde til Nordislands historie.

Flere navne og dødsår for folk knyttet til håndskriftet er blevet tilføjet i kalenderen senere. Den kan derfor fungere som kilde til Nordislands historie. (Klik på billedet for en større version.)