Gotlands lov på danske hænder

AM 54 4to er det eneste håndskrift i den Arnamagnæanske Samling skrevet på oldgutnisk, dvs. det gamle sprog fra øen Gotland i Østersøen. Det er et af to håndskrifter af Guta lag eller Guterlov, Gotlands middelalderlige lov. Det andet håndskrift, Stockholm, Kungliga Biblioteket, B 64, dateres til midten af 1300-tallet og bruges som hovedkilde til vores kendskab af oldgutnisk. Derfor kaldes det for ‘Kodeks A’, mens AM 54 4to – som er 200 år yngre og indeholder mange sproglige særtræk – kaldes for ‘Kodeks B’.

Gotland er i dag en svensk ø, hvorfor det kan være lidt overraskende, at et af de to vigtigste gutniske håndskrifter ligger i København. Arne Magnusson skrev på en seddel, som senere er blevet klæbet ind i håndskriftet, at AM 54 4to tilhørte af Jens Rosenkrantz, som havde flere håndskrifter, der nu til tilhører den Arnamagnæanske Samling, men kommer fra mange forskellige lande. Guterlovens ‘Kodeks B’ har dog altid været i danske hænder.

En dansk skriver af et gotlandsk håndskrift?

I slutningen af AM 54 4to er en kolofon, der daterer håndskriftet præcist til den 19. maj 1587 og identificerer skriveren som ‘David Bilefeld, Barlingbos præst og den nordlige tredings provst’. Selvom han var præst på Gotland (og senere blev superintendent på øen), kom Bilefeld oprindeligt fra Jylland. Dengang var Gotland en del af det danske rige, hvilket betyder, at præsterne og andre af den lærde elite på øen var danskere.

På trods af den politiske situation i 1500-tallet gjaldt Guterlov stadig på øen, og man kan tydeligt se i AM 54 4to, at Bilefelds formål med at kopiere sit papirshåndskrift var at gøre sig bekendt med den lokale lovgivning. Hele håndskriftet er skrevet med mørkt blæk, bortset fra kapiteloverskrifter (rubrikker) og initialer, som er røde. Ellers er bogen ikke særligt dekoreret. 

Hele lovteksten er skrevet færdig, og der er tilmed en indholdsfortegnelse, som Bilefeld også skrev. Han nåede dog ikke at færdiggøre titelbladet, hvor der kun står datoen (Anno Domini 1587) og bogstaverne ‘LEC’, der kan formodes at være begyndelsen på Leges Gothilandorum: ‘Gotlandingernes love’.

Det betyder dog ikke, at Bilefeld aldrig brugte sit håndskrift. Han tilføjede mange marginalnoter fra andre håndskrifter, bland andet ‘Kodeks A’, som han må have haft adgang til (nogle marginalia i ‘Kodeks A’ er også skrevet med Bilefelds hånd). I andre steder sammenligner Bilefeld den gotlandske lov med en for ham mere bekendt lov, nemlig Jyske lov.

Den tabte kodeks fra 1470

Bilefeld skriver også i kolofonen, at han kopierede AM 54 4to fra et eksemplar, der blev skrevet i 1470. Denne kodeks er sidenhen gået tabt, men nogle træk kan rekonstrueres ved at sammenligne med ‘Kodeks A’.

1470-kodeksen ville sandsynligvis have skrevet þ-lyden med th i stedet for þ, som Bilefeld kopierede i hovedteksten og blandede sammen med t. I nogle marginalia, blandt andet dem, der stammer fra ‘Kodeks A’, bruger Bilefeld bogstavet þ. Bilefeld også må have kopieret sit eksemplars måde at skrive ei eller ey for den særlige gotlandske ai-diftong, der stadig findes i øens dialekt i ord som stain ‘sten’. Disse og andre egenskaber viser dansk indflydelse i den gutniske tekst. Vi kan derfor formode, også fordi Gotland allerede var under dansk herredømme, da håndskriftet blev skrevet, at 1470-kodeksen også var skrevet af en dansker.

Et yngre håndskrift, en ældre lov?

Nogle andre sproglige egenskaber i AM 54 4to viser forandringer i det oldgutniske sprog, der ikke kommer frem i det ældre håndskrift ‘Kodeks A’. Verberne aiga ‘eje’ og giera ‘gøre’ bøjes for eksempel som aigur ‘ejer’ og gier ‘gør’ i stedet for ā ‘ejer’ og gierir ‘gør’, som de gør i ‘Kodeks A’. Det yngre håndskrift bruger også det nedertyske låneord betala ‘betale’ én gang, hvor det ældre håndskrift har det oprindelige gutniske ord gielda ‘betale’.

Det betyder dog ikke, at alt i AM 54 4to er yngre. Håndskriftet indeholder tværtimod nogle ældre vedtægter, der ikke findes i ‘Kodeks A’, og viser, at det yngre håndskrift må stamme fra en ældre recension af lovteksten. Blandt dem er vedtægter vedrørende slaver (træller) og deres rettigheder, selvom slaveri blev afskaffet længe før kodeksen blev nedskrevet.