Fagudtryk – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Om håndskriftet > Fagudtryk


Fagudtryk

abbreviatur: (ordforkortelse). Symbol/tegn der erstatter bogstaverne i et håndskrift. Bruges for at spare plads i teksten og kan være i form af afkortning (suspension), sammentrækning (kontraktion) eller overskrevne tegn over bogstaverne. Læs mere i højreboksen 'Ligaturer og abbreviaturer' på siden 'Skrift'.
bind
: håndskriftets bind lavet oprindeligt af skind eller træ der samler bladene efter at de er blevet syet sammen i læg. Læs mere om indbindingsprocessen eller se eksempler af forskellige bind på siden 'Håndskrifternes bind'.
blad
: latin 'folia': bladet der bliver brugt som genstand for skrivningen.
blindtryk
: dekoration trykt uden farve på bogbindet. Se eksempler af dette på siden 'Håndskrifternes bind'.
blæk
: fra oldengelsk 'blæc', sort. Den almindeligste blæktype i håndskrifter var lavet af en blanding af gallussyre, jernvitriol og et farvestof. Læs mere om blæk på siden 'Skrivning'.
bókmál
: generel betegnelse for sproget som håndskrifterne var skrevet på, dvs. latin.
bort: særlig type af illustrationer med en ramme omkring billedet. Se eksempler af disse illustrationer på siden 'Borter'.
bønnebøger: bøger der indeholder en række bønner. Læs mere om dem på siden 'Bønnebøger'.
diplom: officielt dokument udstedt for at bekræfte aftaler. Læs mere om dem på siden 'Diplomer og breve'.
diplomatarisk (udgave):
duodecimo: sideformat. ca. 7-14 cm. højde. Forkortes "12mo".
faksimile (udgave):
folio: sideformat. ca. 28+ cm. højde. Forkortes "fol.".
foliering: nummerering efter bladstal.
forkortelser: særlige tegn som står for flere bogstaver. Se højreboksen 'Ligaturer og abbreviaturer' på siden 'Skrift'.
format: betegnelse brugt for at beskrive håndskrifternes forskellige størrelser, se under folio, kvarto, oktav, duodecimo eller sedecimo.
gotisk (skrift): se på siden 'Skrift'.
hagiografiske tekster: tekster om helgeners liv.
hovedhåndskrift: håndskriftet der i en udgave bliver brugt som udgangspunkt for tekstens gengivelse. De varianter der findes i de andre håndskrifter bliver noteret i udgavens kritiske apparat.
homilier: tekster om bibliske passager.
hårside: siden af pergamentet der oprindeligt var vendt mod dyrets hår.
illuminationer: illustrationer i håndskrifter. Se en detaljeret forklaring her.
initialer: begyndelsesbogstaver, ofte dekoreret. Se eksempler af dem på siden 'Initialer'.
kalender: oftest i starten af religiøse tekster. Her bliver helligdagene fremhævet.
karolingisk (skrift): se på siden 'Skrift'.
kodeks: latin 'codex': træstamme. Betyder bog (jf. også bog/bøg på siden 'Fremstilling').
kodikologi: studiet af bogens struktur og dens historie.
kollationering: studiet af bogens struktur.
kollationering (tekstlig): sammenligning af tekst i forskellige håndskrifter.
kolofon: kommentar i slutningen eller sidst i en del af håndskriftet som giver oplysninger om håndskriftets skriver, oprindelse og/eller tilblivelsesdato.
kritisk apparat: et afsnit i bunden af siden af en udgivne tekst hvori de væsentlige varianter sammen med deres kildehåndskrifters numre bliver noteret.
kødside: siden af pergamentet der oprindeligt var vendt mod dyrets kød.
kustoder: tal, bogstaver e.l. for at vejlede bogbinderen i rækkefølgen af bladene.
latinsk (skrift): se under 'Skrift'.
legender: didaktiske eller underholdende fortællinger om helgeners liv. Læs mere om dem på siden 'Legender'.
ligaturer: sammensætning af to eller flere bogstaver. Se højreboksen 'Ligaturer og abbreviaturer' på siden 'Skrift'.
linjering: afgrænsning af skrivefeltet med linjer tegnede med blyant og lineal. Se på siden 'Skrivning'.
læg: fire dobbeltblader syede sammen til et læg. Derefter syedes alle læg sammen til en bogblok.
lægebøger: bøger der har et indhold af medicinsk natur. Læs mere om dem under 'Lægebøger'.
lovhåndskrifter: bøger der indeholder love. Læs mere om dem under 'Lovhåndskrifter'.
marginalia: tilføjelser i form af skrift eller illustrationer i tekstens margin. Se eksempler af dem på siden 'Marginalia'.
manicula: 'lille hånd' på latin, brugt ved siden af teksten for at signalere de vigtige passager.
miniaturer: tegninger i håndskrifter oprindeligt lavede med rødt bly. Se eksempler af dem på siden 'Miniaturer'.
nekrolog: bog hvori en religiøs ordens døde medlemmers navne er registreret.
normaliseret (udgave):
octavo: sideformat. ca. 9-20 cm. højde. Forkortes "8vo".
omslag: omslagerne kunne være lavet af skind eller træ og blev lagt til sidst og bundet sammen med alle bogblokke med noget tykt garn.
paginering: nummerering efter sidetal.
palimpsest: genstand der bliver udvisket og brugt igen for at skrive nyt materiale. Læs mere om dem på siden 'Palimpsester'.
palæografi: studiet af skriftens historie. Fra græsk 'palaios' og 'graphia', altså 'gammel skrift'. Læs mere om skriftens historie på siden 'Skrift'.
papyrus: egyptisk skrivemateriale siden 3000 f.Kr. lavet af planten papyrus. Kun én side kunne bruges som skrivegenstand og de lange papyri blev rullet sammen. Disse ruller var meget populære i det gamle Grækenland og det romerske kejserdømme, men blev afløst af pergamentet omkring det 7. århundrede.
pen: kommer af latin 'penna': 'fjer'. Blev brugt som skriveredskab. Læs mere om dem på siden 'Skrivning'.
pergament: skindmaterialet der blev brugt til at lave håndskrifterne.
pigment: farveblandinger brugt til at dekorere håndskrifter med.
prikning: det at lave huller i pergamentet med jævnt mellemrum for at indikere linjernes placering.
quarto (kvarto): sideformat. ca. 18-29 cm. højde. Forkortes "4to".
rekto: fremside. Forkortes "r"; for eksempel: bl(ad). 22r(ecto).
rubrikker: tekst skrevet i rødt for at markere begyndelsen af en ny kapitel eller historie.
runer: skrift som blev brugt inden indførelsen af bogskriften. Runer blev brugt kun i ét håndskrift, altså AM 28 8vo. Læs mere om dette håndskrift på siden 'Lovhåndskrifter'.
sedecimo: det mindste sideformat. Forkortes "16mo".
skriptorium: særlig sal med alt udstyr for at skrive håndskrifterne.
spænder: metalspænder der sættes på ydresiden af en indbinding for at holde bogen lukket og dermed beskytte pergamentet.
transskription: omsætning af en tekst fra en type skrift til en anden.
vandmærke: dekoration der er nogle gange blevet sat mellem papirets membraner ved hjælp af en filigran for at kendetegne papirets oprindelse.
varianter: de forskelle som man finder i teksten i et håndskrifter i forhold til en udgaves hovedhåndskrift som bliver noteret i det kritiske apparat.
verso: bagside. Forkortes "v"; for eksempel: bl(ad). 2v(erso).
vellum: det fineste pergament lavet med skindet fra ufødte kalve.