Håndskriftets fremstilling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Fremstilling

Håndskriftet og dets fremstilling

Vores ord for 'bog' er beslægtet med ordet 'bøg'/'bøgetræ' (oldnordisk 'bók'). Det er en direkte oversættelse af latinsk 'codex' som betyder 'træstamme' eller 'træblok', og sigter til at man før i tiden brugte træplader som skrivemateriale. Et håndskrift i bogform kaldes også en 'kodeks'.

Kristendommen bragte bogkulturen til Norden, og med bogen kom et nyt alfabet og et nyt sprog: det latinske. Førhen var skrivekunsten begrænset til ristning af runer i træ, sten og metal, og sproget var oldnordisk. De første håndskrifter blev skrevet på 'bókmál', altså latin, og fra 11-1200-tallet begyndte man at skrive på folkesprogene: gammelnorsk, oldislandsk, fornsvensk og gammeldansk. 

Bogformen, det vil sige en beskrevet genstand dannet af et antal blade der er hæftet sammen i ryggen og omgivet af et beskyttende bind, går tilbage til 2-300-tallet. Tidligere skrev man på vokstavler (latinsk 'tabula cerata') og bogruller ('rotulus'). Hver enkelt håndskreven bog er et unikt artefakt. Da bøgerne blev produceret enkeltvis, findes der mange variationer fra bog til bog - både i det tekstlige indhold og i håndværksarbejdet.