Vatnsfjörður-psalteren – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Højrebokse > Månedens håndskrift > Vatnsfjörður-psalteren

15. marts 2016

Vatnsfjörður-psalteren

Vatnsfjörður-psalteren indeholder bl.a. et latinsk passionsofficium (Horae de passione domini), som er illumineret med en serie på otte billeder fra Kristi lidelseshistorie. Klik på billedet for en større version.

 

241 a I fol. er et nyt katalognummer oprettet ved delingen af det oprindelige AM 241 a fol. i to numre, I og II, og den fysiske sammenføring af I (en psalter med forskellige tillæg) med AM 249 p fol. (et kalendarium). Det samlede håndskrift må efter kalendariet dateres til efter 1326, men er næppe meget yngre end dette år.

En rekonstrueret psalter

Ved Arne Magnussons død i 1730 forelå AM 241 a fol. (I og II) som en bunke løst sammenhæftede pergamentblade i delvis tilfældig rækkefølge, og i denne tilstand blev håndskriftet indbundet i 1886. Først efter Lilli Gjerløws rekonstruktion af psalteren i 1980 står det klart, at den oprindelige psalter har bestået af 88 blade, hvoraf kun 35 er bevaret, flere i beskåret tilstand. Af disse 35 blade har 10 været benyttet til indbinding af håndskrifter i Arne Magnussons samling. Forklaringen ligger lige for: Håndskriftet har allerede været defekt, da Arne erhvervede det, og han har derfor ikke haft skrupler ved at anvende dele af det til bogbind, efter at han dog har skilt kalendariet fra og opbevaret det sammen med andre lignende kalendarier. En grund til, at kalendarierne har interesseret Arne Magnusson mere end de liturgiske bøger, de oprindelig har hørt til, er, at de har fungeret som obituarier; de seks bevarede blade i det tidligere AM 249 p indeholder således et antal senere indførte dødsnotitser for islændinge fra det 13. århundrede.

Liturgiske tekster og Kristi lidelseshistorie

Håndskriftets hoveddel indeholder Davids salmer i en udvidet version med tillæg efter hver tiende salme af korte liturgiske tekster, som fx Fadervor. ‘Paternosterpsalteren’ må have været speciel for Nidaros ærkebispedømme, og selvom den kan være opstået i Norge, kommer langt de fleste tekstvidner – alle fragmentariske – fra Island. Efter selve psalteren følger i håndskriftet forskellige bønner på latin eller islandsk, et latinsk dødsofficium med noder og sidst, men ikke mindst, et latinsk passionsofficium (Horae de passione domini), som er illumineret med en serie på otte billeder fra Kristi lidelseshistorie.

En eller flere skrivere?

De latinske og de islandske tekster menes at være skrevet af samme skriver, der altså har behersket både en ‘latinsk’ og en ‘islandsk’ hånd. Den islandske hånd er med rimelig sikkerhed identificeret med hånden i AM 45 fol., men det er usikkert om de polykrome initialer, der karakteriserer både AM 241 a I 4to og AM 45 fol., er udført af skriveren selv, og i så fald hvor – Island eller Norge? Og kan det tænkes, at man på Island har haft et skriptorium med tilstrækkelig kapacitet til at udføre illuminationerne i passionsofficiet?

Dødsnotitserne peger på en mulig ejer

En stor del af dødsnotitserne i kalendariet angår slægten Seldælir, hvortil bl.a. Eiríkr Sveinbjarnarson på gården Vatnsfjörður hørte, og flere indicier peger på, at Eiríkr, der var Islands måske mægtigste mand, har ejet håndskriftet og måske endda ladet det skrive. En hypotese går ud på, at skriveren, der muligvis var den samme som illuminator, var en vis Þórarinn Eiríksson med tilnavnet penturr (maler), der vides at have befundet sig på Vatnsfjörður i 1335 og at have haft et økonomisk mellemværende med Eiríkr Sveinbjarnarson.

Jonna Louis-Jensen

Det er usikkert om de polykrome initialer, der karakteriserer både AM 241 a I 4to og AM 45 fol., er udført af skriveren selv. Her ses to sådanne initialer, et af dem forsynet med en løve. Klik på billedet for en større version.