Slaverkrøniken i den Arnamagnæanske Håndskriftsamling

Kristningen af Polaberne

1100-tallet forbindes oftest med store samfundsmæssige, politiske og økonomiske omvæltninger og kulturel udvikling i Vesteuropa - en periode, der ofte kaldes det tolvte århundredes renæssance – men en del af middelalderens Europa passede ikke ind i dette billede. Dette område, som kaldes Połabie på polsk eller Elbeland på Tysk, findes vest for floden Odra, øst for Elben og syd for Øresund, og beboedes af polabere også kaldet de polabiske slavere og venderne, som modstod indflydelse udefra og forblev hedninger langt ind i 1100-tallet. Området var af stor politisk interesse for dets tre mægtige naboer, Danmark i nord, Polen i øst og Tyskland i vest; en interesse, som manifesterede sig i form af gentagne forsøg på at kristne området. En af kilderne til kristningen af venderne findes i Chronica Slavonorum, som er bevaret i AM 30 fol.

Man mener, at forfatteren, Helmold af Bosau, skrev sin krønike i årene 1163-1172. Krøniken er en vigtig kilde til kristningen af venderne såvel som den socialpolitiske situation i Baltikum i 1100-tallet. I krøniken kan man for eksempel læse om, hvordan nordiske plyndringstogter i Østersøområdet forstyrrede kristningen af området:

Sane populis Sclavorum et ceteris gentibus fide imbuendis grave ab initio prebuit irritamentum ea bellorum tempestas, que Northmannis tumultuanitibus in toto pene desevit orbe. Porro Northmannorum exercitus collectivus fuit de fortissimis Danorum, Sueonum, Norveorum (Helmold bog I, kapitel 7)

Hvad der lige fra første færd voldte, at det faldt så tungt at få bestræbelserne for at vinde Sklaverne og de andre hedenske folkestammer for troen til at sætte nogen varig frugt, det var det rasende krigsuvejr, der brød løs så godt som over al verden under skikkelse af northmanniske overfald. Men Northmannernes hær var også en samling af de tapreste Daner, Sveoner og Norveer (Helmold, overs. P. Kierkegaard 1881, s. 24)

AM 30 fol. – Ophav

AM 30 fol. er et papirhåndskrift i folioformat, som består af 56 blade samlet i fem læg á seks sammenhængende blade, med undtagelse af det sidste læg, som kun består af fire blade. Hele håndskriftet er fremstillet af én type relativt tykt papir med et vandmærke i form af et oksehoved. Denne slags vandmærke optræder hyppigt i middelalderlige papirhåndskrifter, særligt tyskproducerede, men findes også i nogle nordiske, for eksempel AM 76 8vo (Olrik Frederiksen et al. 2008). Et lignende vandmærke kan findes i Piccards katalog, type VII [klik].

AM 30 fol. indeholder to hovedtekster, der omhandler kristningen af venderne. Den første er forømtalte Chronica Slavorum af Helmold af Bosau, som beskriver kristningen af venderne fra Karl den Stores tid til 1170. Den anden er Arnold af Lübecks Chronica Slavorum, som er en fortsættelse af Helmolds værk og beskriver begivenheder fra 1171 til 1209. AM 30 fol. indeholder dog ikke hele teksten til Arnolds krønike, men kun de første ni kapitler i den første bog. En oversigt over kapitlerne i begge krøniker findes på bl. 1v. Det bør fremhæves, at tekstens bratte slutning ikke er et resultat af skade, men slutter på bl. 55r med en kolofon, hvor der står: "queritur finis hujus opusculi anno 1472" (udråber slutningen af dette værk i 1472). Disse to hovedtekster er efterfulgt af tre kortere tekster på bladene 55v og 56r, der sandsynligvis er senere tilføjelser med andre hænder, og som ser ud til at være uddrag af krøniken.

Takket være kolofonen dateres håndskriftet til 1472. Det er formentligt skrevet i augustinerklosteret Bordesholm i det nordlige Tyskland, og det menes at være katalogiseret i 1488 som en del af de augustinske kannikkers bibliotek (Schmeidler 1937, p. xix-xx). Denne katalog findes nu i universitetsbiblioteket i Kiel under signaturen Cod. ms. Bord. 1. Den nævner Helmolds krønike på bl. 31r med henvisning til hyldenummer ”hiii”. En digital faksimile af katalogen kan ses her [klik].

AM 30 fol. – proveniens.

Det vides ikke, hvornår og hvordan håndskriftet fandt vej til den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, men det figurerer allerede i katalogen fra 1730, som er bevaret i AM 477 fol. I dag er håndskriftet i en nyere indbinding fra 1911, som har erstattet en tidligere pergamentbinding. Fragmenter af denne indbinding findes som en del af Acc. 7 a α Hs 1. De er fragmenter af et islandsk middelalderligt liturgisk håndskrift (Merete Geert Andersen 2008), og denne tidligere indbinding stammer derfor sandsynligvis fra Arne Magnussons tid (1663–1730).

Håndskriftets formodede oprindelse taget i betragtning  kunne man spekulere over, hvorvidt håndskriftets ankomst i Danmark kunne have forbindelse til Frederik 1. (1471–1533), der var Hertug af Slesvig-Holsten, inden han blev dansk konge i 1523. Det vides, at han blev uddannet ved skolen i Bordesholm, og at hans første kone, Anna af Brandenburg (1487 –1514) er begravet i klosterkirken der, så dér er en tydelig dansk forbindelse (Rasmussen et al. 2008).

Om tidligere ejere af håndskriftet vides der meget lidt, men der er et par ledetråde, der kan hjælpe os med at spore håndskriftets proveniens. På det første blad er der en lille note, hvor der står “Detur dilecto fratri meo priorj Marquardo Holtzenij Ego Petrus Heyne possessor protestor de [...]” (Må dette gives til min broder prior Markvard af Holtzen, jeg Petrus Heyne, ejeren, bevidner […]). Desværre er resten af noten blevet skåret væk, da siderne blev beskåret, og de to navne består uden kontekst, hvorfor vi heller ikke ved, hvad Petrus Heyne bevidner. Det er dog klart, at han har ejet håndskriftet.

Det vides ikke, om håndskriftet på dette tidspunkt allerede havde forladt augustinernes bibliotek, så Heyne kan omtale det som sit eget og give det videre til denne for os ukendte Markvard af Holtzen. Navnet Petrus Heyne optræder dog i universitetet i Rostocks arkiver, hvor en studerende ved dette navn blev indskrevet i 1497 og matrikulerede i 1509/1510. Det kan ikke siges, om det er den samme Petrus Heyne, men at dømme ud fra håndskriften, kunne noten sagtens være fra slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.