Oplysningslitteratur – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

haandskrift.ku.dk > Håndskrifttyper > Oplysningslitteratur

Oplysningslitteratur og didaktiske tekster

I middelalderen havde man ikke nationalencyklopædier eller konverationsleksika som formidlede oversigt over viden inden for en kreds af fagområder. Der fandtes dog mange enkelte værker, enten oversættelser af latinske værker eller værker på nationalsprogene, som havde et (folke)oplysende eller didaktisk formål. Lucidarius (Oplyseren) giver en bibelhistorisk og kosmografisk oversigt over verdens skabelse og indretning samt en forklaring af gudstjenesten beregnet for et bredere publikum. Kongespejlet (Speculum regale/Konungs skuggsjá) indeholder kundskab beregnet for uddannelse af konge- og fyrstesønner, bl.a. om købmandssakb og krigsførelse. Begger værker er udformet som dialoger mellem lærer/fader og elev/søn.

Håndskrifter kan betegnes som oplysningsværker eller lærebøger når deres formål er oplysning/information eller undervisning/uddannelse. 

AM 242 fol., Codex Wormianus, en lærd lærebog fra midten af 1300-tallet

AM 242 fol., også kaldet Codex Wormianus efter en tidligere ejer, lægen og runologen Ole Worm (1558-1654), dateres til ca. 1350. Det indeholder bl.a. didaktiske tekster om nordisk mytologi, digtekunst og grammatik. Håndskriftet indeholder Snorres Edda, en lærebog i digtekunst hvor emnet er den nordiske mytologi, og fire grammatiske afhandlinger om det islandske sprog. På s. 90 præsenteres et forslag til det skrevne islandske alfabet med grafiske varianter og forkortelsestegn. Klik på billedet for at bladre i bogen.

Håndskriftets indhold i grove træk herunder og der linkes til de tilsvarende sider i bladrebogen:

AM 243 b alfa fol., det norske Kongespejlet fra midten af 1200-tallet

AM 243 b alfa fol. er et norsk håndskrift fra omkring 1275. Håndskriftet indeholder Kongespejlet (Konungs skuggsjá), en lærebog for kongesønner, skrevet som en samtale mellem far og søn. Teksten blev foranlediget af Håkon Håkonsson (konge fra 1217-1263) og havde som formål at opdrage og uddanne hans to sønner, Håkon Håkonsson Unge og Magnus Lagabøte (konge fra 1263-1280).

AM 544 4to. Hauksbók

AM 544 4to, også kaldet Hauksbók, er et blandingshåndskrift, der både indeholder sagaer og tekster af oplysende natur. De første 38 sider optages af forskellige tekster om geografi (se f.eks. dette kort af Jerusalem på bl. 19v), historie, fysik og teologi. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 1056 4to

AM 1056 er en samling af fragmenter (brudstykker) af forskellige middelalderlige håndskrifter. Fragmenterne er arrangeret under dette arkivnummer i 1800-tallet. Der er fragmenter af lovtekster, religiøse tekster (bønner) m.m. Det niende fragment i håndskriftet indeholder to blade fra ca. 1300 af Kongespejlet (Konungs skuggsjá/Speculum regale) som er en didaktisk dialog mellem fader og søn om en fyrstes rette adfærd og nødvendige kundskaber fra midten af 1200-tallet.

AM 76 8vo. Lucidarius fra 1400-tallet

AM 76 8vo fra ca. 1470-1500 indeholder bl.a. den gammeldanske Lucidarius, en middelalderlig encyklopædi i dialogform, Pseudo-Matthæusevangeliet på latin samt salmer og digte på latin og dansk med melodier noteret med noder.

AM 194 8vo

Dette islandske håndskrift fra 1387 indeholder tekster om geografi, historie og medicin. I den første del er der bl.a. et afsnit om beregning af kalenderen, en beskrivelse af paradiset samt en vejviser for pilgrimme (Leiðarvísir) til det hellige land Palæstina og Jerusalem, forfattet omkring 1150 af den islandske gejstlige, abbed Nikolás. Efterfølgende afsnit optages af tekster om verdens oprindelse, menneskets skabelse og lægeråd.