Arne Magnusson 350 år

Fotoudstilling på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek af håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling

Den islandske filolog, historiker og bogsamler Arne Magnusson (1663-1730) var professor i danske antikviteter ved Københavns Universitet. Kort før sin død testamenterede han sin håndskriftsamling, sine trykte bøger og sin formue til universitetet. Håndskriftsamlingen blev opkaldt efter sin grundlægger, hvis latiniserede navn var Arnas Magnæus: Den Arnamagnæanske Samling.

Arne Magnussons håndskriftsamling består af ca. 3000 enheder og rummer både middelalderhåndskrifter og håndskrifter fra senere tid. Størstedelen af håndskrifterne er islandske, men samlingen rummer også norske (ca. 280), danske (ca. 250) og svenske (ca. 30) håndskrifter, samt omkring 100 af anden europæisk oprindelse. Ud over håndskrifterne er der en stor samling nordiske diplomer (juridiske dokumenter) og apografer (afskrifter af diplomer), heraf næsten 3000 diplomer og afskrifter fra Danmark.

Håndskriftsamlingen er en uvurderlig kilde til middelalderens sprog, litteratur og historie. Islandske sagaer og skjaldedigte, historiske krøniker på latin og dansk, oversættelser af oldfranske fortællinger, Danmarks gamle landskabslove, middelalderens danske bønnebøger og samlinger af legender om hellige mænd og kvinder, for blot at nævne nogle af de mange forskellige tekster, der er overleveret i håndskrifterne.

Siden 1971 har Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling været delt mellem Island og Danmark. I 1965 vedtog Folketinget nemlig ved lov, at de håndskrifter i samlingen, der kunne defineres som islandsk kultureje, skulle udleveres til Islands Universitet. Udleveringen omfattede også islandske håndskrifter på Det Kongelige Bibliotek. I årene 1973 til 1997 blev godt halvdelen af Arne Magnussons håndskriftsamling, 1666 islandske håndskrifter fra Det Arnamagnæanske Institut på Københavns Universitet, samt 141 håndskrifter i Det Kongelige Bibliotek udleveret til Island. Den danske del af håndskriftsamlingen opbevares i dag i et specialbygget boksrum på Nordisk Forskningsinstitut, mens den islandske del findes på Árni Magnússon-Instituttet for Islandske Studier i Reykjavík.

I anledning af 350-års-jubilæet arrangerede Nordisk Forskningsinstitut i samarbejde med Det Humanistiske Fakultetsbibliotek en fotoudstilling af håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling i København. Udstillingen blev vist i perioden 4. oktober til 1. december 2013.

Forskellige håndskrifter i forskellige bind

AM 225 fol. fra den første halvdel af 1400-tallet indeholder bl.a. bibelhistorie fra Det Gamle Testamente på gammelnorsk. Håndskriftet, der er skrevet på Island, er indbundet i et middelalderligt bind: to tykke træplader holdt sammen af hæftestropper over ryggen. AM 196 fol. er en fremstilling af Sveriges historie fra fortiden til reformationstiden, forfattet af den svenske humanist Olof Pettersson (1493-1552). Håndskriftet er indbundet i et læderbind med blindtryk fra 1577. AM 18 4to indeholder tyske og danske lovtekster, som har været gældende for Lübeck og Sønderjylland. Håndskriftet, der består af dele fra den sidste del af 1500-tallet og den første del af 1600-tallet, har et fint dekoreret læderbind med metalbeslag og spænder. AM 161 4to, det opslåede håndskrift, er skrevet mellem 1561 og 1565 og indeholder en kopi af den islandske, middelalderlige lov, Jónsbók. Håndskriftet er illumineret, dvs. dekoreret med farver og ornamenter. Initialet H er et eksempel på koloreret planteornamentik.

Codex Runicus, runehåndskriftet

AM 28 8vo fra ca. 1300 er skrevet med runer, længe efter at det latinske alfabet var kommet til Norden sammen med kristendommen i 900-1000-årene. Håndskriftet indeholder bl.a. en af de ældste tekster af Skånske Lov. Denne samling af retsregler for Skåne, Halland og Blekinge blev affattet i begyndelsen af 1200-tallet og blev brugt frem til midten af 1600-tallet. Udsnittet viser en del af kapitel 133. Den røde t-rune markerer at et nyt kapitel begynder: ”Takær man hiona annærs manz ofnæ løbstihum” (Griber en mand en anden mands bortløbne træl …).

AM 342 fol.

Den islandske lovbog, Jónsbók, blev vedtaget på Altinget i 1281 og var gældende lov på Island indtil 1662. Kopier af Jónsbók findes i et meget stort antal håndskrifter, et af dem er AM 342 fol. i Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet. Det smukke håndskrift er skrevet i 1577 af en dygtig skriver, præsten Grímur Skúlason (d. 1582), som har skrevet flere håndskrifter med Jónsbók, bl.a. AM 161 4to. Bogen er indbundet i et fint læderbind og har tilhørt den danske rigshofmester Christoffer Valkendorf (1525-1601). Det dekorerede og forgyldte initial 'I' markerer begyndelsen af kapitlet om betaling af skat.

Illustrerede håndskrifter

Fortællingen om Israels første konge, Saul, findes i 1. Samuelsbog i Det Gamle Testamente. Det islandske håndskrift, AM 226 fol. fra midten af 1300-tallet, indeholder bl.a. en oversættelse til gammelnorsk af en del af Bibelen, og teksten er illustreret med billeder i form af historiserede (fortællende) initialer som står ved begyndelsen af mange af kapitlerne. Det gule S på rød baggrund forestiller Samuel, der salver Saul til konge. Håndskrevne bøger har forskellige formater: AM 226 fol. er et håndskrift i stort format, også kaldet folio, mens AM 4 4to (ca. 1300) og AM 445 12mo (fra sidste del af 1400-tallet) er af mindre format, henholdsvis kvart og duodes. Begge indeholder tekster af Jyske lov.

Bog og diplom – samme skriver

Den Arnamagnæanske Lægebog, AM 187 8vo, fra første del af 1400-tallet repræsenterer en middelalderlig tradition med læge- og husråd af overtroisk eller magisk art. I forordet til den lille bog fremfører forfatteren bogens formål med følgende ord: "Jeg mener at mange giver sig til at være læge, som ikke kan. Derfor har jeg opsøgt sand lægekunst og skrevet om den." Den person, som har skrevet bogen, har også udfærdiget flere diplomer for Sankt Clara Kloster i Roskilde. Diplomet, AM Dipl. Dan. Fasc. LX, 22, er udstedt den 24. juni 1408 af adelskvinden Anna Pedersdatter. Anna overlader datteren Margrethe, nonne i Clara Kloster, to gårde på livstid. Som bevis på dokumentets ægthed er diplomet beseglet med Annas segl af gult voks med slægten Jernskægs våben: en Ibskal (Jakobsmusling), og sønnen Jakob Lunges segl af grønt voks med Lunge-slægtens våben: tre franske liljer og på hjelmen to vesselhorn (oksehorn).

I Den Arnamagnæanske Samling på Nordisk Forskningsinstitut findes den håndskriftsamling som er grundlagt af den islandske filolog og historiker Arne Magnusson (1663-1730). Håndskrifterne opbevares i et specialbygget boksrum, hvert håndskrift i sin egen bogæske, men er her fotograferet så man kan se de gamle bind. På de blå etiketter står håndskrifternes arkivnumre i samlingen.