Sagatyper
Islændingesagaer: De islandske sagaer er skrevet på islandsk mellem 1200 og 1350 af anonyme forfattere i et kristent samfund. Ca. 40 islændingesagaer er bevaret. De kaldes også slægtssagaer eller ættesagaer. Handlingen foregår i tiden 930-1030, dvs. efter landnamstiden da nordmænd stormænd indvandrede og 'tog land' på Island (870-930). Der er flere teorier om deres tilblivelse. Friprosateorien hævder at sagaerne er blevet overleveret mundtligt i fri form inden nedskrivningen. Bogprosateorien antager at sagaerne er blevet til som prosafortællinger samtidigt med at de blev nedskrevet i bøger. De kan både fortælle om én helt (Gunnlaugs saga ormstungu) eller om en hel familie (Gísla saga Súrssonar).
Kongesagaer: Er historiske sagaer om de norske konger fra sagntiden til år 1177. Hovedværket er Heimskringla som tilskrives Snorri Sturluson (1179-1241), og som bl.a. indeholder sagaen om Olav den Hellige (d. 1030), Norges nationalhelgen. Samlingen indledes af Ynglingesaga, en forhistorie der fortæller om den svensk-norske kongeslægt, ynglingerne, som siges at nedstamme fra guden Odin.
Bispesagaer: Beretter om de første islandske biskopper. Flere blev senere erklæreret for helgener, f.eks. den islandske nationalhelgen Þorlákur Þórhallsson, biskop i Skálholt 1178-1193.
Fornaldersagaer: Kaldes også for oldtidssagaer. De fortæller om forhistoriske helte heltinder og bygger ofte på fælles europæisk sagnstof. Et eksempel er Völsunga saga der beretter om kongeslægten vølsungerne, heriblandt Sigurd Fafnersbane og Brynhilde.
Riddersagaer: Kaldes også for høvsike sagaer. De er oversatte prosafortællinger af franske versromaer, chansons de geste, fra 100-tallet. Et eksempel er Tristams saga der fortæller den tragiske kærlighedshisorie om Tristan og Isolde.
Totter: En tot (isl. þáttur) er en kort selvstændig fortælling som indgår i en større fortælling, f.eks. en kongesaga. Hovedperonerne/heltene kan tilhøre alle mulige sociale lag og er ikke nødvendigvis i besiddelse af de evner som gør dem til forbilleder for datidens mænd og kvinder.