15. september 2017

Forbrydere omvendtes

Ugens mirakel

Sommerskolen i skandinaviske håndskriftstudier er ikke bare sjov og ballade med middelalderbøger. Når de to uger er omme, har de studerende faktisk ydet et stort bidrag til forskningen, og intet sted er det mere tydeligt end hos Masterklassen. Hver fredag vil vi bringe frugterne af deres arbejde i en serie, som vi kalder Ugens Mirakel.

“Illvirkjar leiðréttust” (Forbrydere omvendtes) markerer begyndelsen på denne uges mirakel (Klik på billedet for en større version.)

I år har masterklassen på den Arnamagnæanske sommerskole i skandinaviske håndskriftstudier undersøgt en samling Marialegender, som er overleveret i håndskriftet AM 634-635, en afskrift fra 1700-tallet, som præsten Eyjólfur Björnsson (1666-1746) lavede af et nu tabt håndskrift fra 1300-tallet. 

Pastor Eyólfur afskrev adskillige håndskrifter på foranledning af Arne Magnusson, og det er derfor ikke utænkeligt, at dette håndskrift har været et af dem. De to bind indeholder 230 legender i alt, hvilket gør det til den største samling mirakler i Skandinavien - og en af de største på noget europæisk sprog - og flere af legenderne findes ikke i nogen anden islandsk legendesamling. 

En af de legender, som kun findes i denne samling er denne uges mirakel, som findes på side 473-474 af første bind. Det er forsynet med rubrikken “Illvirkjar leiðréttust” (Forbrydere omvendtes) og omhandler Abbeden Sankt Hugo af Cluny (1024-1109). Selvom Skt Hugo var en velkendt skikkelse i middelalderen, kendt for sin oprigtighed og fromhed, er vi ikke bekendt med, at denne historie skulle findes i nogen andre latinske kilder omhandlende ham.   

Masterklassen har opmærket teksten ved brug af TEI-XML, som kan vises på forskellige måder, som f.eks. en faksimiletransskription (læs den her), dvs. at man bogstav for bogstav gengiver håndskriftets tekst uden nogen ændringer, en diplomatarisk transskription (læs den her), dvs. en nogenlunde tekstnær transskription med nogle palæografiske træk og opløsning af forkortelser, eller en normaliseret transskription, dvs. med normaliseret ortografi, hvor man har rettet evenentuelle skrivefejl og opløst alle forkortelser. Denne normaliserede udgave lyder som følger:

Heilagr Hugo ábóti Cluniacensis reisti mǫrg munklífi guði til heiðrs. Hann elskaði einkanliga vára frú, helga guðsmóður Maríam, ok stundaði mjǫk á helga ǫlmusugerð, mœðandi sinn líkam með meinlætum fyrir guðs sakir ok einkanliga með heilagri þǫgn. Á nokkrum tíma sem hann fór til Róms ok fór snemma á veginn, lesandi þar sínar tíðir með brœðrunum er honum fylgðu, koma í mót þeim margir ok styrkir illvirkjar ok gripu hann, en ræna þá sem með honum fóru ǫllum þeim hlutum sem hann hafði flutt með sér þeim til kostar í ferðinni, ok setja sjálfan hann í geymslu einnsaman. En þótt hann þyldi mikla þvingan af sínum óvinum, lét hann aldri af guðs lofi ok hans móður Maríe, heldr varð hann í eldi þessarar pínu heitari með guðligri ást, verandi staðfastr í uppteknum góðum hlutum með glǫðu hjarta. Talaði hann engan dag fyrr en hann hafði sagt prímam ok letanías með þeim bœnum er hann var vanr. En sem illvirkjarnir sáu staðfesti hans helga lifnaðar, komusk þeir við í sínu hjarta, ok gáfu aptr allt þat sem þeir hǫfðu fyrir honum gripit, biðjandi auðmjúkliga at guðs maðr léti þeim fyrir þær meingerðir sem þeir hǫfðu honum gert, ok at þeir mætti verða hluttakarar hans bœna. Þeir gefa svo guðs mann liðugan með sœmð ok fœra hann heim til síns klausturs. En sjálfir þeir láta af sinni illsku, takandi með litillæti hjálpsamliga iðran.

Som i nogenlunde direkte dansk oversættelse lyder således:

Abbeden Sankt Hugo af Cluny grundlagde mange klostre til ære for Gud. Han elskede især vor frue, Guds hellige moder Maria; og han gjorde tit almisser, mens han udmattede sit legeme med askese for Guds skyld, og især med hellig tavshed. Engang, da han rejste til Rom, og var tidligt på vejen og læste sine tidebønner med de brødre, der fulgte ham, kom imod dem mange stærke forbrydere og greb ham; dem der fulgte ham, røvede de for de ting, som han havde medbragt til deres rejse, men ham tog de og satte alene i fangenskab. Men endskønt han udholdt stor tvang af hans fjender, opgav han aldrig at prise Gud og hans moder Maria; ved ilden af denne prøvelse, blev han i stedet endnu hedere optændt af hellig kærlighed, standhaftig i sine gode vaner og med godt hjerte. Han talte ikke en eneste af dagene, før end han havde sagt prim og liturgien, med de bønner han var vant til. Og da forbryderne så standhaftigheden af hans hellige levned, blev de rørt i deres hjerter, og de gav alt det tilbage, som de før havde taget fra ham, ydmygt bedende til denne Guds mand om at tilgive dem for de onde gerninger, som de havde gjort mod ham, og om de måtte deltage i hans bønner. Siden gav de Guds manden sin frihed med ære og bragte ham hjem til sit kloster. Og de nedlægger selv deres ondskab med ydmyghed accepterende hjælpsom anger.  

 

Forbyderne ændrer praksis og vender sig bort fra deres syndige liv. Vi ændrer dog ikke praksis, men vender tilbage næste fredag med et nyt mirakel. (Klik på billedet for at se en større version.)