Den danske kongerække revideret anno 1664

Torfæus og hans Series dynastarum

Series dynastarum et regum Daniæ (Slægtsrække over Danmarks herskere og konger) er en afhandling om den ældste danske kongeslægt skrevet af Thormod Torfæus (1636–1719), en islænding der var ansat som kongelig oldforsker og historiograf ved det dansk-norsk kongedømme. Efter hans frugtbare, men korte karriere, som kongelig oversætter af oldnordiske (islandske) sagaer i Frederik 3.s (r. 1648–1670) tjeneste, fik Torfæus til opgave at udarbejde en redegørelse om den danske kongeslægt baseret på oldnordiske (islandske) kilder. Han færdiggjorde opgaven i 1664, og han præsenterede kongen for et smukt bind i kvart, der indeholdt hans Series dynastarum (håndskriftet GKS 2449 4to der opbevares i Det Kongelige Bibliotek i København). Først i 1702 blev en revideret version af afhandlingen trykt, og man kan fundere over, om der mon var en sammenhæng mellem værkets kontroversielle indehold, der brød med Saxos traditionelle kongerække, og den fyrretyveårige forsinkelse fra værkets færdiggørelse til dets publikation.

Series dynastarums skæbne mellem 1664 og 1702 er uklar, men takket være den bevarede korrespondance mellem Arne Magnusson og Torfæus ved vi, at Torfæus, under Arne Magnussons indflydelse, begyndte at forberede sit værk til publikation omkring 1690. Samarbejdet mellem de to mænd førte til store forskelle mellem den trykte version fra 1702 og versionen fra 1664, der er bevaret kun i håndskriftform. Arne Magnusson må være den ansvarlige for en række betydningsfulde ændringer af teksten, for Torfæus skrev i et af sine breve til Arne, at han næsten ikke kunne genkende sit eget værk:

Præfationem hefr hann lofad mer at giora, og þad kann hann betr enn eg, þvi hann er nu betr kunnugr i bokinni enn eg, þvi þegar eg conferera þetta vid mina utskrifft, þa er allt inversum.(Kålund 1916, 365)

De har lovet mig at skrive et forord [til Series dynastarum] og De kan gøre det bedre end jeg, fordi De nu er bedre kendt med bogen end jeg, for når jeg sammenligner den med min udskrift, er alt ændret.

Det arnamagnæanske håndskrift

I næsten et halvt hundrede år cirkulerede Series dynastarum udelukkende i håndskriftform, og AM 862 4to er et af tre arnamagnæanske håndskrifter, der bevarer værket i dets 1664-skikkelse. Det beskedne bind i kvart består af 208 papirblade med størrelsen 200 × 155 mm og fordelt på 27 læg.

Teksten må være skrevet mellem 1664 og 1667, da der findes en ejerskabsnote på rectosiden af det første blad: “Theodorus Thorlacius possidet ex donation Autoris. Hafn: 1667.” (Theodorus Thorlacius ejer bogen som han har fået af forfatteren. København 1667). Noten angiver, at Þórður Þorláksson (1637–1697), biskop i Skálholt i det sydlige Island, tidligere har ejet håndskriftet, og at han har fået det direkte fra Torfæus. De to mænd har højst sandsynligt mødtes personligt i København, for Thorlacius kom til København i 1667 for at færdiggøre sin uddannelse, og Torfæus kom ligeledes til København for at tiltræde sin ansættelse som kongelig oldforsker.

Det vides ikke, hvor AM 862 4to befandt sig efter 1667, men det må være kommet tilbage til København på et eller andet tidspunkt, for der findes en anden ejerskabsnote, som læser: “Emi in auctione Lützovianá | Hafniæ Anno 1714.” (Jeg købte på Lützows auktion. København År 1714). Noten er skrevet af Arne Magnusson selv og angiver, at han købte håndskriftet på en auktion over adelsmanden Frederik Lützows bøger, som fandt sted i København d. 15. januar 1714. Arnes motivation for at købe dette håndskrift er uklar, særligt hvis man tager i betragtning at den reviderede version af Series dynastarum blev trykt tolv år tidligere. En af håndskriftets mere interessante egenskaber, som kunne vække Arnes interesse, er et par indsatte foldede ark med forskellige stamtavler. Et af arkene, placeret bagest i håndskriftet, illustrerer en stamtavle over danske regenter under titlen Catalogus Monarcharum et Regum Daniæ Juxta tenorem Annalium Islandicorum conscriptus (En liste over danske monarker og regenter skrevet i overensstemmelse med islændingenes annaler) (Figur 1).

Arket er interessant, ikke alene på grund af dets historiografiske betydning, da stamtavlen præsenterer Skjold, søn af Odin, som den første hersker af Danmark, men også på grund af den boghistoriske værdi. Det håndgjorte papir er præget med et filigranvandmærke, der forestiller en tegning af en nar med en krave, som har syv bjælder, og et modmærke med initialerne PR (Figur 2a). Denne forfatter er ikke bekendt med andre eksempler på denne kombination af hovedmærket narren og modmærket PR i tidligmoderne håndskrifter. AM 862 4to repræsenterer imidlertid et godt sammenligningsmateriale, fordi vi kender til dets produktionsdato, som må have været mellem 1664 og 1667.

Det er værd at nævne, at ikke kun det foldende ark men også størstedelen af håndskriftet er fremstillet af den samme type af papir. I nogle læg er der imidlertid en anden type papir med et vandmærke i form af Frederik 3.s kongelige monogram og uden noget modmærke (Figur 2b). Papir mærket med et kronet F3 omgivet af en krans blev produceret i Strandmølle papirmølle nord fra København i møllens tidlige dage og findes i forskellige islandske og danske håndskrifter fra omkring 1660. For boghistorikere er det prikken over i’et, at et værk dedikeret til Frederik 3. delvist er skrevet på papir som er præget med hans kongelige monogram.