En genforenet lov - AM 6 8vo

Enhver dansker kender med al sandsynlighed de berømte ord Med lov skal land bygges. Denne sætning, der formentlig er en af de mest kendte i det danske sprogs historie, indleder Jyske Lov, der blev givet af kong 2. Valdemar Sejr i 1241. 

Da Jyske Lov første gang udkom på tryk, lød indledningen imidlertid noget anderledes: 

De meyster leret vns de synne Van aller wercke anbegynne Scholen wy gode deme heren Tho vorne anropen vnde eren

(Mesteren har lært os pointen at i begyndelsen af enhvert værk skal vi med glæde Herren på forhånd påkalde og ære)

Disse ord forekommer måske overraskende som indledning til Jyske Lov; for hvorfor skulle en dansk lov indledes på tysk?  Men faktisk er ingen dele af teksten i udgaven fra 1486 på dansk. Det er i stedet en middelnedertysk oversættelse fra det 14. århundrede, der findes i en række håndskrifter som for eksempel AM 6 8vo, et håndskrift fra det 15. århundrede i både pergament og papir.  

Jyske Lov ved den tyske grænse

I juni i år fejrer Danmark hundredåret for genforeningen med Sønderjylland. I perioden 1864-1920 tilhørte området, der også kaldtes Nordslesvig, Tyskland. I dag bor der omtrent 250.000 mennesker i området, og heraf udgør 15.000 det tyske mindretal. På den anden side af grænsen har det tyske område Sydslesvig et dansk mindretal på omtrent 50.000 personer. De to områder udgjorde førhen hertugdømmet Slesvig, som helt tilbage fra det 11. århundrede tilhørte den danske konge.

Ved kodificeringen i 1241 dækkede Jyske Lov hele den jyske halvø, inklusive hertugdømmet Slesvig. Sammen med Fyn udgjorde Jylland et af de tre retsområder med særskilte landskabslove; de to andre områder var det sydlige Sverige, hvor Skånske Lov var gældende, samt Sjælland og øerne med de to sjællandske retsbøger Valdemars Sjællandske Lov og Eriks Sjællandske Lov. 

Landskabslovene er nogle af de tidligste tekster på dansk, og de er kopieret i hundredvis af håndskrifter – alene i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling findes for eksempel 50 eksemplarer af Jyske Lov. At størstedelen af Slesvigs befolkning ikke talte dansk, men nedertysk, udgjorde imidlertid et lavpraktisk problem. 

For at løse det sproglige problem omkring Jyske Lov, blev teksten oversat til middelnedertysk i det 15. århundrede. Besynderligt er det dog, at oversættelsen ikke lader til at stamme direkte fra den gammeldanske tekst, men i stedet fra en latinsk oversættelse fra det 14. århundrede. Særligt for den tyske oversættelse er en prolog i versform, selvom enkelte håndskrifter har en indledning i prosaform tilsvarende til den danske.  Fire håndskrifter har desuden en epilog på vers. 

Denne middelnedertyske oversættelse af Jyske Lov er bevaret i otte håndskrifter fra det 15. århundrede og i 14 eftermiddelalderlige håndskrifter. I 1486 blev teksten trykt i Lübeck af den tyske trykker Matthäus Brandis, som også trykte en nedertysk oversættelse af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Jyske Lov blev ikke trykt på dansk før 1504. 

Jyske Lov blev oversat til middelnedertysk for anden gang i det 16. århundrede. Denne gang var kilden ikke en latinsk oversættelse men en højtysk oversættelse, som blev udført af byrådsmanden Erik Krabbe. I slutningen af samme århundrede havde regeringen udarbejdet en autoriseret version af den danske lov (1590), som dannede udgangspunkt for den tredje oversættelse til middelnedertysk, der blev trykt i 1593 under titlen Dat Rechte Judske Lowbok Anno 1590, og som blev den officielle version af loven i Slesvig. 

Selvom de danske landskabslove blev erstattet af en landsdækkende lov givet af Christian 5. i 1683, forblev Jyske Lov gældende i Slesvig indtil 1900, hvor området overgik til tysk lovgivning. 

Et blandingshåndskrift

AM 6 8vo er den ældste kopi af den middelnedertyske oversættelse af Jyske Lov i Den Arnamagnæanske Samling. Den ældste del af håndskriftet er et pergamenthåndskrift skrevet i sidste halvdel af det 15. århundrede. 

Det er karakteristisk for et lovhåndskrift fra denne periode at indeholde forskellige visuelle hjælpemidler til læseren. Nye kapitler indledes med røde rubrikker og skiftevis blå og røde lombardinitialer. Det første bogstav i hver sætning er fremhævet med rødt, så læseren lettere kan navigere i teksten. Herudover viser håndskriftet stor regelmæssighed: Hver side er linjeret med 15 linjer, og skriften er en nydelig og letlæselig semitekstualis (halvkursiv). Siderne er beskåret så de måler 56x40 mm, og kanterne er malet røde. 

Pergamenthåndskriftet er imidlertid ufuldendt, og der mangler passager i både begyndelse og slutning. For at gøre teksten fuldstændig har en senere skriver kopieret de manglende dele på læg af papir, som senere i det 16. århundrede er blevet tilføjet håndskriftet. Sidernes kanter er slidte, men der er ikke tegn på rød farve på dem, hvilket indikerer, at de er tilføjet efter pergamenthåndskriftets kanter blev farvelagt. 

I midten af håndskriftets pergamentdel mangler der også et tekststykke. Nogen har tilføjet otte pergamentblade i lakunen, som udgør slutningen af bog II og begyndelsen af bog III. De otte blade blev imidlertid aldrig udfyldt, og bladene henstår dermed ubeskrevne og ulinjerede. Ikke desto mindre må bladene være tilføjet før papirlæggene, idet også deres kanter er farvet røde ligesom de øvrige pergamentblade. 

Håndskriftet er i dag indbundet i et rigt dekoreret læderbind fra cirka 1600. Blindtryk på bindet viser en række motiver, heriblandt to våbenskjolde. I midterfeltet på både for- og bagside er bibelmotiver med tydelige referencer til håndskriftets lovtekster. Motivet på forsiden forestiller Adam og Eva i Paradis. I det øvre hjørne ses djævelen, forklædt som en slange der snor sig om en gren, som Eva plukker en frugt fra. Med den anden hånd giver hun et stykke af den forbudne frugt til sin mand. Under billedet står teksten: ”ingrediencia uniuspec[cantis]”, som er latin for ”den første synds begyndelse”. 

Motivet på bagsiden viser det første mord. Kain, Adam og Evas søn, holder truende et sværd over sin bror Abel, mens Guds ansigt ser ned på begivenheden fra det øvre hjørne. Herunder står på højtysk: ”Das Blvt deines Brvde[rs] schreit zu mir in Himel”, som betyder ”Din broders blod skriger til mig i himmelen”. På begge motiver ses monogrammet ”HB”, som formentlig er kunstnerens. 

Andre håndskrifter af Jyske Lov på middelnedertysk

Den Arnamagnæanske Samling huser fire af de 22 kendte kopier af Jyske Lov på nedertysk. Af disse er AM 6 8vo det ældste; de resterende tre stammer alle fra det 16. århundrede. Dog indeholder kun et håndskrift, AM 12 4to, en komplet kopi af teksten. 

De resterende to kopier er fragmenter. Et pergamentblad med registreringsnummeret AM 1056 XXVIII 4to dateres til den første halvdel af det 16. århundrede. Pergamentet er blevet anvendt som indbinding, og på den første rectoside står: ”Korn Registerr zu Gottorff Anno 1556”. Herudover nævnes navnet Tilemann von Hussen, Biskop af Slesvig 1542-1551, på f. 1v.

Det andet fragment findes i håndskriftet AM 18 4to, der en er samling af lovtekster for Danmark og Nordtyskland. På ff. 127-129 har en hånd fra det 16. århundrede skrevet en indholdsfortegnelse og de første tre kapitler af bog I af Jyske Lov, men teksten stopper brat i midten af tredje kapitel og resten af siden er ubeskrevet. 

Jyske Lov er uden tvivl en af de vigtigste tekster i Danmarks historie. Som AM 6 8vo og de øvrige håndskrifter viser, var Jylland forenet under samme lov, selvom sproglige forskelligheder opdelte området. Ordene har måske lydt anderledes, men budskabet forblev: Myd recht schalmen lant buwen.