Et nedertysk fragment af den hellige Birgittas åbenbaringer
AM 79 8vo består af en heterogen samling af middelalderlige fragmenter på forskellige sprog – dansk, nedertysk, hollandsk, højtysk og latin. Et af fragmenterne, AM 79 II α 8vo, indeholder en nedertysk oversættelse af den hellige Birgittas himmelske åbenbaringer.
Skt Birgitta af Vadstena i den nedertyske verden
Gennem sit liv fik Birgitta af Vadstena (1303-1373) forskellige syner hvori Gud Fader, Kristus og Jomfru Maria – eller en gang imellem en helgen eller engel – underviste hende i bibelske hændelser, som fx Jesu fødsel, samt teologiske og politiske emner. I perioden 1377-1391, hvor hun blev helgenkåret efter døden, samlede Birgittas skriftefader Alfonso Pecha, tidligere biskop af Jaén i Spanien, de latinske optegnelser af hendes syner under titlen ’Himmelske Åbenbaringer’ (Revelationes celestes) delt i 12 bøger. De latinske åbenbaringer blev senere oversat til svensk i det sene 1300-tal og til flere andre europæiske folkesprog, inklusiv nedertysk, i 1400-tallet.
Interessen i Birgitta og hendes gerninger voksede i de nedertysktalende hanseatiske byer rundt omkring Østersøen, hvor hun blev anset for en næsten lokal helgen. Klostre i den birgittinske orden, Den Allerhelligste Frelsers Orden (Ordo Sanctissimi Salvatoris) grundlagt af Birgitta i 1344, blev stiftet ved Mariendal (Pirita i Reval, dagens Tallinn, 1412-1575), Marienwolde (Mölln i nærheden af Lübeck, 1413-1558) og Marienkron (Stralsund, 1421-1525). Det kan antages, at størstedelen af den birgittinske litteratur og håndskrifter på nedertysk blev produceret i et af disse tre såkaldte ’hanseatiske’ klostre.
Udover disse tre klostre spillede trykkerierne i Lübeck en vigtig rolle i formidlingen af Birgittas værker i Nordeuropa. De udgav forskellige nedertyske tryk med uddrag eller fortolkninger af Birgittas skrifter samt det første latinske tryk af hele Revelationes i samarbejde med både ordenens moderkloster i Vadstena og det lokale kloster i Marienwohlde.
Det Arnamagnæanske Fragment
København, Den Arnamagnæanske Samling, AM 79 II α 8vo er et enkelt, stærkt beskadiget og delvist ulæseligt pergamentblad som er blevet beskåret og brugt som omslag for en anden bog i et stykke tid. Fragmentet indeholder dele af kapitel 8-10 i den 7. bog af Birgittas Åbenbaringer på nedertysk. Teksten er skrevet i to kolonner med dele af 37 linjer bevaret. Kapitlerne 9 og 10 indledes med udvidede rubrikker på hhv 9 og 15 linjer samt illuminerede initialer, der strækker sig over 8 linjer. Skrifttypen er en kraftig, rundet og sløjfet halvkursiv eller Bastarda, mens sproget viser træk af nordnedertysk.
Ud fra det overleverede fragment må antages at håndskriftet har været et pragthåndskrift i folioformat som sandsynligvis indeholdt en oversættelse af hele 7. bog af Birgittas Åbenbaringer. AM 79 II α 8vo er dermed det eneste overleverede bevis på en komplet oversættelse af en af de 7 hovedbøger af De Himmelske Åbenbaringer til nedertysk. Tidligere forskning har typisk været skeptisk over for eksistensen af denne type bog i Nordtyskland.
Kapitel 10 i den 7. bog er også bevaret i et andet håndskrift, Hamburg, Staats- und Universitätsbibliothek, Codex Convent X. Dette papirshåndskrift i kvart fra 1400-tallet indeholder helgenlegender om Birgitta og hendes datter Katarine, samt uddrag af Birgittas Himmelske Åbenbaringer. Palæografiske og kodikologiske forskelle mellem de to håndskrifter antyder, at de enten blev produceret i to forskellige klostre eller med stor afstand i tid. En sammenligning af det bevarede tekststykke i både Codex Convent X og AM 79 II α 8vo viser, på trods af forskelle i teksterne, at begge versioner stammer fra den samme oversættelse. Det bliver også muligt gennem sammenligning af teksterne at regne ud, at teksten i AM 79 II α 8vo oprindeligt strakte sig over 38 linjer.
Herkomst og historie
Det er fortsat uklart, hvordan fragmentet endte i den Arnamagnæanske håndskriftsamling. Ifølge en håndskreven note forrest i fragmentsamlingen AM 79 II 8vo har i hvert fald nogle af fragmenterne tidligere været opbevaret i Rigsarkivet, hvor nogle blev brugt som indbindingsmateriale til administrative dokumenter. Dette har nok ikke været tilfældet for AM 79 II α 8vo, der blev brugt som omslag for en anden bog, enten håndskreven eller trykt. Det udelukker dog ikke, at fragmentet tidligere kan have været i Rigsarkivet.
Den oprindelige foliant blev efter al sandsynlighed fremstillet for et af de ’hanseatiske’ birgittinske klostre. Mængden af overleverede håndskrifter fra disse klostre er dog for lille ved palæografisk eller kodikologisk sammenligning at kunne afgøre et specifikt kloster som oprindelsessted. Et godt bud kan være Marienwohlde ved Mölln på grund af klostrets beliggenhed og historiske forbindelse med Slesvig-Holsten og Danmark. Klostret blev ødelagt i 1534 under Grevens Fejde (1534-1536) og dets gods blev i 1558 beslaglagt af Hertug Franz 1. af Sachsen-Lauenborg i forbindelse med Reformationen. De øvrige bygninger blev ødelagt.
Klostrets bibliotek er stort set tabt, dog opbevares nogle inkunabler (tidlige trykte bøger) på biblioteket ved Skt Nikolai Kirke i Mölln og nogle håndskrifter på kommunebiblioteker i Hamborg og Lübeck. Det er fortsat uklart, om AM 79 II α 8vo kom til Danmark som et helt kodeks og senere blev genbrugt som omslag, eller om fragmentet kom sammen med den bog, det blev brugt som omslag for.
Kontakt
Tom-Niklas Lorenz er kandidat i nordiske og tyske studier fra Christian-Albrechts-Universität zu Kiel.
Bibliografi
Andersen, Elizabeth. 2014. “Birgitta of Sweden in Northern Germany. Translation, Transmission
Mante, Axel. 1971. Eine niederdeutsche Birgitta-Legende aus der Mitte des XV. Jahrhunderts. (Staatsund Universitäts-Bibliothek, Hamburg, Cod. Convent 10). Stockholm.
Meinardus, Otto. 1989. “Zu den Inkunabeln der Möllner St.-Nikolai-Kirche.” Zeitschrift des Vereins für Lübeckische Geschichte und Altertumskunde 69, 315-324.
Montag, Ulrich. 2005. “The translation of St Birgitta's revelations into German.” Birgittiana 20, 241-247.
Nyberg, Tore. 1965. Birgittinische Klostergründungen des Mittelalters. Lund.
Sander-Olsen, Ulla m.fl. (red.). 2013. Birgitta atlas. Saint Birgitta's monasteries. Die Klöster der Heiligen Birgitta. A transeuropean project – Ein transeuropäisches Projekt. [S. l.].
Bidrag til Månedens Håndskrift
Har du noget at sige om et eller flere håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling? Bidrag til kolumnet Månedens Håndskrift og få din forskning ud i verden! Skriv til Seán Vrieland (sean.vrieland@hum.ku.dk) for flere oplysninger.