14. april 2020

Et nedertysk fragment af den hellige Birgittas åbenbaringer

Månedens Håndskrift

AM 79 8vo består af en heterogen samling af middelalderlige fragmenter på forskellige sprog – dansk, nedertysk, hollandsk, højtysk og latin. Et af fragmenterne, AM 79 II α 8vo, indeholder en nedertysk oversættelse af den hellige Birgittas himmelske åbenbaringer.

Skt Birgitta af Vadstena i den nedertyske verden

Gennem sit liv fik Birgitta af Vadstena (1303-1373) forskellige syner hvori Gud Fader, Kristus og Jomfru Maria – eller en gang imellem en helgen eller engel – underviste hende i bibelske hændelser, som fx Jesu fødsel, samt teologiske og politiske emner. I perioden 1377-1391, hvor hun blev helgenkåret efter døden, samlede Birgittas skriftefader Alfonso Pecha, tidligere biskop af Jaén i Spanien, de latinske optegnelser af hendes syner under titlen ’Himmelske Åbenbaringer’ (Revelationes celestes) delt i 12 bøger. De latinske åbenbaringer blev senere oversat til svensk i det sene 1300-tal og til flere andre europæiske folkesprog, inklusiv nedertysk, i 1400-tallet.

Skt Birgitta af Vadstena
Birgitta av Vadstena, også kendt som den hellige Birgitta av Sverige, var stifter af den birgittinske orden. Foto: Wikimedia Commons.

Interessen i Birgitta og hendes gerninger voksede i de nedertysktalende hanseatiske byer rundt omkring Østersøen, hvor hun blev anset for en næsten lokal helgen. Klostre i den birgittinske orden, Den Allerhelligste Frelsers Orden (Ordo Sanctissimi Salvatoris) grundlagt af Birgitta i 1344, blev stiftet ved Mariendal (Pirita i Reval, dagens Tallinn, 1412-1575), Marienwolde (Mölln i nærheden af Lübeck, 1413-1558) og Marienkron (Stralsund, 1421-1525). Det kan antages, at størstedelen af den birgittinske litteratur og håndskrifter på nedertysk blev produceret i et af disse tre såkaldte ’hanseatiske’ klostre.

Udover disse tre klostre spillede trykkerierne i Lübeck en vigtig rolle i formidlingen af Birgittas værker i Nordeuropa. De udgav forskellige nedertyske tryk med uddrag eller fortolkninger af Birgittas skrifter samt det første latinske tryk af hele Revelationes i samarbejde med både ordenens moderkloster i Vadstena og det lokale kloster i Marienwohlde.

Det Arnamagnæanske Fragment

København, Den Arnamagnæanske Samling, AM 79 II α 8vo er et enkelt, stærkt beskadiget og delvist ulæseligt pergamentblad som er blevet beskåret og brugt som omslag for en anden bog i et stykke tid. Fragmentet indeholder dele af kapitel 8-10 i den 7. bog af Birgittas Åbenbaringer på nedertysk. Teksten er skrevet i to kolonner med dele af 37 linjer bevaret. Kapitlerne 9 og 10 indledes med udvidede rubrikker på hhv 9 og 15 linjer samt illuminerede initialer, der strækker sig over 8 linjer. Skrifttypen er en kraftig, rundet og sløjfet halvkursiv eller Bastarda, mens sproget viser træk af nordnedertysk.

Ud fra det overleverede fragment må antages at håndskriftet har været et pragthåndskrift i folioformat som sandsynligvis indeholdt en oversættelse af hele 7. bog af Birgittas Åbenbaringer. AM 79 II α 8vo er dermed det eneste overleverede bevis på en komplet oversættelse af en af de 7 hovedbøger af De Himmelske Åbenbaringer til nedertysk. Tidligere forskning har typisk været skeptisk over for eksistensen af denne type bog i Nordtyskland.

AM 79 II alpha 8v0
Rectoside af fragmentet AM 79 II α 8vo. De store initialer angiver starten af kapitel 9 (venstre kolonne) og 10 (højre kolonne) af den 7. bog af Birgittas Åbenbaringer.
AM 79 II alpha 8vo
Verso af fragmentet AM 79 II α 8vo, indeholdende kapitel 10 af den 7. bog af Birgittas Åbenbaringer.

Kapitel 10 i den 7. bog er også bevaret i et andet håndskrift, Hamburg, Staats- und Universitätsbibliothek, Codex Convent X. Dette papirshåndskrift i kvart fra 1400-tallet indeholder helgenlegender om Birgitta og hendes datter Katarine, samt uddrag af Birgittas Himmelske Åbenbaringer. Palæografiske og kodikologiske forskelle mellem de to håndskrifter antyder, at de enten blev produceret i to forskellige klostre eller med stor afstand i tid. En sammenligning af det bevarede tekststykke i både Codex Convent X og AM 79 II α 8vo viser, på trods af forskelle i teksterne, at begge versioner stammer fra den samme oversættelse. Det bliver også muligt gennem sammenligning af teksterne at regne ud, at teksten i AM 79 II α 8vo oprindeligt strakte sig over 38 linjer.

Herkomst og historie

Det er fortsat uklart, hvordan fragmentet endte i den Arnamagnæanske håndskriftsamling. Ifølge en håndskreven note forrest i fragmentsamlingen AM 79 II 8vo har i hvert fald nogle af fragmenterne tidligere været opbevaret i Rigsarkivet, hvor nogle blev brugt som indbindingsmateriale til administrative dokumenter. Dette har nok ikke været tilfældet for AM 79 II α 8vo, der blev brugt som omslag for en anden bog, enten håndskreven eller trykt. Det udelukker dog ikke, at fragmentet tidligere kan have været i Rigsarkivet.

Den oprindelige foliant blev efter al sandsynlighed fremstillet for et af de ’hanseatiske’ birgittinske klostre. Mængden af overleverede håndskrifter fra disse klostre er dog for lille ved palæografisk eller kodikologisk sammenligning at kunne afgøre et specifikt kloster som oprindelsessted. Et godt bud kan være Marienwohlde ved Mölln på grund af klostrets beliggenhed og historiske forbindelse med Slesvig-Holsten og Danmark. Klostret blev ødelagt i 1534 under Grevens Fejde (1534-1536) og dets gods blev i 1558 beslaglagt af Hertug Franz 1. af Sachsen-Lauenborg i forbindelse med Reformationen. De øvrige bygninger blev ødelagt.

Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie-valg

Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie-valg.

Klik her for at redigere dine cookie-indstillinger.

Kategori: Markedsføring

De tre ’hanseatiske’ klostre (rød) ved Østersøen blev stiftet i det 15. årh. efter den birgittinske orden, hvis moderkloster var i Vadstena (orange). Dele af biblioteket fra Marienwohlde kloster opbevares i stadsbibliotekerne i Lübeck og Hamborg (blå), mens fragmentet AM 79 II α 8vo, muligvis fra samme konvent, opbevares i Den Arnamagnæanske Samling I København (gul).

Klostrets bibliotek er stort set tabt, dog opbevares nogle inkunabler (tidlige trykte bøger) på biblioteket ved Skt Nikolai Kirke i Mölln og nogle håndskrifter på kommunebiblioteker i Hamborg og Lübeck. Det er fortsat uklart, om AM 79 II α 8vo kom til Danmark som et helt kodeks og senere blev genbrugt som omslag, eller om fragmentet kom sammen med den bog, det blev brugt som omslag for.