Et opbyggelsesdigt af Petrus Riga
Blandt håndskrifterne i Den Arnamagnæanske Samling findes der talrige fragmenter, hvis indhold endnu ikke er blevet identificeret. Et sådant hidtil uidentificeret fragment har nu vist sig at indeholde det opbyggelige digt De venditione Joseph, skrevet af Petrus Riga.
Et uidentificeret fragment
Det pågældende fragment udgør ét af tre latinske fragmenter under signaturen AM 921 IX 4to. Alle tre fragmenter indeholder religiøse tekster (et fjerde fragment var på et tidligere tidspunkt blevet overført til en anden signatur). I sit katalog over håndskrifterne i Den Arnamagnæanske Samling (Kålund 1889-1894: II, 263-264) giver Kristian Kålund ingen detaljeret beskrivelse af de enkelte fragmenter. Han nævner dog, at et af fragmenterne, som nu har nummeret AM 921 IX 3 4to, indeholder en “versificeret fortælling om Josef og hans brødre.” Et nærmere kig på teksten afslører, at fragmentet indeholder den længere version af De venditione Joseph (“Om Josephs bortsalg”), et opbyggeligt digt om den bibelske fortælling om Josef, skrevet af franskmanden Petrus Riga i det 12. århundrede.
Petrus Rigas opbyggelige digte
Petrus Riga (ca. 1140-1209) var kannik ved domkirken Notre-Dame de Reims og senere regularkannik ved augustinerklostret Saint-Denis de Reims i Frankrig. Han er bedst kendt for sine mange populære opbyggelige digte på latin om forskellige bibelske emner.
En samling af Rigas sekulære og religiøse digte, heriblandt De venditione Joseph, blev første gang udgivet omkring 1162 med titlen Floridus aspectus (“Blomstrende udsigt”). Da digtsamlingen blev godt modtaget, fortsatte Petrus Riga med sit magnum opus Aurora (“Daggry”), som han skrev i det 12. århundredes sidste fjerdedel. I Aurora sætter Riga flere af sine tidligere digte fra Floridus aspectus sammen med nyt materiale i en omfattende allegorisk kommentar over hele biblen på vers. Aurora blev ekstremt populær i middelalderen og er overleveret i et forbløffende stort antal kopier — Paul Beichner (1965) optæller i sin udgave af teksten ikke færre end 248 bevarede håndskrifter. Siden da er endnu flere blevet identificeret.
Aurora blev også populær som skolebog. Gennem det 13. og 14. århundrede blev den i England og Frankrig brugt i undervisningen i både latinsk grammatik og retorik samt kristelig allegori og etik (Beichner 1965: xxx-xxxv). Man kender også til eksistensen af en kopi af Aurora ved augustinerklostret på øen Viðey tæt på Reykjavík i 1397. Den nævnes nemlig i en inventarliste fra klostrets bibliotek fra samme år, som bevares som en brevbog eller máldagi (DI: IV, 111), hvor den optegnes under klostrets skolebøger (“j Skolabokumm”). Island fulgte europæisk praksis ved sin brug af Petrus Rigas værker til undervisning.
I modsætning til Aurora er Floridus aspectus dog kun overleveret gennem få håndskrifter.
Floridus Aspectus eller Aurora?
Fragmentet AM 921 IX 3 4to indeholder blot en mindre del af De venditione Joseph. I teorien kan fragmentet både have været en del af et håndskrift, der omfattede Floridus aspectus og en del af et håndskrift, der omfattede Aurora. Da Aurora var mere udbredt end Floridus aspectus, er det dog mest sandsynligt, at AM 921 IX 3 4to oprindelig tilhørte et håndskrift med Aurora. Ikke desto mindre synes den version, der er blevet overleveret i AM 921 IX 3 4to, at stemme overens med den version i Floridus Aspectus, som slutter med følgende otte linjer:
Ifølge Paul Beichner (1969: 459) var disse otte linjer kun kommet med i den version af digtet, som indgår i Floridus aspectus. Petrus Riga beholdt ikke disse linjer i sin nye Aurora, men erstattede dem med en ny slutning. Da de pågældende linjer imidlertid netop er med i AM 921 IX 3 4to, kan man konstatere, at fragmentet var en del af et håndskrift, som oprindelig må have omfattet Floridus aspectus.
Tilbage til kodekset
Det oprindelige kodeks, som AM 921 IX 4to tidligere havde tilhørt, er ikke bevaret. Men fragmentets fysiske træk giver os et vist indblik i det tabte kodeks’ proveniens og dets senere historie.
Ve michi. ue tibi. ue michi patri ve tibi fili.
O furor. o rabies. o fera redde ioseph.
Surdior equore. seuior aspide. nequior angue.
Horridior monstro belua. redde ioseph.
Perfidior strige. sordidior sue. uilior hyrco.
Asperior dumis belua redde ioseph.
Durior incude. nigrior et pice. durior hoste.
Tigride deterior femina. redde Ioseph.
Skriftets første linje i hver spalte er skrevet på linjeringens øverste linje. Dette tyder på, at håndskriftet blev skrevet før perioden 1220-1240, hvor skrivere i stedet begyndte at skrive første linje under linjeringens øverste linje. Fragmentets skrifttype — gotisk bogskrift — støtter denne datering. Mens skrifttypen ikke giver noget klart bevis på håndskriftets oprindelsessted, peger den i det mindste i retning af Vesteuropa.
Flere små skader tyder på, at AM 921 IX 3 4to må have været brugt som spejl i en anden indbundet bog. I dette tilfælde havde bladets rectoside været den, der var klæbet fast. I bladets ydremargen findes otte rusthuller: fire øverst og fire nederst. Hullerne er sandsynligvis forårsaget af to rustne jernspænder, der har ædt sig igennem både træpladen og spejlet.
Derudover findes der en skade formet som et L ved bladets nederste forkant. Skaden kan være forårsaget af en borebille (eller træorm, Anobium punctatum), som har ædt sig igennem træpladen under spejlet. Den L-formede skade kan dermed vise, hvor spejlet blev limet fast til træpladen, mens et omslag af læder i det omliggende område kan have været anbragt mellem spejlet og træpladen.
Emner
Kontakt
Tom Lorenz er ph.d.-stipendiat på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondhjem.
Bibliografi
Beichner, Paul (ed.). 1965. Aurora: Petri Rigate Biblia Versificata. A Verse Commentary on the Bible. University of Notre Dame Press.
Beichner, Paul. 1969. “The Floridus Aspectus of Peter Riga and some Relationships to the Aurora.” Classica et mediaevalia 30, 451–481.
DI = Jón Sigurðsson et al. (ed.). 1857–1972. Diplomatarium Islandicum. København.
Islandia Latina. A database of Latin authors, texts and manuscripts known and used in medieval Iceland. URL: https://www.islandialatina.hum.ku.dk
Kålund, Kristian. 1889-1894. Katalog over den Arnamagnæanske håndskriftsamling. 2 bind. København.
Bidrag til Månedens Håndskrift
Har du noget at sige om et eller flere håndskrifter i Den Arnamagnæanske Samling? Bidrag til kolumnet Månedens Håndskrift og få din forskning ud i verden! Skriv til Seán Vrieland (sean.vrieland@hum.ku.dk) for flere oplysninger.