At tælle et håndskrift - Den færøske samling i Accessoria 4

Hvor mange bøger har du derhjemme? Dette spørgsmål kunne være vanskeligere at svare på for nogle end for andre, afhængigt af hvor stor en bogsamling man egentlig har. Men uanset størrelsen burde enhver kunne finde et bedre svar end “jamen, det kommer an på, hvordan man tæller en bog”.

Det samme kan man ikke sige om håndskrifter. Som vi har set i tidligere bidrag til Månedens Håndskrift, kan det enkelte håndskrift være sammensat af flere dele, der kaldes ‘kodikologiske enheder’. Disse enheder er tit bundet sammen i ét bind, og derfor tænker vi på den samlede genstand som ét håndskrift. Man hvad gør man, hvis disse enheder ikke er bundet sammen, men har det samme arkivsignatur? Er det stadig kun ét håndskrift? Hvordan tæller man et håndskrift?

Ifølge nogle definitioner er et håndskrift en håndskrevet genstand, der har en arkivsignatur – dvs. ét arkivnummer udgør ét håndskrift. Men selv denne pragmatiske definition kan blive problematisk, som vi fx kan se i håndskrift(et/erne) Accessoria 4.

Et voksende håndskrift

I den oprindelige katalog fra 1894 skriver Kristian Kålund om Acc. 4 c:

I dette nr vil blive optaget V. U. Hammershaimbs færøske samlinger, opr. bestemte for det kgl. nordiske Oldskriftselskab – med indvigelse af provst H. og Oldskriftselskabets bestyrelse og overensstemmende med den til den AM^ske sml. 1883 stedfundne aflevering af selskabets håndskriftsamling.

Helt fra begyndelsen var det meningen, at Acc. 4 cskulle omfatte flere en ét håndskrift – arkivsignaturen var en pladsholder til nyt håndskriftmateriale, der var blevet samlet af den færøske præst og filolog V.U. Hammershaimb (1819-1909), og som skulle indlemmes i samlingen.som. Dette materiale var oprindelig beregnet for Det kgl. nordiske Oldskriftselskab, som i 1883 havde foræret sin samling af omkring 50 håndskrifter – de fleste yngre kopier af islandske sagaer – til Den Arnamagnæanske Samling (Finnur Jónsson 1930: 184-185).

Acc. 4 cer i dag delt i fem dele ‘a’ til ‘e’. Tre af disse dele (Acc. 4 a, 4 b og 4 e) er enkeltbind, hvorimod Acc. 4 c og 4 d er større samlinger færøsk materiale.

Den ene af disse dele, Acc. 4 c, kan derudover opdeles i del I og del II, hvilket afspejler, hvordan delene oprindelig blev opbevaret. På grundlag af det forskelligartede indhold, både hvad angår tekst og materiale, kan del I og II også opdeles i flere enheder. Del I indeholder 14 underdele, mens del II indeholder 19. Det vil sige, at afhængigt af hvordan man tæller, består arkivnummeret Acc. 4 c egentlig af 33 håndskrifter!

 

Færøske kvad ordnet alfabetisk

Trods sit udseende er Acc. 4 c ikke bare en losseplads af papirrester fra Hammershaimbs skrivebord. Den største del af samlingen udgør færøske kvad (kaldet kvæði) ordnet alfabetisk, fra Álvur kongur i Acc. 4 c I 1 frem til Vevpíkan i Acc. 4 c II 5. Hver enhed er lagt i en mappefor hvert bogstav A B D E F G H I&J K L M N O P R Sa-Sj Sk-Sv T og V.

 

Kvadene blev nedskrevet af forskellige mennesker, både lægmænd og lærde, der rejste rundt på Færøerne og samlede kvad fra informanter for at få optegnet denne mundtligt overleverede kultur. Hammershaimb, der havde samlet papirerne og arrangeret dem i omslagene, havde også nedskrevet en del kvad, hvor han brugte sin karakteristiske stavemåde som har dannet grundlaget for moderne færøsk retskrivning. Udover Hammershaimbs kopier er en del renskrifter foretaget af Johannes Clemensen (1794-1869), også kaldet Jóannes í Króki, som er bedst kendt for sit kvadhåndskriftSandoyarbók (Dansk Folkemindesamling 68). I modsætning til Hammershaimbs stavemåde baseret på etymologiske principper følger Clemensens stavning den daværende færøske udtale.

De fleste kvad er skrevet i små hæfter eller på løse blade, nogle gange rester af papir. Mange kvad – især dem, skrevet i Hammershaimbs og Clemensens hånd – er skrevet på blåt konceptpapir.

En samling af samlinger

Efter de 19 alfabetisk ordnede omslag er der 14 med forskellige samlinger. De fleste af disse små samlinger er hver især skrevet af en enkelt skriver. Acc. 4 c II 16 indeholder fx kvad nedskrevet af Jens Davidsen (1803-1878), protegé af Johan Henrik Schrøter (1771-1851), der nedskrev mange kvad både i Acc. 4 c og andre håndskrifter.

Den sidste del, Acc. 4 c II 19, indeholder forskellige løse blade og hæfter skrevet af eller samlet af Schrøter. Ud over de færøske kvad indeholder “Schrøters Blandinger” uddrag af digtetHelgeskrevet i 1814 af Adam Oehlenschläger (1779-1850), færøske vuggeviser m.v.

 

At tælle et håndskrift

Det er altså ikke så nemt, som man kunne tro, at tælle et håndskrift, da de ofte igennem hele deres historie er blevet ændret, enten af deres brugere eller senere samlere. Beeke Stegmann (2017) har fx undersøgt, hvordan Arne Magnussen flyttede rundt på dele af håndskrifter mens han opbyggede den samling, vi nu kender som Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling. Mange af de håndskrifter, vi nu anser for at være ét håndskrift, har tidligere udgjort flere, og omvendt.

Acc. 4 er måske et ekstremt eksempel på de vanskeligheder, der er forbundet med at fastlægge, hvor mange håndskrifter, der er i en samling. Et igangværende projekt har til formål at registrere disse og de andre færøske håndskrifter, deres indhold og materiale, i katalogen handrit.org.