En samling poesi fra det tidligtmoderne Island

Rask 88 a: en poetisk samling fra det 17. eller 18. århundrede (Klik på billedet for en større version.)

Håndskriftet består af 167 blade og er sat sammen af flere forskellige hæfter, hvoraf nogle ser ud til at have hørt sammen fra begyndelsen. De 14 hæfter er fordelt på 24 læg og skrevet med forskellige skrifttyper. Det vides ikke, hvornår hæfterne blev samlet til ét, men det skete højst sandsynligt efter 1791. Nederst på bl. 146r er der stemplet: ”No. 9” og ”Fire Rigsdaler”, og herunder står datoen 1791 som en del af stemplet. Det tyder på, at denne del af håndskriftet var til salg i København i året 1791. Den indeholder tre Eddadigte: Alvísmál, Völundarkviða og Hárbarðsljóð, der alle er skrevet med samme hånd. Håndskriften er en efterligning af en middelalderlig skrift. Man må gå ud fra, at alle hæfterne blev samlet på et tidspunkt efter salget og senere blev samlet til den samling af poesi, som nu har håndskriftsignaturen Rask 88 a.

Denne teori støttes af en indholdsfortegnelse forrest i samlingen, der ser ud til at være blevet skrevet i slutningen af det 18. eller i begyndelsen af det 19. århundrede. I indholdsfortegnelsen er der opført nogle enheder, som ikke findes i håndskriftet, men som må have hørt til samlingen på et tidligere stadium, og hvoraf nogle måske er blevet overført til andre samlinger. Således foreslår bibliotekar i Den Arnamagnæanske Samling, Kristian Kålund, i 1894, at nogle af de digte, der ikke findes i det nuværende Rask 88 a, er blevet overført til Rask 87.¹ Begge håndskrifter lod Kålund indbinde i det 19. århundrede, dog efter hæfterne var blevet samlet i to håndskrifter. Det er muligt at håndskriftets sidste ejer før det i 1833 kom i Den Arnamagnæanske Samlings besiddelse, den danske sproghistoriker Rasmus Christian Rask (1787-1832), fordelte hæfterne i to selvstændige håndskrifter, men det må han i så fald have gjort, efter at indholdsfortegnelsen var blevet til og uden at tage hensyn til den. 

Indhold

Digtene i Rask 88 a er overvejende verdslige, og de fleste af dem er aldrig blevet trykt. Dette gælder fx to lange digte med aforismer og ordsprog, begge fra det 17. århundrede, et digt om den kendte trold Grýla, forfattet af poeten og naturalisten Eggert Ólafsson fra det 18. århundrede, komiske vers, et digt om søfarere, heltedigte, rimbreve og de førnævnte Eddadigte. De fleste hæfter blev oversat i den sidste del af det 18. århundrede. Datoer optræder hyppigt som en del af titlen og viser dermed både hvornår digtene blev komponeret, og en terminus post quem (tidspunktet efter hvilket) for transskriptionen; fx „Bréf Mr Sigfúsa í Skriðu 1759“ [Hr. Sigfús’ Brev i Skriða i 1759] og „Fáeinar vísur til gamans kv(eðnar) 1760 af Hr. M.E.s.“ [Nogle få vers komponeret til morskab i 1760 af Hr. M.E.s.]. Det sidste årstal, der nævnes, står på bl. 55r: “Árið 1777 liðið” [Året 1777s afslutning].   

Fragmenter af en ældre poetisk samling og præsten Jón Arasons børn fra Vatnsfjörður

Som nævnt ovenfor er håndskriftet sat sammen af separate læg, hvoraf flere nok oprindeligt har været hæfter, og hver af disse indeholder et eller flere digte. Dette gælder dog ikke for den del af Rask 88 a, som starter på bl. 55r og slutter på bl. 92v. Her er der en senere foliering: 210-217 og 237-266, som antyder, at vi her har rester af et større værk, højst sandsynligt fra den sidste del af det 17. århundrede at dømme efter skriften. Ifølge denne interne foliering mangler der 209 blade foran, 20 blade i midten, og måske også nogle blade bagi.

Professor Jón Helgason har identificeret skriften i denne del af håndskriftet til at være skrevet af Oddur Jónsson, søn af præsten Jón Arason fra Vatnsfjörður i Ísafjarðardjúp.² Oddur døde i 1711. Først i denne del har vi et digt kaldet „Raunakveðlingur sra Guðbrands Jónss. 1668“ (Præsten Guðbrandur Jónsson's Digt om Sorg 1688). Denne Guðbrandur var bror til skriveren og efterfulgte deres fader som præst i Vatnsfjörður. Digtet er langt, 52 strofer, og komponeret i forbindelse med digterens sygdom. Det er kun bevaret i ét andet håndskrift, så vidt vi ved: JS 204 8vo i Islands Nationalbibliotek. I dette håndskrift mangler dog de 9 første strofer. JS 204 8vo tilhørte Anna Jónsdóttir, søsteren til Guðbrandur og Oddur.

I denne del af Rask 88 a finder vi både verdslig og religøs digtning imellem andre hymner og digte af præsten Jón Arason fra Vatnsfjörður. Jón Arasons børn var kendt for at samle og selv kopiere håndskrifter, eller at få håndskrifter kopieret, og der er bevaret adskillige håndskrifter med samlinger af poesi, som de enten selv har fremstillet eller har fået fremstillet.³

Denne del af håndskriftet, bundet sammen af hæfter, der indeholder digte kopieret i slutningen af det 18. århundrede, er efter al sandsynlighed rester af en anden poetisk samling ejet af søskendene, og nedskrevet i den sidste del af det 17. eller lige i begyndelsen af det 18. århundrede.

^1. Katalog over Den Arnamagnæanske håndskriftsamling. II. Kristian Kålund. København: Gyldendalske boghandel 1894, s. 550−551.

^2. Jón Helgason, „Indledning“, Íslenzk fornkvæði. Islandske folkeviser I. Utgivet af Jón Helgason. Editiones Arnamagnæanæ. Series B, vol. 10. København: Ejnar Munksgaard, 1962, s. xvi.

^3. Mindst 8 sådanne bøger er blevet identificeret. Se Þórunn Sigurðardóttir, „Constructing cultural competence in seventeenth-century Iceland. The case of poetical miscellanies“, Mirrors of Virtue. Manuscript and print in late pre-modern Iceland, 277−320. Ed. Margrét Eggertsdóttir and Matthew James Driscoll. Bibliotheca Arnamagnæana vol. XLIX. Opuscula vol. XV. Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 2017.