En islandsk saga i latinsk paralleloversættelse til det brede publikum – Københavns Universitet

haandskrift.ku.dk > AM 922 4to

15. november 2017

En islandsk saga i latinsk paralleloversættelse til det brede publikum

Månedens Håndskrift

Dengang latin og ikke engelsk var det mest udbredte sprog blandt forskere, lavede man akademiske udgaver af islandske sagaer oversat til latin, så de kunne komme ud til et bredere publikum. En af disse udgaver findes i AM 922 4to, som er skrevet af Árni Magnússon selv.

Her ses begyndelsen af Rolf Krakes saga, hvori den islandske og den latinske tekst er kopieret med front mod hinanden. Dette får AM 922 4to til at ligne moderne akademiske udgaver. (Klik på billedet for en større version.)

AM 922 er ét af de tretten håndskrifter i den Arnamagnæanske Samling i København, som indeholder Hrólfs saga kraka, på islandske saga om den danske sagnkonge Rolf Krake. Der er i alt halvfjers identificerede tekstvidner, hvoraf fire opbevares i Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavik. Håndskriftet AM 922 4to skiller sig ud fra de mange tekstvidner, fordi det indeholder en endnu uudgivet oversættelse af sagaen til latin af ingen ringere end filologen og historikeren Árni Magnússon (1663-1730), stifteren af Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling. 

Árni Magnússon: skriver, forsker, samler

Árni Magnússon, der af moderne forskere er blevet beskrevet som en ”håndskrift-junkie”, var en af historiens største bogsamlere. Kort før sin død testamenterede han sin håndskriftsamling til Københavns Universitet, hvor han var professor i danske antikviteter. Efter at Folketinget i 1965 vedtog ved lov at overgive de håndskrifter i samlingen der kunne defineres som islandsk kultureje til Island, er samlingen nu delt mellem Den Arnamagnæanske Samling i København og Árni Magnússon-instituttet for islandske studier i Reykjavík, som henholdsvis en del af Københavns Universitet og Islands Universitet. Samlingen indeholder i sin helhed omkring tretusind håndskrifter, dateret fra det tolvte til det attende århundrede. Som den vigtigste samling i verden af nordiske middelalderhåndskrifter blev Den Arnamagnæanske Samling i 2009 optaget i UNESCOs Memory of the World Register som en anerkendelse af både verdensomspændende historiske og kulturelle værdi.

Árni Magnússon var ikke bare håndskriftsamler, men også forsker og skriver. Han havde fra barnsben lært at læse både islandsk og latin af sin morfar, præsten Ketill Jörundsson, lærer og rektor på katedralskolen i Skálholt. Pastor Ketill, som Árni voksede op hos på gården i Hvammur, var også selv skriver, og en del håndskrifter i hans hånd er stadig bevaret i Den Arnamagnæanske Samling. Det formodes, at Árni sammen med en uidentificeret islænding kopierede teksten i AM 922 4to og oversatte den til latin i 1684, mens han boede i København og var assistent for den kongelige antikvar Thomas Bartholin den yngre, eller kort efter Bartholins død i 1690.  

Oversættelser fra folkesprog til latin

Når det drejer sig om middelalderlige og førmoderne tekster, er det vanskeligt at bestemme, hvad der kan klassificeres som en egentlig oversættelse. I middelalderen, og længe herefter, var mange historiske og litterære værker afhængige af tidligere udgaver, selv når kilderne ikke var nævnt eksplicit, hvorimod andre, der hævdede at være oversættelser, faktisk var ”originale” værker. En anden oversættelse til latin af sagaen om Rolf Krake, Historia Hrolfi Krakii, udarbejdet af Torfæus (Þormóður Torfason) og udgivet i 1705, må betegnes som en fri bearbejdelse af sagaen. Der er dog ingen tvivl om, at latin var Europas lingua franca indtil langt ind i det nittende århundrede. Der findes mange studier af oversættelser fra latin til folkesprog, men oversættelser fra folkesprog til latin er endnu ikke blevet grundigt undersøgt, selvom de fleste akademikere brugte latin som hovedsprog indtil begyndelsen af det tyvende århundrede. 

Kulturhistorikeren Peter Burke har for nyligt udtalt at han “fandt ikke færre end 1140 udgivne oversættelser af væsentlige tekster af kendte forfattere i perioden fra bogtrykkets opfindelse til 1799” (s. 65). Selvom det synes højt, omfatter dette tal kun oversættelser af tekster, skrevet af “kendte forfattere”, og også kun de oversættelser, der blev trykt. Det inkluderer derfor ikke latinske oversættelser af anonyme værker, såsom de islandske sagaer, eller tekster, der kun er overleveret i håndskrifter, som det er tilfældet med AM 922 4to.

Hovedårsagen til, at man oversatte fra folkesprog til latin helt frem til det attende og nittende århundrede var, at forskere som Árni Magnússon ønskede at gøre teksterne mere tilgængelige for udenlandske forskere, så vel som for et bredere publikum. I AM 922 4tos tilfælde har Árni måske også forberedt teksten til udgivelse. Et interessant aspekt af håndskriftet er dets layout, hvori den islandske og den latinske tekst er kopieret med front mod hinanden på henholdsvis venstre og højre side. Dette får AM 922 4to til at ligne de moderne akademiske udgaver som f.eks. de kendte Loeb Classical Library-serier, hvor den originale tekst på enten græsk eller latin er trykt på venstre side med en tilsvarende engelsk oversættelse på højre side.   

Kong Rolf Krakes eventyr

Hrólfs saga kraka tilhører Fornaldarsögur Norðurlanda, det vil sige de nordiske fornaldersagaer eller oldtidssagaer. Disse sagnhistoriske sagaer indeholder omkring 35 senmiddelalderlige fortællinger, der handler om Skandinaviens tidlige historie. Da Hrólfs safa kraka fortæller om begivenheder i det femte århundrede, anses den for at være forfattet i begyndelsen af dette århundrede. De ældste bevarede håndskrifter, hvori den er bevaret, er dog fra det syttende århundrede. Sagaen begynder med fortællingen om Rolf Krakes forfædre og Skjoldungeslægtens hof i Hleiðargarður (nutidens Lejre) og fortsætter med at berette om Rolf Krake og hans tolv kæmper, samtidig med at den kommenterer datidens politik i Danmark. 

Hvis du gerne vil vide mere om kong Rolf Krake, men ikke helt stoler på dine islandske (eller latinske) kompetencer, så kan du læse sagaen i oversættelse til dansk af Erik Skyum-Nielsen i Oldtidssagerne bind 2, red. af Annette Lassen, Gyldendal 2016.