Se! Fynsk træsko!

Ved første blik viser AM 23 8vo de sædvanlige træk ved senmiddelalderlige danske lovbøger. Håndskriftets samling af sjællandske og jyllandske lovtekster er skrevet med samme halvkursiv hele vejen igennem, med røde rubrikker og initialer, der markerer nye afsnit i teksten. Ligesom mange andre danske lovhåndskrifter fra sent i 1500-tallet kender vi også håndskriftets oprindelsessted, -år og skriver: han identificerer sig selv som Laurentius Petri, skolerektor i Skælskør, og daterer sit håndskrift til året 1481.

 Et mere usædvanligt træk i skolerektorens håndskrift er dog en tegning nederst på f. 140v, hvor en manicula pejer på et træsko og erklærer "See fynbo træsko".

Man kunne kaste denne mærklighed til side som en af de mange uforklarede randtegninger i middelalderhåndskrifter, men filologen Britta Olrik Frederiksen mener, der er mere her end latterliggørelse af fynboere og deres fodbeklædning.

I sin artikel "Fynsk træsko i Sjællandsk lov" ("Funen clog in Zealand law") diskuterer Frederiksen det fynske træsko samt to yderligere randtegninger i AM 23 8vo. I stedet for tilfældige doodles fra en skriver, der keder sig, er alle tre tegninger direkt forbundet med teksten og viser skolemæsterens humoristiske dygtighed.

Den fynske træsko

Tegningen neders på f. 140v repræsenterer tydligt en udhulet træsko, den perfekte fodbeklædning til et vådt og koldt landbrugsområde som Danmark. Denne type træskos populæritet blandt lavlandets agerdyrkere spredt sig fra Frankrig mod nord i det 15. århundrede.

Fodbeklædning har tit været brugt som repræsentation af den undertrykte samfundsstand og de flere bondeoprør, der skete i middelalderen. Et eksempel er de oprør under den såkaldte Bundshuh-Bewegung ('snoreskobevegelse') i Tyskland omkring århundredeskiftet i 1500-tallet. I Frankrig kaldtes bondernes træsko sabot, og verbet for 'at trampe med træsko' hed saboter, hvorfra vi fik ordet sabotage.

Repræsenterer den fynske træsko også en bondeoprør? En række oprør skete i 1400-tals Danmark i en periode af økonomisk og sociale omstruktureringer delvis forårsaget af lanbrugskrisen c. 1350-1450. Den landsdækkende oprør der skete i 1438-1441 var ingen fjern historie mens Laurentius Petri tegnede skoen i 1481, mens lokale oprør var endnu mere nylige, som f.eks. oprøret i Slesvig 1472.

Med symbolikken i tanken argumenterer Frederiksen imod ideen, at den fynske træskos placering på f. 140v er ren tilfælde. Tegningen placeres i begyndelsen af Eriks sjællandske Lovs 3. bog, 63. kapitel, i en række kapitler, der omdiskuterer kongens privilegier. Kapitlets rubrik "vm vmbotzman betæs konnings ræt" ("om ombudsmand beder om kongens ret") er misplaceret og tilhører egentlig det følgende kapitel; den rigtige rubrik havde heddet "Om kongens lovlige stud ('støtte')"  ― altså skat til kongen, der typisk erlagdes i korn. Den fynske træsko må i den grad afbilde 1400-tallets lavstand i en genopretning efter en landsbrugskrise og i modstand til den undertrykkende beskatning.

Den kyske buket

 

To yderligere tegninger findes i margenerne i AM 23 8vo som begge ifølge Frederiksen er placeret i forhold til teksten. Nederst på f. 184v ses en kande med en buket blomster, der ligner franske liljer (iris) eller fleurs-de-lis, der tit symboliserer kyskhed. Lignende motiver findes i kalkmalerierne i danske kirker som f.eks. Hyllested kirke.

Teksten omkring kanden med liljer er Jyske lovs 2. bog, som beskriver sandemand-institutionen, altså faste nævninger til afgørelsen af visse typer sager. Bladet med tegningen omdiskuterer specifikt voldtægt og hvem der måtte rejse sag hvis en mands slegfreddatter bliver 'beligget'. Her viser symbolikken om kyskhed også en vis kommentar på teksten.

En kåd munk

 

Emnet vender fra eufamistisk til ligefrem frækt i den tredje tegning, som findes nederst på f. 234v. Tegningen er placeret lige efter kolofonen til Valdemars sjællandske lov.

Finitus est liber iste jn skelskør In profesto marie magdalene Anno domini Mcdlxxx primo et cetera

"Denne bog er afsluttet i Skælskør dagen før Maria Magdalenes dag (dvs. 22. juli) i det Herrens år 1481 osv."

Her er det vigtigt at huske at den bibelske Maria Magdalene tit blev identificeret med den synderinde der ifølge Lukas kapitel 7 vædede Jesu fødder, tørrede dem med sit hår og skænkede parfum fra en alabasterkrukke.

Tegningen efter kolofonen skitser en lille scene med to aktører. Til venstre ses en mand med en hætteklæde, der sandsynligvis antyder at han er munk. Til højre ses en kvinde med udslået hår.

Ved siden af hver aktør ses en replik i latin. Munken siger til kvinden "Aperi michi formosa mea" ("Luk op for mig, min skønne!") og får responsen "Tu de nocte sile si vis intrare cubile" ("Du skal være still før daggry hvis du vil entre sovekammeret"). Efter alt at dømme prøver munken at bestille nogen service fra kvinden.

Munkens ord er et tydeligt ekko af Højsangen 5,2 som i Vulgata hedder "Aperi mihi, soror mea, amica mea" ("Luk op for mig, min søster, min veninde!"). Dermed giver kvindens ord også associationer til 3. og 8. kapitel af samme bog, hvilke blev læst på Maria Magdalenes dag efter liturgien. Trods dens beskedenhed er tegningen ret og slet en kommentar på håndskriftets datering!

Hvad der i starten virker uskyldige (eller måske ikke så uskyldige) tegninger i AM 23 8vo viser sig at være vittige kommentarer til den omgivende tekst. Laurentius Petri var tydeligvis ikke kun en uddannet skriftlærer og skolemester; han var også en kunstner med en smart sans for humor.