AM 51 4to, bl. 1v-2r

Skrivning

Linjestik

Inden skrivningen begyndte, blev bladsidernes layout udformet, det vil sige at marginernes størrelse, antallet af spalter (kolumner), deres højde og bredde samt antal af linjer og linjernes højde blev fastlagt. Marginbredde og linjehøjde blev markeret med linjestik/prikning på hver bladside. Det gjorde man med en spids kniv eller nål (stylus). Man kunne stikke/prikke pergamentet både før og efter det blev foldet til et bladpar.

Billedet til højre viser linjestik i ydre margin af et blad i AM 187 8vo, en dansk lægebog fra den første del af 1400-tallet.

AM 187 8vo, bl. 20v

Linjering

Linjestikkene gjorde det muligt at tegne lige linjer med samme linjeafstand. Linjerne blev trukket med blyant eller pen og en lineal. Man kunne også bruge en skabelon. I mange håndskrifter er linjerne ikke længere synlige, mens de i andre ses tydeligt. Med skrivefeltet klart afgrænset kunne skriveren gå i gang med at skrive på linjerne.

Billedet til højre viser linjeringen i AM 51 4to fra omkring 1350, som indeholder Magnus Erikssons landslag.

AM 51 4to, bl. 12

Rubricering

Rubricering betegner tekst der er skrevet med rødt blæk ('ruber' er latin og betyder 'rød'). Den omfatter rubriktekst (overskrifter og rubrikker), tekst fremhævet med rødt, store begyndelsesbogstaver (initialer), gennemstregning af bogstaver med rødt, kapitelnumre, klummetitler, paragraftegn, linjefyldere. Rubrikker og initialer kunne være skrevet af en 'rubrikator', dvs. en skriver der havde specialiseret sig i denne del af skrivningen.

Billedet til højre viser overskriften (rubrikken) på den første side i kongesagahåndskriftet AM 45 fol.: Her hefr vpp konunga bok (Her begynder kongebogen).

AM 45 fol, bl. 1v