Skrift

Det latinske alfabet kom til Norden med kristendommen. De bevarede håndskrifter fra den ældste periode fra midten af 1000-tallet til midten af 1200-tallet er skrevet med karolingisk skrift. I løbet af 1200-tallet afløstes karolingisk skrift af gotisk skrift som florererede frem til midten af 1500-tallet. Den gotiske bogskrift fortsatte som trykskrift (fraktur/krøllede bogstaver ), mens den gotiske kursiv udvikledes til nygotisk kursiv der i 1800-tallet erstattedes af den latinske skrift.

Gotisk Skrift

Den gotiske skrift er kendetegnet ved kantede bogstaver og spidse buer. Der er mange abbreviaturer og ligaturer. Udformningen af bogstaverne i, u, m og n ved hjælp af identiske streger (skafter) gjorde det vanskeligt at skelne mellem disse i kombinationer med hinanden, fx i ordet 'min', og man forsynede derfor bogstavet i med en diakritisk streg eller prik.

Gotisk hybrid eller halvkursiv

Gotisk kursiv

Nygotisk skrift

Danmark: 1550-1875 Sverige: 1526-1800
Norge: 1550-1875 Island: 1550-1880

Senere skrift

Nygotisk skrift

Den nygotiske kursiv udvikledes i Tyskland og blev taget i brug i Danmark i forbindelse med reformationen. Bogstaverne har ensartede træk, og de skrives i et drag. Karakteristisk for skriften er de kløvede bogstaver, det vil sige at bogstaverne er spaltet i to dele som er forbundet med en lille tynd streg (hårstreg), fx r, y, v og a. Skrivekyndigheden blev mere udbredt i 15-1600-tallet, og den gotiske kursiv blev hverdagsskrift.

AM 79 4to fra begyndelsen af 1600-tallet indeholder bl.a. afskrifter af lovbestemmelser givet af Frederik 2. og Christian 4. Bemærk midt på siden overskriften Forordning om Handskrifter (håndskrift betyder her et gældsbevis), skrevet med såkaldt kancellifraktur, og de enkeltstående ord Haffniæ (København), Aprilis, Anno og Christianus quartus som er latin og derfor er skrevet med latinsk skrift.

Danmark: 1550-1875 Sverige: 1526-1800
Norge: 1550-1875 Island: 1550-1880

Latinsk skrift