Den Arnamagnæanske Lægebog
»Tag enebær eller roden af lægealant, tør det, stød det fint og bland det med vin - det er godt mod hoste.« Således lyder en opskrift på hostesaft fra middelalderen.
Middelalderlig lægekunst på dansk er overleveret i Henrik Harpestrengs skrifter fra midten af 1200-tallet. Lægebogen i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, AM 187 8vo, repræsenterer en anden uvidenskabelig tradition med læge- og husråd af overtroisk eller magisk art. Den lille bog (16,7 × 13 cm) fra begyndelsen af 1400-tallet blev produceret med det formål at gøre pålidelig lægekunst tilgængelig for fagets udøvere. I det korte forord hævder den ukendte forfatter, at mange praktiserer medicin uden tilstrækkelig faglig færdighed, og derfor har han studeret »sand lægedom« og skrevet den ned.
Lægeråd fra top til tå
Indholdet er i nogen grad systematiseret efter legemet, således at der begyndes med anvisninger mod lidelser i hovedet: hovedpine, øjensygdomme, næse-, øre og mundsygdomme, hoste og andre lidelser i brystet. Herefter følger midler mod lidelser i resten af kroppen, begyndende med hjerteproblemer, og der fortsættes til sygdomme i fødderne og sluttes af med råd mod forskellige »større sager«, bl.a. spedalskhed, sår og hudlidelser. Den oprindelige samling af lægelige anvisninger og opskrifter på medikamenter ender midt i et ord efter 56 blade eller 112 sider. På de tomme sider bag i bogen har en ejer, Hans Hansen, sat sit navn, og brugere i 1500- og 1600-tallet har skrevet forskellige moraler og tilføjet flere husråd.
Skriften
Bogen er skrevet af den samme skriver, som gennem årene 1408 til 1439 udfærdigede flere diplomer for Skt. Clara Kloster i Roskilde (se s. 138). Håndskriften, en yngre gotisk bogskrift, kan kendes på den særegne s-lignende form på bogstavet ø, og bogstavet æ, der er en sammenskrivning af et dobbeltbuet a og et v. De større afsnit indledes med røde rubrikker (overskrifter) fordelt over flere linjer og et ekstra stort rødt initial (begyndelsesbogstav) på fire, tre eller to linjers højde.
Store røde bogstaver på en linjes højde og begyndelsesbogstaver gennemstreget med rødt markerer et nyt mindre afsnit ofte i kombination med det latinske ord »Item« (ligeledes, fremdeles). Den danske tekst er iblandet latin, fx kan en lidelse være nævnt med den latinske betegnelse, og overskrifterne have latinsk paralleltekst som i rubrikken for næsesygdomme »Contra fluxum narium« (mod næseflåd).
Bogbindet
Bogen er indbundet i et samtidigt helbind af rødfarvet fåreskind (uldfår) med et hjerteformet metalbeslag efter et spænde (lukkeanordning) på forpermen. På bagpermen er præget et mønster af diagonale linjer og initialerne »ihs« for Jesus. Ryggen er ikke længere original; den blev repareret i forbindelse med, at den gamle rygoverklæbning blev fjernet under den store kampagne i somrene 1911 til 1913, hvor fragmenter af latinske pergamenthåndskifter, der havde været genbrugt som bindbetræk og andet materiale til indbinding af håndskrifterne, blev aftaget med henblik på fragmentforskning. Rygoverklæbningen (Hs 141 i AM Accessoria 7) indeholder en ikke-identificeret teologisk tekst.
Købt på bogauktion
Bogen er blandt de mange håndskrifter af dansk proveniens, som Arne Magnusson købte på auktionen over den tidligere kollega, embedsmanden og bogsamleren Frederik Rostgaards (1671–1745) bibliotek i 1726. På den tilhørende notitsseddel har Arne noteret: »Num. 1038. ex auctione Rostgard.« Prisen på nummer 1038 er bogført til 2 rigsdaler, 1 mark og 2 skilling i en fortegnelse over håndskrifterne med købere og pris (AM 274 8vo). Den samme pris er anført i den trykte auktionskatalog over håndskrifterne, hvor lægebogen i øvrigt tillægges svensk proveniens: »Liber Medicinalis vetustus, lingva Svecica, in membrana scriptus« (Gammel lægebog på svensk sprog, skrevet på pergament).
Læs eksempler på lægerådene i transskription og oversættelse til nudansk her.
Anne Mette Hansen