En hollandsk tidebog
Private bønnebøger blev i det 14.-16. århundrede en bestseller i hele Europa blandt aristokrati og borgerskab. Indholdet i en tidebog består bl.a. af et kalendarium med kirkens højtider, fester og mindetage, tidebønner og litani. Disse var skrevet enten på latin eller på folkesproget – i tilfældet AM 71 8vo på middelnederlandsk.
Private bønnebøger blev i det 14.-16. århundrede en bestseller i hele Europa blandt aristokrati og borgerskab. Indholdet i en tidebog består bl.a. af et kalendarium med kirkens højtider, fester og mindedage, tidebønner og litani. Disse var skrevet enten på latin eller på folkesproget – i tilfældet AM 71 8vo på middelnederlandsk.
Hjertet i tidebogen er Vor Frues lille tidebøn (Officium Parvum Beatae Mariae Virginis). Vor Frues tider består af otte adskilte afdelinger/tider, der skulle læses otte gange om dagen. Hver tidebøn indeholder forskellige kombinationer af salmer, hymner og bønner.
Matutin
Matutin betyder bogstaveligt ‘ved morgenstunden’ (lat. matutinus), men den første tidebøn læstes egentlig midt om natten. Ifølge Den hellige Benedikts Regel for klosterlivet, nedskrevet i 529, skulle denne bøn om vinteren (fra den 1. november til påske) bedes i nattens ottende time, nemlig kl. 02. Efter det andet vaticankoncil (1962-65) har bønnen fået et nyt navn, Læsningernes tidebøn (Officium lectionis), og kan nu bedes når som helst.
Billederne
Vor Frues tider illustreres af en række billeder der forestiller de glædelige begivenheder i Jomfru Marias liv som er knyttet til Jesu barndomshistorie. Til tidebønnen matutin hører motivet Bebudelsen, og i AM 71 8vo er bønnen yderligere ledsaget af et billede af Jesu fødsel, der sædvanligvis hører til morgenbønnen prim.
Den traditionelle billedcyklus er:
- Matutin (nattens tidebøn): Bebudelsen
- Laudes (morgensang ved daggry): Besøgelsen
- Prim (morgenbøn): Jesu fødsel
- Terts (formiddagsbøn): Forkyndelsen for hyrderne
- Sext (middagsbøn): Kongernes tilbedelse
- Non (eftermiddagsbøn): Fremstiullingen i templet (evt. Omskærelsen)
- Vesper (aftensang): Flugten til Ægypten
- Completorium (bønnen for natten): Marias himmelkroning
Teksten
Der kunne være lokalt betinget variation i teksterne i Vor Frues tider, men de fleste tidebøger følger en standardmodel. Matutin-bønnen i AM 71 8vo er en hollandsk oversættelse tilskrevet teologen Geert Groote fra 1300-tallet.
Matutin-bønnen åbner med to vers fra Davids salmer, fremført som vekselsang (versikel og responsorium).
V: HEre du salste opdoen mijn lippen
Herre, åbn mine læber
R: ende mijn mond sel voertkundigen dijn lof
så min mund kan forkynde din pris
(Sl 51,17)
V: God wilt dencken in mijn hulpe
Vær nådig, Gud, og red mig
R: Here mi te helpen haeste
Skynd dig til hjælp, herre!
(Sl 70,2)
Herefter læses Gloria patri i fælleskab
Gloria si den vader ende den soen ende den heilighen gheest.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden
Alst was inten beghinne ende nu ende altoes ende ewilic sonder eynde. Amen.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.
Invitatoriet eller ‘opfordring til lovprisning’ er fra salme 95 (opført som Sl 94 i Vulgata). Hvert vers afsluttes med en del af Ave Maria som respons.
V: INder eerlicheit der alre salichster ioncfrouwe maria
Til ære for den allersaligste Jomfru Maria
R: Laet ons volhertelike blijscap hebben ten here
Lad os helhjertet have fryd til Herren.
COemt laet ons seer vuruechden ten here
Kom, lad os juble for Herren
Laet ons iubilieren gode onsen heylgheuer
bryde ud i frydesråb for vor frelses klippe.
sijn aensichte laet ons te voren begripen mit belien
Lad os træde frem for ham med takkesang
ende laet ons mit psalmen tot hem volhertelike blijscap hebben ten here
bryde ud i lovsang til ham
Inder eerlicheit…
Til ære for…
Want god is een groot heer
For Herren er en stor Gud
ende en groot coninc op alle die ghene die godlic sijn
en mægtig konge over aller guder.
want die here en verdrijft niet sijn volc
[[Teksten mangler!]]
want in sinen handen sijn alle eynden van eertrike
I hans hånd er jorden dybder
ende die hoecheit der berghen siet hi
bjergenes tinder tilhører ham.
Laet ons vol…
Lad os hel…
En hollandsk tidebog i Danmark?
Mange håndskrifter befinder sig nu langt fra de steder, hvor de oprindelig blev fremstillet og brugt, og AM 71 8vo er ingen undtagelse. I Den Arnamagnæanske Samling findes flere hollandsk- og tysksprogede bønnebøger, og Arne Magnusson købte en del af dem ved embedsmanden og bogsamleren Frederik Rostgaards bogauktion i 1726. Rostgaards bibliotek indeholdt tusindvis af trykte bøger og håndskrifter, bl.a. klassiske værker på græsk og latin, Bibelen, krøniker fra oldtiden og nordiske lovtekster. Blandt danske sjældenheder kan nævnes Gotfred af Ghemens to tryk: Den Danske Riim-Krønicke (1495) og Selandske Lov (1505).
Kontakt
Anne Mette Hansen er lektor og afdelingsleder på Den Arnamagnæanske Samling
Tlf. +45 3532 8713
amh@hum.ku.dk
Seán Vrieland er ph.d.-stipendiat på Den Arnamagnæanske Samling
Tlf. +45 3533 7566
sfd989@hum.ku.dk