9. februar 2016

Månedens arbejde

Miniaturebillederne i kalenderen afbilder månedens arbejde. I februar var det et arbejde at holde varmen, og billedet i AM 249 a fol. viser en mand der tørrer sine sokker ved ilden. Klik på billedet for en større version.

AM 249 a fol. er en kalender fremstillet i England omkring år 1300. Kalendere havde længe været brugt af religiøse fællesskaber som et rent praktisk middel til at holde orden på tiden; i løbet af senmiddelalderen fik de stadig mere dekorativ karakter. Miniaturebillederne i denne kalender afbilder månedens arbejder, dvs. de almindelige landlige gøremål, der hørte til på de forskellige tider af året. I februar tørrer en mand sine sokker ved ilden, i maj drager en person til hest på falkejagt, mens nogle mænd stamper druer for at fremstille fin engelsk vin i september. Lignende kalenderillustrationer dukker op i mange håndskrifter og på vægtæpper og andre kunstværker over hele Europa i senmiddelalderen.

Fremstillet til nonner i et engelsk karmeliterkloster

Under hvert illumineret billede finder man en liste over de helgenfester og andre religiøse mærkedage, som falder i den pågældende måned. Nogle kirkelige fester, såsom Mariæ bebudelsesdag den 25. marts, findes i næsten alle middelalderlige kalendere, mens andre indførsler varierer efter, hvor og hvornår kalenderen blev brugt. AM 249 a fol. indeholder fejringen af kong Edmund den 20. november og af Richard, biskop af Chichester, den 3. april. Disse og en række fester forbundet med Jerusalem tyder på, at håndskriftet blevfremstillet i England af karmeliterne – medlemmer af en religiøs orden, der blev grundlagt i 1100-tallet. De forskellige helligdages betydningsfuldhed er angivet ved brug af blåt (vigtigst), rødt eller sort blæk samt en forkortelse for dagenes festgrad (dvs. en angivelse af hvor meget eller lidt der skulle gøres ud af liturgien på de enkelte helligdage).

Evighedskalender

De middelalderlige kalendere er evighedskalendere, som kunne bruges hvert år uden ændringer. Datoerne er opført efter romersk tælling. Hver måned har sin kalendæ (den 1.), nonæ (den 5. eller 7.) og idus (den 13. eller 15.), hvorfra alle andre datoer beregnes. Sådanne kalendere var ofte knyttet til en psalter, dvs. de 150 Davids salmer i Det Gamle Testamente, som der blev læst op af under liturgien og ved fejringen af helligdage. Den psalter, der oprindelig var tilknyttet AM 249 a fol., har delvis overlevet i form af bindstumper, som Arne Magnusson har brugt til at beskytte andre bøger med. Stumperne opbevares nu i AM Accessoria 7 (Hs. 110, 29 blade) og på Islands nationalbibliotek (to blade) og nationalmuseum (et blad).

Fra England til Island

AM 249 a fol. har formentlig oprindelig tilhørt prioratet Carrow, et kloster for karmeliternonner i nærheden af Norwich. Prioratet blev opløst i 1536, men håndskriftet forblev i al fald nogle år endnu i England. Indførslerne for Thomas af Canterbury den 7. juli og den 29. december er slettet i overensstemmelse med en bekendtgørelse udstedt af kong Henrik 8. i 1538. Kort efter blev håndskriftet bragt til Island, muligvis på et skib ejet af en vis Phillip Barnarde. Han drev handel til søs mellem Yarmouth i Norfolk og Island og kunne tænkes at være i familie med Wyllym Barnard, en engelsk forretningsmand, hvis navn står skrevet på bl. 7v i håndskriftet. På Island ejede kirken i Skálholt kalenderen, indtil Arne Magnusson kom i besiddelse af den, formodentlig engang under sin lange inspektionsrejse i landet fra 1702 til 1712.

Jeffrey S. Love

AM 249 a fol., 1 verso. Februar måned. Bemærk i linje 14: Sancti ualentini martyris, Valentinsdag. Klik på billedet for en større version.