Marine Jespersdatters bønnebog
Marine Jespersdatters bønnebog
»Herre Gud, almægtige Fader og Søn og Helligånd, giv mig din tjenestekvinde Marine Jespersdatter at overvinde alle mine uvenner.« Således begynder bønnen for bønnebogens ejer (navnebønnen), en bøn om beskyttelse mod enhver form for ondskab henvendt til den treenige Gud. I denne lille bønnebog i et transportabelt lommeformat (10,3 × 6,8 cm) er den kvindelige ejer nævnt ved navn, og hun kan have været den Marine Jespersdatter af den jyske adelsslægt Lunov, der omtales i Christian 2.s registre over dokumenter og breve som »fæstemø Jomfru Marine Jespersdatter« i 1517. Familien Lunov havde forbindelse til birgittinerklosteret i Mariager, og det er således en mulighed, at bønnebogen er blevet fremstillet til Marine i klosterets skriptorium.
Billedbog
Bogen rummer 47 bønnetekster på dansk og desuden – som den eneste bevarede senmiddelalderlige bønnebog på et nordisk sprog – 48 små malede helsidesbilleder. Foruden den nævnte navnebøn indeholder bogen bl.a. følgende populære bønner: Jesu Kristi sår, Jomfru Marias glæder og Jomfru Marias drøvelser (dvs. sorger) samt forbønner til helgener, bl.a. Skt. Jørgen og Skt. Katharina af Alexandria. Flere af bønnerne er afskrevet efter Christiern Pedersens trykte tidebog Vor Frue Tider, der udkom første gang i 1514 og i anden udgave i 1517. Hos Korsets træ, den eneste bevarede gendigtning på vers af den latinske Mariahymne Stabat mater dolorosa, har givet bønnebogen en plads i den danske litteraturs historie.
Jomfru Marias rosenkrans
En stor del af bønnebogen optages af en rosenkrans med titlen Jomfru Maria og den hellige Trefoldigheds psalter. Denne bønnecyklus består af tre dele, der fremstiller de væsentlige begivenheder i Jomfru Marias og Jesu Kristi liv, således som de berettes i Det Nye Testamente: 1. barndom, 2. passion, 3. genkomst og opstandelse, i alt tre gange ti bønner med en indledende lovprisning af Treenigheden og Jomfru Maria og efter hver dekade en bøn om bønhørelse. Rosenkransen er illustreret med en narrativ serie af billeder, der skildrer de pågældende begivenheder. Billederne er placeret på venstresiden af et opslag, teksterne på højresiden. Bønneteksterne afsluttes med ledsagende anvisninger på, hvordan bønnen skal læses (bedes), skrevet med rødt blæk (rubrik), som i bønnen til Maria for hendes besøg hos Johannes Døbers mor, Elisabeth: »her skal I læse fem Ave Maria foran Jomfru Marias billede da hun besøgte sin frænke Elisabeth«. Billederne er udført i en stil, der minder om de gotiske kalkmalerier i danske landsbykirker, og i nogle af motiverne ses indflydelse fra birgittinsk ikonografi, fx i fremstillingen af Jesu fødsel, hvor Jesusbarnet ligger nøgent i strålekrans på den bare jord.
To bøger i én bog
Bogen er indbundet i et samtidigt 1500-tals skindbind og er sat sammen af to oprindeligt selvstændige dele, hvilket fremgår af lægsignaturerne samt forskellig layout og dekoration. Den ene del indeholder bl.a. navnebønnen, den anden del med titlen Nogle gudelige bønner, hvis hovedbestanddel er rosenkransen, giver ingen oplysning om en navngiven bruger, men i en af bønnerne giver det bedende jeg sig til kende som enke: »Giv mig tro og håb og kærlighed og fred indvortes og udvortes og at holde min enkestand retteligen«.
Arne Magnusson købte bogen på auktionen over embedsmanden og bogsamleren Frederik Rostgaards (1671–1745) bibliotek i 1726. På en tilhørende katalogseddel har Arne Magnusson noteret: »Ex auctione Rostgardiana Num. MStorum 352«, og i fortegnelsen (AM 274 8vo) over håndskrifternes købere og salgspriser er prisen anført: 1 rigsdaler, 1 mark og 4 skilling.
Anne Mette Hansen
