Billedet af Vor Frue
Sommerskolen i skandinaviske håndskriftstudier er ikke bare sjov og ballade med middelalderbøger. Når de to uger er omme, har de studerende faktisk ydet et stort bidrag til forskningen, og intet sted er det mere tydeligt end hos Masterklassen. Hver fredag vil vi bringe frugterne af deres arbejde i en serie, som vi kalder Ugens Mirakel.
Ugens Marialegende kendes internationalt som Gethsemane (Poncelet 858) og beretter om et mirakuløst portræt af Maria med Jesusbarnet, som ikke er malet af noget menneske, og som kan ses på en af søjlerne over Marias gravsted. Historien findes vidt omkring både på Latin og i andre europæiske traditioner, og den er mirakel nr. 6 i Mussafias ”TS-serie”, som tidligere er omtalt i forbindelse med historien om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse.
På norrønt findes legenden kun i vores håndskrift, , AM 635 4to, s. 315-16, hvor det bærer overskriften “Af líkneskju várar frú” (Om billedet af Vor Frue); teksten er udgivet i Ungers Maríu saga, s. 1032.
I normaliseret form er teksten:
Í velli Getsemane, þeim sem er milli Jerusalem ok fjallsins Oliveti, þar sem <er> leiði várrar frú ok hún var gráfin í jǫrð, standa fjórir pílárar grœnir at lit. Ok á einum pílárnum er líkneskja Guðs móður Maríe, sem hún hafi son <sinn>, várn herra Jesum Kristum, í faðmi sér. Hún er svá skær ok bjǫrt sem einn spegill. Fyrrsǫgð skript er eigi gjǫr eða pentuð með manna hǫndum, heldr fannsk hún þar sem vaxin af þeim sama steini. Sœkir þangat mikit fólk, því at þar verða margar jarteignir ok heiðr hinni helgustu Guðs móður ok jungfrú Maríe.
Hvilket i en nogenlunde direkte oversættelse lyder:
I Getsemane Have, den som er mellem Jerusalem og Oliebjerget, der hvor Vor Frues leje er, og hun blev begravet i jorden, står fire lysende grønne søjler, og på en af søjlerne er Guds moder Marias billede, hvor hun har sin søn, vor herre Jesus Kristus, i sin favn. Hun er så klar og skinnende som et spejl. Føromtalte skikkelse er ikke lavet eller malet ved menneskehænder, i stedet fandtes hun der som var hun vokset ud af den samme sten. Mange folk søger derhen, fordi der sker mange mirakler og for at hædre den helligste Guds moder og jomfru Maria.
Den latinske tekst findes i Bernadus Pez’ Liber de miraculis sanctae Dei genitricis Mariae (Wien, 1731), s. 346:
In sancta Getsemana, quae est inter Hierusalem & montem Oliveti in medio posita, ubi monumentum Beatae Mariae adest, in quo sepulta fuit, sunt columnae quatuor virides. Super unam vero de his columnis in sinistro latere posita est imago, quasi Christum, Filium DEI in manibus portans. Quae tantam habet claritatem sicut speculum, quae manibus hominum non facta, neque depicta, sed primum apparuit in ipso lapide picta, & valde ibi prae amore Sanctae Mariae veneratur.
Kontakt
Masterklassen 2017 bestod af:
Johan Bollaert (Uppsala universitet), Anne Ladefoged (Københavns Universitet), Balduin Landolt (Universität Basel) og Ermenegilda Müller (Université de Genève / Háskóli Íslands).
De blev vejledt af Natalie Van Deusen (University of Alberta) og Matthew Driscoll (Københavns Universitet).
Om håndskriftet
AM 634-635 4to, skrevet i Island i begyndelsen af 1700-tallet . Det er en afskrift skrevet af pastor Eyjólfur Björnsson (1666-1746) af et håndskrift formodentligt fra 1300-tallet, som nu er gået tabt.
Første bind består af 254 blade (195 mm x 164 mm), pagineret 1-508; andet bind, 256 blade (195 mm x 164 mm), pagineret 1-511. Bladene 19-48 i det første bind er blanke og blev tilføjet af Arne Magnusson.
Det indeholder Maríu saga samt i alt 230 Marialegender (80 + 150).
Læs hele håndskriftsbeskrivelsen på handrit.org.