Aflad for nonner i begyndelsen af trykkekunsten

Tirsdag den 29. maj 1453 sluttede en æra i Europas historie. Den kæmpe metropol Konstantinopel, det byzantinske riges hovedstad, blev erobret af det Osmanniske Rige under Sultan Mehmed 2., også kaldet Mehmed Eroberen. Byen fik et nyt navn – Istanbul – og blev hovedstaden i det muslimske rige. Det kristne Byzans var ikke mere.

Det Osmanniske Rige havde allerede bredt sig ud over et stort territorium i Anatolien (det moderne Tyrkiet) og Balkan i det 14. århundrede og udgjorde en trussel mod kristendommen i vesten. Krige mod de osmanniske tyrkere blev i det kristne Europa set som en fortsættelse af korstogene. Osmannerriget var ikke blot en trussel mod Europas forskellige kongeriger – det var en trussel mod selve kristendom.

Det stod allerede klart da Mehmed tog tronen i 1451, at han var indstillet på at udvide sit territorium. Kongerriget Cypern, sammen med øen Rhodos, som var kristendommens sydøstligste punkter, var især i skudlinjen. Den cypriotiske konge, Johannes 2. (konge 1432-1458), havde ikke ressourcerne at holde de stærke osmanner tilbage. Heldigvis for Kong Johannes havde han opbakning af Europas mest magtfulde leder: Paven.

Den 12. august 1451 sendte Pave Nikolaus 5. (pave 1447-1455) et brev til de europæiske statshoveder og bad om militær og økonomisk støtte til Cypern. Individer kunde støtte krigsindsatsen med at købe en slags ’krigsbinding’ i form af en af de mest efterspurgte varer i middelalderens kristne Europa, nemlig en reducering af straffen i efterlivet. Salget af aflad havde tidligere vist sig at være en effektiv måde at samle ind til store projekter som f.eks. hospitaler, katedraler og netop korstog. Brevet fra Nikolaus 5. indledte en treårig periode, hvor aflad kunne ydes til dem, der støttede forsvaret af Cypern, gyldigt fra 1. maj 1452 til og med 30. april 1455.

Aflad til de Fattige Clarisser af Roskilde

I 1452 kom den cypriotiske adelsmand Paulinus Chappe til Skandinavien med en særlig mission; han skulle samle ind til krigen mod tyrkerne. Som ambassadør for Kong Johannes 2. af Cypern fik Chappe til opgave at offentliggøre brevet fra Nikalus 5. i de nordlige lande samt Tyskland og give afladsbreve til dem, der gav støtte.

Selvom Chappe nok ikke selv tog til Roskilde, kom hans budskab til de Fattige Clarisser i byen. Trods navnet var nonnerne i Skt Clara Kloster for det meste rige adelsdamer, og de havde også tidligere givet støtte til korstogtene. I 1437 havde en kannik i Roskilde ved navn Martinus Johannes (Martin Jensen) givet aflad til Clarisserne til gengæld for to gerninger: Besøg af kirkerne i Rom i jubelåret og støtte til korstogene.

De Fattige Clarisser var i den grad de perfekte kandidater til at støtte den cypriotiske konges krig mod osmannerne, hvilket de så også gjorde. Vi kan ikke vide, hvor meget nonnerne gav, men de købte pavens fulde aflad lige i tide. Conrad Winter, en samler der arbejdede for Chappe, udstedte afladsbrevet til nonnerne den 29. april 1455 – altså dagen før salget skulle afslutte.

Brevet AM Dipl. Dan LXII, 3 opbevares i dag i Den Arnamagnæanske Samling sammen med de andre diplomer fra Skt Clara Kloster. Brevet, som er skrevet på latin, begynder med at beskrive grunden til afladet og nævner specifikt kampen mellem kongeriget Cypern og Theucros et Saracenos (”Tyrker og Saracener”). Det nævner også den periode på tre år, hvor aflad solgtes, fra den første dag i maj (prima die Maii) 1452. Derefter nævner brevet specifikt abbedissen og de andre nonner i Skt Clara Kloster:

Sorore Margaret Rwdzdother abbatissa cum omnibus deuotis sororibus suis in conuentu Sancte Clare iam existentibus

Søster Margrete Rudsdatter, abbedisse, med alle sine hengivne søstrer som nu er i Skt Clara Kloster

Brevet er det eneste i korpuset af diplomer fra Skt Clara Kloster, der nævner Margrete (Mikkelsdatter) Rud som abbedisse, men vi ved, at hun allerede var blevet nonne i klostret i 1408. Hendes mor, den rige adelsdame Anna Pedersdatter, skænkede to gårde til klostret til støtte for sin datters ophold i et diplom, der tidligere har været emne i denne serie.

Til sidst i brevet følger to afladsformler, en til de levende og en til de døde. En forstørret gotisk bogskrift (textualis) adskiller synligt overskrifterne fra resten af dokumentet, som ellers er skrevet i kursiv. Den samme bogskrift fremhæver brevets første ord Universis ‘til alle’ og navnet på udstederen, Paulinus Chappe.

Dipl. Dan. LXII, 3 – en kopi af trykt aflad?

Chappe og hans undersamlere udstedte ikke kun håndskrevne afladsbreve – de brugte også dagens nyeste teknologi som revolutionerede spredningen af det skrevne ord i Europa. Johannes Gutenbergs nye form for tryk med bevægelige enkeltbogstaver sørgede for, at skrevne tekster kunne kopieres meget hurtigere end afskrivning i hånden. Foruden Gutenbergbiblen producerede den tyske bogtrykker andre bøger samt mindre tekster til distribuering som f.eks. pamfletter, reklamer og andre småskrifter, herunder afladsbreve.

Faktisk er det tidligste tryk efter Gutenbergs metode, som kan dateres præcist, netop et afladsbrev. Den såkaldte 31-linjers aflad (opkaldt efter antal linjer tekst i afledsbrevet) er overleveret i 46 kopier dateret mellem 22. oktober 1454 og 30. april 1455. Én af kopierne, i dag på Det kongelige Bibliotek (Madsen nr. 1119), blev udstedt af Conrad Winter den 29. april 1455, altså samme dag som det håndskrevne brev til Clarisserne.

En anden udgave af brevet, den såkaldte 30-linjers aflad, er overleveret i kun 7 kopier, og vi kender til to, der gik tabt i Anden Verdenskrig.

Foruden disse to trykte udgaver, som findes kun på pergament, kendes der håndskrevne kopier på både pergament og papir. En af kopierne er netop brevet til Clarisserne, AM Dipl. Dan. LXII, 3.

Når man sammenligner det håndskrevne brev til Skt Clara Kloster med det trykte 31-linjers aflad som f.eks. denne kopi på universitetsbiblioteket i Kassel (Ink. A 5), ser man, at skriveren har ikke blot kopieret ordene men også formatet eller mis-en-page af den trykte tekst. Den gotiske bogskrift i det håndskrevne brev svarer til et titeltryk lavet i den såkaldte Donatus-Kalender (DK) type, der også blev brugt i 36-linjers Bibelen, formentlig trykt af Gutenberg.

I det trykte brev findes en spatie på linje 18, hvor udstederen måtte håndskrive navnet på køberen med andre informationer. Kopien i Kassel blev udstedt til Hermen Hegel Alheit vxor Otto Hinrick filli Anne Gele filie i samme sted, hvor i AM Dipl. Dan. LXII, 3 vi finder Margrete Rud og søstrene i Skt Clara Kloster. Endnu en spatie på linje 20 giver mulighed for udstedelsesstadet – Einbeck i Nedersaksen i Kassel Ink. A 5 og Roskilde i AM Dipl. Dan. LXII, 3 – og på linje 21 til datoen.

Konstantinopels fald var på ingen måde slutningen af krigene mellem det Osmanniske Rige og den vestlige kristendom, og hellere ikke det sidste, der markeres i tekstkorpuset fra middelalderens Danmark. I 1480 angreb en osmannisk flåde under Mehmed 2. den græske ø Rhodos, erobringen var dog mislykket. Nyheden af angrebet spredtes hurtigt gennem trykte medier som f.eks.  De obsidione et bello Rhodiano, skrevet af Guillaume Caoursin, som i 1482 blev den første bog trykt i Danmark (af Johan Snell i Odense). En oversættelse til dansk, Tyrkens tog til Rhodos, var trykt i 1510 af Gotfred af Ghemen.