Uvurderlig kulturarv udlånt til Island

Håndskrifterne AM 242 fol. (Codex Wormianus), som indeholder Snorres Edda, og AM 468 4to (Reykjabók), som indeholder den ældste næsten-fuldkomne tekst af Njals saga, blev kørt med politieskorte fra Keflavík lufthavn ind til Islands Universitet, hvor de blev vist frem for den fremmødte presse.Den Arnamagnæanske Samling har et godt og tæt samarbejde med søsterinstituttet i Island, og det er os en stor fornøjelse at kunne være med til at markere 100-året for Islands selvstændighed ved at låne disse to pragtfulde islandske middalderhåndskrifter ud.

Reykjabók er skrevet i Island omkring år 1300 og ligner måske ikke umiddelbart et pragthåndskrift. Men det er jo som bekendt det, der er inden i, der tæller, og Reykjabók er ét af de vigtigste bevarede håndskrifter, idet det indeholder en næsten fuldstændig afskrift (der mangler ét enkelt blad) af Njáls saga, der må tælle som den mest kendte af de Islandske Sagaer. Det er et berejst håndskrift, som kom til København for første gang i 1640erne, hvorefter det tog turen til Holland til den hollandske orientalist Jakob Golius (1596–1657). Det forblev i Holland, indtil det blev købt af den danske bogsamler Niels Foss (1670–1751) i 1696, som tog det tilbage til København. Arne Magnusson købte det af Foss i 1707 og fik det sendt til Island, hvor hans bror lavede en kopi. I 1722 blev det endnu en gang sejlet fra Island til København, og nu har det altså krydset Atlanten for fjerde gang.

Codex Wormianus har fået sit tilnavn af sin tidligere ejer, den danske læge og professor ved Københavns Universitet Ole Worm (1588-1654). Håndskriftet er dateret til midten af 1300-tallet og indeholder Snorres Edda og De fire såkaldte grammatiske afhandlinger om det islandske sprog. Det fremgår af håndskriftets første side, at det blev givet til Ole Worm af den islandske præst Arngrímur Jónsson (”Olai Wormii – dono Arngrimi Jonæ Islandi”). Dette har tidligere leder af Den Arnamagnæanske Samling Peter Springborg beskrevet som et møde mellem ”[…] den islandske og den danske renæssance – nærmest emblematisk for dansk-islandsk forskningssamarbejde gennem tiden”.

Da Ole Worm modtog håndskriftet, fik han det vasket i urin for at gøre bladene mere blege; dette har vores konservatorer heldigvis ikke skullet igennem, men de har dog arbejdet hårdt på at forberede det på turen til Island. Begge håndskrifter er i god stand og har derfor ikke skullet igennem en større konserveringsproces, men da de skal udstilles, er det vigtigt at sikre, at de kan holde til at være åbne i længere tid. Derfor har vores konservator Natasha Fazlić bl.a. skullet måle den optimale åbningsvinkel, så bøgernes rygge ikke lider overlast. Disse mål er sendt til Island, hvor der konstrueres bogstøtter.

Vores fotograf, Suzanne Reitz, har taget nye portrætter af begge håndskrifter, og de er begge tidligere blevet digitaliseret, så forskerne i København fortsat kan arbejde med dem. De nye portrætter af Reykjabók skal også bruges til udstillingen Hånden og Ordet på Nordatlantens Brygge, der åbner 27. oktober. Der skal ydermere laves en replika af Reykjabók til en anden udstilling i København til efteråret, og i denne forbindelse har konservatorerne og fotografen eksperimenteret med at farveprøver, så man kan efterligne pergamentet mest nøjagtigt.

Hvis du ikke lige lægger vejen forbi hverken Reykjavík eller Nordatlantens Brygge, kan du stadig nyde synet af både Codex Wormianus og Reykjabók, da de begge er tilgængelige via handrit.org.