Bladrebøger

De digitaliserede håndskrifter vises som bøger man kan bladre i, med en introduktion til hvert håndskrift. Bevæger man cursoren hen over teksten på billederne, kan man læse en transskription (gengivelse) af de enkelte ord i et lille felt. Under Håndskrifttyper er der eksempler på håndskrifter som indeholder forskellige tekstgenrer: lovtekster, bønner, lægeråd, encyklopædiske tekster, bibeltekster.  

Af tekniske grunde kan det forekomme at sider i bladrebøgerne er ufuldstændige.

AM 45 fol. Codex Frisianus

AM 45 fol. er et håndskrift fra første fjerdedel af 1300-tallet der dels indeholder Heimskringla (Jordens kreds), de norske kongers sagaer fra mytisk tid til 1177, dels Håkon Håkonssons saga. Navnet 'Codex Frisianus' kommer af at håndskriftes første kendte ejer var adelsmanden Otte Friis. 

AM 45 4to


AM 226 fol. Islandsk blandingshåndskrift fra midten af 1300-tallet med bibeltekster fra Det Gamle Testamente og fortællinger om jødernes og romernes historie

AM 226 fol. er et islandsk blandingshåndskrift fra midten af 1300-tallet. Hovedteksten er Stjórn, en oversættelse til gammelnorsk af dele af Det Gamle Testamente. De andre tekster er Rómverja saga (fortællingen om romerne), Alexanders saga og Gyðinga saga (fortællingen om jøderne). Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 226 fol.


AM 242 fol. Codex Wormianus, en lærd lærebog fra midten af 1300-tallet

AM 242 fol. kaldes også Codex Wormianus efter den tidligere ejer, lægen og runeforskeren Ole Worm (1588-1654). Indholdet er didaktisk (beregnet til undervisning og uddannelse), og håndskriftet kan derfor betegnes som et brugshåndskrift. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 242 fol.


AM 243 b alfa fol., det norske Kongespejlet fra midten af 1200-tallet

AM 243 b alfa fol. er et norsk håndskrift fra omkring 1275. Håndskriftet indeholder Kongespejlet (Konungs skuggsjá), en lærebog for kongesønner, skrevet som en samtale mellem far og søn. Teksten blev foranlediget af Håkon Håkonsson (konge fra 1217-1263) og havde som formål at opdrage og uddanne hans to sønner, Håkon Håkonsson Unge og Magnus Lagabøte (konge fra 1263-1280).

AM 243 b alfa fol.


AM 4 4to. Jyske Lov fra ca. 1300

Lovhåndskriftet AM 4 4to fra ca. 1300 er et af de ældste bevarede eksemplarer af Jyske Lov. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 4 4to

AM 544 4to. Hauksbók fra begyndelsen af 1300-tallet

AM 544 4to kaldes også Hauksbók (Høgs bog). Islændingen Haukr Erlendsson (død 1334) har skrevet størstedelen af dette blandingshåndskrift som rummer mange forskellige tekster med encyklopædisk indhold (historie, geografi, teologi) og en række  sagaer. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 544 4to 'Hauksbók'


AM 468 4to. Reykjabók

AM 468 4to er på trods af det beskedne udseende et af de vigtigste islandske håndskrifter fra middelalderen. Det stammer fra ca. 1300 og er dermed et af de ældste bevarede håndskrifter af Njáls saga, den længste og berømteste af islændingesagaerne. Kælenavnet Reykjabók (bogen fra Reykir) kommer af at håndskriftets første kendte ejer, lovmanden Ingjaldur Illugason (1560-1643), boede på gården Reykir i Miðfjörður.

AM 468 4to


AM 595 a-b 4to. Sagaen om romerne

AM 595 a-b 4to fra tidsrummet 1325-1350 indeholder den såkaldte Rómverja saga, Sagaen om romerne. Sagaen er en samlet bearbejdelse af tre islandske oversættelser af tre latinske værker fra det 1. århundrede: Bellum Jugurthinum og Catilinae coniuratio af den romerske historiker Sallust og Pharsalia af den romerske digter Lucan. Kun halvdelen af de oprindelige 76 blade er bevaret. Håndskriftet, der sandsynligvis er blevet skrevet i klostret Þingeyrar i det nordvestlige Island, er bemærkelsesværdigt ved sine talrige marginalier, som nogle gange er direkte knyttet til teksten, andre gange er senere tilføjelser uden forbindelse til teksten: tegninger, bønner, ordsprog, vers og enkeltord. Der er tegninger fra tilblivelsestidspunktet på flere af siderne. Se billeder af marginaltegningerne i AM 595 a-b 4to under marginalia.

AM 595 a-b 4to


AM 618 4to. Davids Salmer på latin og islandsk fra henholdsvis 1100- og 1500-tallet

Håndskriftet er en palimpsest. Det oprindelige håndskrift er skrevet i 1100-tallet og indeholder Davids Salmer på to sprog: latin og oldfransk. Den franske tekst i højrespalterne er i 1500-tallet blevet skrabet af for at give plads til en tilsvarende islandsk oversættelse af den latinske tekst i venstrespalterne. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 618 4to


AM 748 I a 4to

Fragmentet AM 748 I a 4to fra ca. 1300 indeholder fem gudedigte fra Den Ældre Edda, også kaldet Den Poetiske Edda. Et af digtene er Baldrs draumar (Balders Drømme), som kun er overleveret i dette håndskrift.

AM 748 I 4to


AM 782 4to. Visdoms Spejl.

Bønnebogen fra begyndelsen af 1500-tallet indeholder bønner på søndage, festdage og helgendage, ordnet efter kirkeåret. På siderne 236r-v kan man læse en allehelgensbøn.

AM 782 4to

AM 28 8vo. Codex Runicus fra ca. 1300

Lovhåndskriftet AM 28 8vo fra ca. 1300 har kælenavnet Codex Runicus fordi det er skrevet med runer. Håndskriftet indeholder bl.a. Skånske Lov. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 28 8vo


AM 187 8vo. Den Arnamagnæanske Lægebog 

Lægebogen AM 187 8vo fra første halvdel af 1400-tallet. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 187 8vo


AM 188 8vo. Almanak fra 1500-tallet på latin og dansk med kalender, astrologiske tekster samt læge- og husråd

AM 188 8vo er et sammensat blandingshåndskrift med tekster på latin, dansk og nedertysk. En del af håndskriftet indeholder lægeråd der går tilbage til Henrik Harpestrengs skrifter fra 1200-tallet. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 188 8vo


AM 421 12mo. Marine Jespersdatters bønnebog

Marine Jespersdaters bønnebog stammer fra den første del af 1500-tallet. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 421 12mo