|
|
|
5. århundrede |
|
|
- Pergamentkodeksen er blevet almindelig i det romerske kejserdømme og fortrænger papyrusruller.
- Irland stifter bekendskab med det latinske sprog gennem indførelsen af bibelske og liturgiske håndskrifter.
- Irland tager den skriftlige kultur til sig og udvilker sin egen særlige type skrift – den insulære minuskelskrift.
- Det romerske kejserdømmes fald efter de barbariske invasioner betyder, at de få resterende litterære værker varetages af kirken.
|
6. århundrede |
|
|
- 529: Benediktinerordenen stiftes af Skt. Benedikt af Nurcia med Montecassino som moderkloster.
- Bogproduktionen retter sig mod samfundets kirkelige behov, og bogfremstillingen bliver dermed almindelig i de europæiske klostre med såvel irske som benediktinske munke. Derfra udvikler begrebet scriptorium sig.
- De irske munke begynder at sprede kristendommen på de britiske øer ved at bosætte sig på øen Iona vest for Skotland (ca. 563).
|
7. århundrede |
|
|
- Ca. 635: Klosteret Lindisfarne stiftes på en nordøstlig engelsk ø af irske munke.
- De engelske munke fortsætter, under indflydelse fra både irske munke og benediktinerordenen, med kristningen mod øst.
- Mange litterære værker importeres fra kontinentet til den angelsaksiske verden.
- Udvikling af den første minuskelskrift i Franken.
|
8. århundrede |
|
|
- 724: Benediktinerklosteret Reichenau stiftes af en benediktinsk munk. Dette var et vigtigt centrum for rejsende pilgrimme, hvis navneregister senere viser mange nordiske navne.
- 744: Benediktinerklosteret Fulda i Sachsen stiftes af engelske munke.
- 793: Klosteret Lindisfarne på den engelske kyst bliver ødelagt og plyndret af danske vikinger. Blandt kostbarhederne befandt sig en stor samling af bøger.
- 768-877: Kunstnerisk blomstring af håndskrifter, den karolingiske renæssance, fra begyndelsen af Karl Den Stores kejserherredømme (800-814) indtil Karl den Skaldedes død i 877.
- Den karolingiske minuskel udvikles. Bogstaverne er rundede og regulære, og kursiverne fjernes. De klassiske latinske værker skrevet i majuskler (store bogstaver) genskrives under kejserherredømmet i de mere pladsbesparende minuskler og bliver således mere udbredte. På den måde begynder bogkulturen at gøres mere tilgængelig for folket i det vestlige Europa.
- Udsmykningen af håndskrifterne hentes fra ældre tiders kunst og bliver mere udbredt. Blandt disse genoplivninger kan nævnes borterne.
- 795: Kirken ved Lambey i Irland plyndres af vikinger, hvilket markerer begyndelsen på flere vikingetogter til øen.
- Slutn. af 700-tallet: Historien fortæller om en viking, der havde en bog med sig tilbage fra et vikingetogt i England, hvis rigt dekorerede omslag blev givet som gave til en kvinde i Hjørundfjord i Norge. Af selve bogen findes der ingen rester, men omslaget findes stadig i Bergens Historiske museum.
|
9. århundrede |
|
|
- 826: Den danske konge Harald Klak lader sig døbe i Mainz. Blandt de gaver, han modtager af Kejser Ludvig, findes der mange liturgiske bøger, som han tager med sig hjem til Danmark.
- 848: Den første kirke bygges i Hedeby af munken Ansgar (801-865). Herfra fortsætter han med flere kristne missioner i Norden. Han kaldes derfor for 'Nordens apostel'.
- 853: Vikingerne angriber Nantes på Frankrigs vestkyst og røver adskillige bøger fra kirker og klostre.
- 865: Vikingerne lander i England og starter dermed koloniseringen af Danelagen, det danske rige. Krigen for at besejre hele landet varer hele århundredet.
- 867: Vikingerne erobrer York, som med sin katedralskole udgør et centralt sted for det åndelige liv.
- 874: Nordmændene begynder at kolonisere Island.
- 871-99: Kong Alfred den Stores regeringstid i England markerer en genoplivning af religionens rolle. Bogkulturen fungerer som et middel i den religiøse og kulturelle kamp mod vikingernes invasion.
|
10. århundrede |
|
|
- Gennem hele århundredet genopbygger det kontinentale Europa sine klostre og kirker efter mange års plyndringer fra bl.a. vikinger, saracenere og ungarere, og bogkulturen begynder dermed igen at blomstre.
- 960: Harald Blåtand døbes, og kristendommen bliver dermed Danmarks officielle religion.
|
11. århundrede |
|
|
- 1000: Kristendommen bliver vedtaget på Islands Alþingi som landets officielle religion.
- 1000: Olaf Tryggvason, konge af Norge, dør. Hans liv fortælles meget præcist i Snorri Sturlusons Heimskringla.
- 1020'erne: Gissur den hvide, en af forgængerne i Islands kristning, sender sin søn Ísleifr (1006-1081) til Saxland for at blive uddannet til præst, hvorefter Ísleifr bosætter sig som præst i Skálholt.
- 1050: Den karolingiske skrift bliver indført i Danmark.
- 1056: Skálholt og Hólar på Island bliver valgt som landets bispesæder. Ísleifr Gissurssøn vies til biskop i Skálholt.
- 1050-1100: Dalbybogen, Danmarks (og Nordens) ældste bevarede håndskrift, bliver skrevet i Dalby i Skåne.
- 1060: Lund bliver bispesæde for Skåne.
- Ca. 1080: Benediktinerklostret i Ringsted bliver stiftet.
- 1085: Knud den Hellige afslutter den ældste domkirkes opførelse.
- 1095: Erik Ejegod henter benediktinermunke fra det engelske kloster Evesham til oprettelsen af Skt. Knuds Kloster i Odense.
|
12. århundrede |
|
|
- 1100-tallet: Udbredelse af klosterbevægelsen i Norden.
- Beg. af 1100-tallet: Værket Landnámabók samt Íslendingabók om Islands tidligste historie skrives af Ari fróði.
- 1100-1110: Det ældste bevarede håndskrift i Lund, Thott 22 4to, bliver skrevet i Lund og indeholder de fire evangelier.
- 1115: Den karolingiske skrift kommer til Island.
- 1133: Det første kloster på Island bliver stiftet i Þingeyri og følger benediktinerordenen.
- 1135: Benediktinerkloster stiftes i Næstved.
- 1150: Den karolingiske skrift kommer til Sverige og Norge.
- 1150: Opblomstring af åndslivet i Danmark med Absalon som frontfigur.
- Ca. 1150: Med det første islandske grammatiske værk fortrænges 'bókmál'et, altså latin, og skrivningen af værker på islandsk bliver mere udbredt.
|
13. århundrede |
|
|
- Ca. 1200: Udvikling af den gotiske skrift i Frankrig. I Norden udbredes den fra omkring 1250, men når først i 1300 til Island. Blad- og blomstornamentikken i randen er også en del af denne nye udvikling. Se et eksempel på dette i AM 71 8vo.
- 1200-1210: Fire folii (NKS 869 g 4to), der antages at have været en del af Saxos originalkopi af Gesta Danorum, dateres til denne periode.
- 1222: Første dominikanerkloster i Lund.
- 1232: Første franciskanerkloster i Ribe.
- 1241: Ringsted kloster brænder.
- 1247: Sorø kloster brænder.
- 1250: Første håndskrifter på dansk, især lovhåndskrifter. Derudover bliver de første lægebøger samt deres kogebøger og bønnebøger på modersmålet skrevet.
- 1250: I Danmark og Sverige udvikler den gotiske skrift sig i to forskellige faser. Den første er den ældre gotiske skrift som varer ved til ca. 1350 (Danmark) / 1370 (Sverige). Senere udvikler skriften sig til den yngre gotiske skrift.
- Ca. 1250: Den gotiske kursiv begynder at vinde frem i Norden.
- 1255: Hamborgbiblen (GKS 4 fol.) bliver skrevet i Hamborg.
- 1261: Næstved kloster brænder.
|
14. århundrede |
|
|
- 1300: Indførelse af fleuronné-initialer.
- Ca. 1300: AM 4 4to, et håndskrift af Jyske Lov, stammer fra ca. denne dato. Håndskriftet kan læses i sin helhed ved at klikke på linket ovenfor.
- Ca. 1300: AM 28 8vo, også kendt som Codex Runicus, der indeholder Skånske Lov og andre tekster i runeskrift, stammer fra ca. denne dato.
- Ca. 1350: Möðruvallabók (AM 132 fol.) bliver skrevet på Island og indeholder mange islændingesagaer, bl.a. Njáls saga og Egils saga.
- 1359: Dato for det første kendte danske håndskrift lavet af papir.
- 1363: Lovbogen Skarðsbók (AM 350 fol.) skrives i Skarð på Island.
- 1350/1370: I Danmark og Sverige bliver den ældre gotiske skrift til den yngre gotiske skrift. Denne type skrift anvendes indtil midten af det 16. århundrede.
- Ca. 1350-1400: Den Arnamagnæanske lægebog, AM 187 8vo, dateres til ca. denne periode. Dette må være en kopi af et ældre, og i dag ukendt, håndskrift. Håndskriftet kan læses i sin helhed ved at klikke på linket ovenfor.
- 1387-1394: Flateyjarbók (GKS 1005 fol.), et af de største og vigtigste islandske håndskrifter, bliver skrevet på Island. Håndskriftet indeholder bl.a. Heimskringla og sagaerne om opdagelsen af Grønland og Færøerne (Grœnlendinga saga og Færeyinga saga).
|
15. århundrede |
|
|
- 1465-1475: AM 76 8vo, også kendt som Per Rævs håndskrift, der indeholder teksten Lucidarius, bliver skrevet i Danmark i denne periode.
- 1482 : Det første nyhedstryk på latin i Danmark finder sted i Odense.
- 1495: Den første bog på dansk bliver trykt: Gotfred af Ghemens Rimkrønike.
|
16. århundrede |
|
|
- Beg. af det 16. årh.: AM 421 12mo, også kendt som Marine Jespersdatters bønnebog, stammer fra denne periode. Håndskriftet kan læses i sin helhed ved at klikke på linket ovenfor.
- 1536: Reformationen gennemføres. Kampene mellem katoliker og protestanter medfører ødelæggelsen af utallige biblioteker.
- ca. 1550: Den nygotiske skrift udvikler sig i Norden. I Sverige kommer den allerede i 1526.
- Danskere og svenskere kæmper om at tilegne sig de islandske håndskrifter.
- Slutningen af det 16. årh.: Island udvikler en særlig islandsk skrifttype: den islandske skrift. Den bruges frem til det 18. århundrede.
|
17. århundrede |
|
|
- Beg. af det 17. årh.: Mange håndskrifter ødelægges ved at bruge pergamentblade som hylstre for fyrværkeri og krudt.
- 1660: Biskoppen Brynjólfur Sveinsson sender kong Frederik 3. islandske håndskrifter, bl.a. Flateyjarbók (GKS 1005 fol.), lovbogen Grágás og Codex Regius (GKS 2365 4to).
- 13. november 1663: Arne Magnusson bliver født.
- 1683: Arne Magnusson bliver student ved Skálholtsskóli og rejser til København. Den 25. september bliver han indskrevet på Københavns Universitet.
- 1685: Arne Magnusson påbegynder sin samling af håndskrifter i København straks efter afslutningen af sin præsteuddannelse. Dette sker i forbindelse med hans arbejde for professoren og samleren Thomas Bartholin.
- August 1689: Arne Magnusson rejser til Norge for at lede efter gamle håndskrifter.
- 5. november 1689: Thomas Bartholin dør, og dermed tilegner Arne Magnusson sig hans håndskriftsamling.
- 1694-1696: Arne Magnusson rejser til Tyskland, bl.a. til Stettin og Leipzig, hvor han studerer håndskriftsamlingerne.
- 1697: Præsten Jón Vídalín i Skálholt sender Arne Magnusson adskillige håndskrifter, blandt hvilke er det meget vigtige håndskrift AM 227 fol., kaldet Stjórn, nu opbevaret på Island, der indeholder Det Gamle Testamente på islandsk.
|
18. århundrede |
|
|
- Efterår 1720: Arne Magnussons samling af håndskrifter i Skálholt, samlet under hans arbejde på Island fra 1702-1712, bliver sendt til København. Samlingen når først frem til Arne i 1721.
- 20.-23. oktober 1728: Københavns brand ødelægger store dele af byen – og adskillige uerstattelige håndskrifter fra universitetsbiblioteket på loftet af Trinitatis Kirke.
- 7. januar 1730: Arne Magnusson dør og forærer sin bogsamling til Københavns Universitet.
- 10. september 1785: Otto Thott, ejeren af Danmarks største privatsamling af håndskrifter, dør, og hans ca. 4.000 håndskrifter bliver dermed foræret til Det Kongelige Bibliotek i København.
|
19. århundrede |
|
|
|
20. - 21. århundrede |
|
|
- 1907: Island beder om at få de islandske håndskrifter udleveret til Island.
- 1956: Det Arnamagnæanske Institut oprettes i København.
- 1961: Danmark aftaler med Island at sende 1.666 håndskrifter fra Den Arnamagnæanske Samling, samt 141 fra Det Kongelige Bibliotek, til Island.
- 1962: Handritastofnun Íslands (Islands Håndskriftinstitut) oprettes.
- 21. april 1971: De første håndskrifter ankommer til Reykjavík.
- 1972: Handritastofnun Íslands' navn ændres til Stofnun Árna Magnússonar (Arne Magnussons Institut).
- 19. juni 1997: De sidste håndskrifter bliver sendt til Island.
|
|
|
|