Jyske Lov i folioformat

Jyske Lov indledes med de berømte ord "Meth logh scal land bygges". (Klik på billedet for en større version.)

Umiddelbart ligner AM 286 fol. ikke et gammeldansk lovhåndskrift. Den slags er i reglen små og kompakte bøger, der synes skabt til at kunne bæres omkring. AM 286 fol. er lige det modsatte: stort og fladt og øjensynlig beregnet til at ligge fremme. I den forstand ville det have gjort sig mellem de forskellige udgaver af Danmarks Riges Grundlov, der ligger i en udstillingsmontre i Folketingets Vandrehal ved siden af (en kopi af) et håndskrift med samme indhold som AM 286 fol., Jyske Lov.

Med lov skal land bygges

Jyske Lov er en landskabslov ligesom fx Skånske Lov (se s. 104); men den adskiller sig fra de andre danske landskabslove ved at være givet af kongen – Valdemar Sejr (1202–1241), i marts 1241 – og forsynet med en retsfilosofisk fortale, der kunne opfattes som en uformel grundlov. Fortalen begynder med de kendte ord »med lov skal land bygges« og er blevet kaldt det bedste stykke dansk prosa, som middelalderen har frembragt (vel at mærke her frembragt på basis af en latinsk kilde).

God bedring til skriveren

Nederst på bl. 7v ses tilskriften "scriptor sit sanus" (gid skriveren må blive rask). (Klik på billedet for en større version.)

AM 286 fol. består af 24 pergamentblade fordelt på tre læg og har Jyske Lov med afsluttende register som eneste tekst. Det første blad og bagsiden af det sidste er oprindelig blanke og må have fungeret som omslag. Håndskriftet er vistnok først blevet indbundet i nyere tid. Teksten er tospaltet og skrevet med ældre gotisk bogskrift af to samtidige skrivere, hvoraf den anden afløser den første mellem spalte 1 og 2 på bl. 7v, midt i et ord. Tilskriften scriptor sit sanus (gid skriveren må blive rask) i den nedre rand af bl. 7v er blevet tydet som tegn på, at den første skriver har givet op på grund af sygdom. Særlig velkoordineret ser de tos arbejde heller ikke ud til at være, idet skriver 2 har benyttet et tekstforlæg fra en anden håndskriftgruppe (med anden kapitelinddeling) end skriver 1.

Der er gjort en hel del for at læseren let kan orientere sig i teksten: bognummerering som klummetitel hen over et opslag, markering af kapitelbegyndelse med fleuronnéinitialer i rødt og blåt, rød kapitelnummerering i randen og røde kapiteloverskrifter.

Håndskriftets vej fra Ribe til København

Den pult, som AM 286 fol. oprindelig har skullet ligge på, menes at have stået i Ribe domkapitels bibliotek, og bogens format at være afstemt efter en anden bevaret bog derfra: brevbogen Avia Ripensis (Ribe Oldemoder), grundlagt ca. 1290. Argumentet er først og fremmest, at en hånd fra ca. 1400 har indført Ribe-kannikernes edsformular på håndskriftets oprindelig blanke bl. 1r. Forskellige tilskrifter med navne på muligt identificerbare personer indført af hænder, der må være samtidige med tekstens, taler for en datering til ca. 1320.

Ved hjælp af en indklæbet seddel med Arne Magnussons hånd kan man i omrids ane håndskriftets rute fra Ribe til København. Ifølge sedlen er det kommet til embedsmanden og bogsamleren Frederik Rostgaard (1671–1745) fra dennes ven, biskop Christen Worm (1672–1737), der også var bogsamler, og som igen på anden hånd havde det fra Ribe-lægen og bogsamleren Ludvig Pouch (1626–1681). Om Arne Magnusson har købt håndskriftet af Rostgaard eller fx byttet sig til det, er ikke oplyst; men det figurerer ikke blandt hans mange erhvervelser på Rostgaards auktion i 1726.

Teksten er et uddrag af Britta Olrik Frederiksens bidrag til bogen 66 håndskrifter fra Arne Magnussons samling. 

Klik på billedet for en større version.