Liturgiske håndskrifter

Begyndelsen af en bøn: O Sødhe herre ihesu christe Jeg bedher teg ydmyghelig ffor thin hellighe døbelssæ (...)

Liturgiske håndskrifter inkluderer for eksempel psaltere, bønnebøger og legender.

Bønnebøger

En stor del af de bevarede danske bønnebøger fra senmiddelalderen har været brugt af kvinder. Ofte kendes navnene på de kvindelige ejere, der ved navns nævnelse kan optræde i bønnerne som det bedende subjekt, hyppigst i en bøn for bønnebogens ejer, den såkaldte navnebøn: Giv mig, din tjenestekvinde Marine Jespersdatter, styrke til at overvinde alle mine fjender. 

AM 782 4to. Visdoms Spejl.

Bønnebogen fra begyndelsen af 1500-tallet indeholder bønner til søndage, festdage og helgendage, ordnet efter kirkeåret. På siderne 236r-v kan man læse en allehelgensbøn.

AM 421 12mo. Marine Jespersdatters bønnebog fra tiden efter 1514 (1517)

Dette opslag indeholder en illustreret bøn til Jesus for hans himmelfart. Bønnen indgår i en rosenkrans med titlen Jomfru Maria og den hellige Trefoldigheds Psalter. Klik på billedet for at bladre i bogen. Se også en transskription af bønnen Hos Korsens Træ på bl. 30r-31v.

En digital udgave af Marine Jespersdatters bønnebog med håndskriftbilleder, teksttransskription og håndskriftbeskrivelse kan læses her.

AM 423 12mo. Marine Lauridsdatters bønnebog fra reformationstiden

Det fremgår af en tilskrift bagest i bogen, at denne bønnebog har tilhørt Maren Lauridsdatter Løvenbalk fra Tjele (d. 24.10.1554), der i 1529 blev gift med Erik Skram Fasti fra Hastrup (d. 30.04.1568) som hun havde fire børn sammen med. Bogen måler 111 x 85 x 35 mm og består af to forskellige dele, i alt 186 blade, hæftet ind i et hjemmelavet silkebetrukket skindomslag. Samme navn (marine Lawrits datter) forekommer også i navnebønnen samt i en forbøn til Jomfru Maria (marinne lauris Datther).



 

Legender

Fragment af en gammeldansk oversættelse af Legenda aurea: her et brudstykke af legenden om St. Cæcilia.

En legende er en opbyggelig fortælling om en hellig persons liv og død (vita). Legenden (latin 'legenda' betyder 'som skal læses') blev læst op ved gudstjenesten på helgenens festdag og gav en opbyggelig fremstilling af den hellige persons levned, udførte mirakler og martyrdød. Legenda aurea (Den Gyldne Legende) fra midten af 1200-tallet indeholder mere end 400 legender.

AM 233 a fol.

AM 233 a fol. fra den første halvdel af 1300-tallet er et islandsk håndskrift der indeholder en række fragmenter af legender om både mandlige og kvindelige hellige personer: Johannes Døber, Jomfru Maria, Sankt Katharina m.fl.

AM 235 fol.

Det islandske håndskrift AM 235 fol. fra ca. 1400 indeholder en stor samling af legender om hellige mænd og kvinder. Håndskriftet har engang tilhørt bispesædet Skálholt. På et tidspunkt har det været ejet/brugt af en kvinde, som har efterladt sine spor i form af af et broderimønster på bl. 20v.

AM 429 12mo

AM 429 12mo, også kendt som Kirkjubæjarbók (bogen fra Kirkeby), er et håndskrift fra ca. 1500 der indeholder forskellige legender om kvindelige helgener på islandsk, bl. a. Margrétar saga, som blev brugt til at beskytte kvinder under fødsler. Desuden kan man af denne brugertilføjelse på s. 54 læse at håndskriftet har været brugt som legetøj: "þetta er bok gudrunar ad leika sier ad þui hun rifnar ei þo ostillt sie med fared" (Dette er Gudruns bog til at lege med, fordi den skades ikke selvom den behandles dårligt).