Litterære håndskrifter
Litterære håndskrifter indeholder en bred vifte af tekster og kan opdeles i f.eks. sagahåndskrifter og håndskrifter, med bevarede tekster skrevet på vers.
Sagahåndskrifter
Ved 'sagahåndskrifter' forstås håndskrifter, som helt eller overvejende indeholder sagaer, det vil sige middelalderlige prosafortællinger på det norrøne sprog (norsk og islandk), om betydningsfulde personers liv og slægt. Sagalitteraturen omfatter flere sagatyper som beskrives til højre.
Rask 32. Sagahåndskrift fra slutningen af 1700-tallet
Rask 32 er et håndskrift fra slutningen af 1700-tallet der indeholder en blanding af fornalderasagaer og riddersagaer på islandsk. Dets beskedne udseende og slidte tilstand tyder, på at det har været et håndskrift, som er blevet flittigt brugt og læst af mange (hvis navne man desuden finder flere steder i marginerne). På bagsiden af det første blad er der en indholdsfortegnelse.
AM 45 fol. Codex Frisianus: norske kongesagaer
AM 45 fol. er et håndskrift fra første fjerdedel af 1300-tallet, der dels indeholder Heimskringla (Verdens kreds), de norske kongers sagaer fra mytisk tid til 1177, dels Håkon Håkonssons saga. Navnet 'Codex Frisianus' kommer af håndskriftes første kendte ejer; den danske adelsmand Otto Friis.
AM 66 fol. Hulda
AM 66 fol. fra det 14. århundrede indeholder de norske kongesagaer. Dette pergamenthåndskrift ved vi fra Arne Magnussons notitser i begyndelsen af bogen blev udlånt over mange generationer og byttet mellem præster i det vestlige Island, men dets egentlige oprindelse er ukendt. Dets kælenavn, 'Hulda', betyder på islandsk 'det skjulte, det ukendte'. Klik her for at bladre i bogen.
AM 468 4to. Reykjabók: Njáls saga
AM 468 4to er et håndskrift, der stammer fra ca. 1300. Det indeholder næsten hele islændingesagaen Njáls saga. Kælenavnet har det fået fra dets første kendte ejers bosted i begyndelsen af 1600-tallet: gården Reykir i Miðfjörður. Trods håndskriftets beskedne udseende er det et af de vigtigste bevarede håndskrifter fra middelalderen, dels fordi det indeholder Njáls saga, dels pga. af dets alder; det er nemlig skrevet tæt på sagaens første nedskrivning. Klik på billedet for at bladre i bogen.
AM 595 a-b 4to. Sagaen om romerne
AM 595 a-b 4to fra tidsrummet 1325-1350 indeholder den såkaldte Rómverja saga, Sagaen om romerne. Sagaen er en samlet bearbejdelse af tre islandske oversættelser af tre latinske værker fra det 1. århundrede: Bellum Jugurthinum og Catilinae coniuratio af den romerske historiker Sallust og Pharsalia af den romerske digter Lucan. Kun halvdelen af de oprindelige 76 blade er bevaret. Håndskriftet, der sandsynligvis er blevet skrevet i klostret Þingeyrar i det nordvestlige Island, er bemærkelsesværdigt ved sine talrige marginalier, som nogle gange er direkte knyttet til teksten, andre gange er senere tilføjelser uden forbindelse til teksten: tegninger, bønner, ordsprog, vers og enkeltord. Der er tegninger fra tilblivelsestidspunktet på flere af siderne. Se billeder af marginaltegningerne i AM 595 a-b 4to under marginalia .
Litteratur på vers
Begyndelsen af den svenske ridderroman Flores och Blanzeflor fra 1312: Som jeg i bøger skrevet så og som eventyret fortæller...
Verslitteraturen er strømmet ind i Norden gennem oversættelsen af fremmede høviske værker fra 1100-tallet. Under verslitteraturen findes flere typer litteratur. Den høviske litteratur, oversat fra franske og tyske originaler, består af kærlighedshistorier med ridderidealet som moraliserende baggrund. Den historiske krønikeskrivning er en type litteratur, der opstod i Frankrig i 1100-tallet og gennem versificerede fortællinger fremstiller kongernes bedrifter på en særlig høvisk måde. Folkeviserne, eller ballader, er sungne og dansede korte ridderhistorier modellerede efter fransk mundtlig troubadour-digtning. De blev populære i Danmark i 1200-tallet og ved en genopdagelse nedskrevet for det meste i 1600-tallet.
AM 191 fol. Codex Askabyensis
AM 191 fol., eller Codex Askabyensis, fra slutningen af 1400-tallet indeholder forskellige tekster på vers. Det indeholder f. eks. den høviske historie om Flores og Blanseflor på svensk, en oversættelse af den franske Floire et Blancheflor og Den lille Rimkrønike.
AM 107 8vo. Fragment af Rimkrøniken
AM 107 8vo indeholder historikeren og franciskanermunken Petrus Olais (død 1570) egen afskrift af de to første kongerim i den danske rimkrønike, om sagnkongerne kong Humble og kong Dan. Krøniken er en fremstilling på vers af sagnhistoriske og historiske begivenheder fra Dans far Humble til og med Christian I, fortalt i monologform af kongerne selv.
LitteræreMåHå
Fornaldersagaer
Stories for all time: The Icelandic Fornaldarsögur - Alle tiders historier: De islandske fornaldersagaer er et forskningsprojekt ved Nordisk Forskningsinstitut om fornaldersagaernes oprindelse og transmissionshistorie. Læs om projektet her.
Hvad betyder saga?
Ordet "saga" kommer fra det samme norrøne ord som er beslægtet med verbet "segja": at sige. Altså "saga" betyder noget i retning af "det sagte, fortalte".
Sagatyper
Islændingesagaer: De islandske sagaer er skrevet på islandsk mellem 1200 og 1350 af anonyme forfattere i et kristent samfund. Ca. 40 islændingesagaer er bevaret. De kaldes også slægtssagaer eller ættesagaer. Handlingen foregår i tiden 930-1030, dvs. efter landnamstiden da nordmænd stormænd indvandrede og 'tog land' på Island (870-930). Der er flere teorier om deres tilblivelse. Friprosateorien hævder at sagaerne er blevet overleveret mundtligt i fri form inden nedskrivningen. Bogprosateorien antager at sagaerne er blevet til som prosafortællinger samtidigt med at de blev nedskrevet i bøger. De kan både fortælle om én helt (Gunnlaugs saga ormstungu) eller om en hel familie (Gísla saga Súrssonar).
Kongesagaer: Er historiske sagaer om de norske konger fra sagntiden til år 1177. Hovedværket er Heimskringla som tilskrives Snorri Sturluson (1179-1241), og som bl.a. indeholder sagaen om Olav den Hellige (d. 1030), Norges nationalhelgen. Samlingen indledes af Ynglingesaga, en forhistorie der fortæller om den svensk-norske kongeslægt, ynglingerne, som siges at nedstamme fra guden Odin.
Bispesagaer: Beretter om de første islandske biskopper. Flere blev senere erklæreret for helgener, f.eks. den islandske nationalhelgen Þorlákur Þórhallsson, biskop i Skálholt 1178-1193.
Fornaldersagaer: Kaldes også for oldtidssagaer. De fortæller om forhistoriske helte heltinder og bygger ofte på fælles europæisk sagnstof. Et eksempel er Völsunga saga der beretter om kongeslægten vølsungerne, heriblandt Sigurd Fafnersbane og Brynhilde.
Riddersagaer: Kaldes også for høvsike sagaer. De er oversatte prosafortællinger af franske versromaer, chansons de geste, fra 100-tallet. Et eksempel er Tristams saga der fortæller den tragiske kærlighedshisorie om Tristan og Isolde.
Totter: En tot (isl. þáttur) er en kort selvstændig fortælling som indgår i en større fortælling, f.eks. en kongesaga. Hovedperonerne/heltene kan tilhøre alle mulige sociale lag og er ikke nødvendigvis i besiddelse af de evner som gør dem til forbilleder for datidens mænd og kvinder.