Litterære håndskrifter

Rask 32, 2r

Litterære håndskrifter indeholder en bred vifte af tekster og kan opdeles i f.eks. sagahåndskrifter og håndskrifter, med bevarede tekster skrevet på vers.

Sagahåndskrifter

Ved 'sagahåndskrifter' forstås håndskrifter, som helt eller overvejende indeholder sagaer, det vil sige middelalderlige prosafortællinger på det norrøne sprog (norsk og islandk), om betydningsfulde personers liv og slægt. Sagalitteraturen omfatter flere sagatyper som beskrives til højre.

Rask 32. Sagahåndskrift fra slutningen af 1700-tallet

Rask 32 er et håndskrift fra slutningen af 1700-tallet der indeholder en blanding af fornalderasagaer og riddersagaer på islandsk. Dets beskedne udseende og slidte tilstand tyder, på at det har været et håndskrift, som er blevet flittigt brugt og læst af mange (hvis navne man desuden finder flere steder i marginerne). På bagsiden af det første blad er der en indholdsfortegnelse.

Rask 32

AM 45 fol. Codex Frisianus: norske kongesagaer

AM 45 fol. er et håndskrift fra første fjerdedel af 1300-tallet, der dels indeholder Heimskringla (Verdens kreds), de norske kongers sagaer fra mytisk tid til 1177, dels Håkon Håkonssons saga. Navnet 'Codex Frisianus' kommer af håndskriftes første kendte ejer; den danske adelsmand Otto Friis.

AM 45 4to. Klik her for at blade i bogen.

AM 66 fol. Hulda

AM 66 fol. fra det 14. århundrede indeholder de norske kongesagaer. Dette pergamenthåndskrift ved vi fra Arne Magnussons notitser i begyndelsen af bogen blev udlånt over mange generationer og byttet mellem præster i det vestlige Island, men dets egentlige oprindelse er ukendt. Dets kælenavn, 'Hulda', betyder på islandsk 'det skjulte, det ukendte'. Klik her for at bladre i bogen.

AM 468 4to. Reykjabók: Njáls saga

AM 468 4to er et håndskrift, der stammer fra ca. 1300. Det indeholder næsten hele islændingesagaen Njáls saga. Kælenavnet har det fået fra dets første kendte ejers bosted i begyndelsen af 1600-tallet: gården Reykir i Miðfjörður. Trods håndskriftets beskedne udseende er det et af de vigtigste bevarede håndskrifter fra middelalderen, dels fordi det indeholder Njáls saga, dels pga. af dets alder; det er nemlig skrevet tæt på sagaens første nedskrivning. Klik på billedet for at bladre i bogen.

AM 468 4to. Klik her for at blade i bogen.

AM 595 a-b 4to. Sagaen om romerne

AM 595 a-b 4to fra tidsrummet 1325-1350 indeholder den såkaldte Rómverja saga, Sagaen om romerne. Sagaen er en samlet bearbejdelse af tre islandske oversættelser af tre latinske værker fra det 1. århundrede: Bellum Jugurthinum og Catilinae coniuratio af den romerske historiker Sallust og Pharsalia af den romerske digter Lucan. Kun halvdelen af de oprindelige 76 blade er bevaret. Håndskriftet, der sandsynligvis er blevet skrevet i klostret Þingeyrar i det nordvestlige Island, er bemærkelsesværdigt ved sine talrige marginalier, som nogle gange er direkte knyttet til teksten, andre gange er senere tilføjelser uden forbindelse til teksten: tegninger, bønner, ordsprog, vers og enkeltord. Der er tegninger fra tilblivelsestidspunktet på flere af siderne. Se billeder af marginaltegningerne i AM 595 a-b 4to under marginalia .

AM 595 a-b 4to


Litteratur på vers

AM 191 fol., bl. 67r

Begyndelsen af den svenske ridderroman Flores och Blanzeflor fra 1312: Som jeg i bøger skrevet så og som eventyret fortæller...

Verslitteraturen er strømmet ind i Norden gennem oversættelsen af fremmede høviske værker fra 1100-tallet. Under verslitteraturen findes flere typer litteratur. Den høviske litteratur, oversat fra franske og tyske originaler, består af kærlighedshistorier med ridderidealet som moraliserende baggrund. Den historiske krønikeskrivning er en type litteratur, der opstod i Frankrig i 1100-tallet og gennem versificerede fortællinger fremstiller kongernes bedrifter på en særlig høvisk måde. Folkeviserne, eller ballader, er sungne og dansede korte ridderhistorier modellerede efter fransk mundtlig troubadour-digtning. De blev populære i Danmark i 1200-tallet og ved en genopdagelse nedskrevet for det meste i 1600-tallet.

AM 191 fol. Codex Askabyensis

AM 191 fol., eller Codex Askabyensis, fra slutningen af 1400-tallet indeholder forskellige tekster på vers. Det indeholder f. eks. den høviske historie om Flores og Blanseflor på svensk, en oversættelse af den franske Floire et Blancheflor og Den lille Rimkrønike.

AM 191 fol., 66v-67r

AM 107 8vo. Fragment af Rimkrøniken

AM 107 8vo indeholder historikeren og franciskanermunken Petrus Olais (død 1570) egen afskrift af de to første kongerim i den danske rimkrønike, om sagnkongerne kong Humble og kong Dan. Krøniken er en fremstilling på vers af sagnhistoriske og historiske begivenheder fra Dans far Humble til og med Christian I, fortalt i monologform af kongerne selv. 

AM 107 8vo